10000kr.dk har fået et omfattende ansigtsløft

Trofaste læsere vil bemærke at 10000kr.dk er gennemgået en grundig renovation. Sidst jeg opdaterede designet, var i 2008 og allerede dengang var det baseret på forældet teknologi. Ud over et lidt pænere design, er der også en del funktionelle forbedringer:

  • Den statiske side og bloggen er nu integreret og forenet i samme design. Alle de gamle blogindlæg, der før lå på blog.10000kr.dk, er nu flyttet over på hoveddomænet.
  • Det nye design er baseret på WordPress, hvilket giver stærkt forbedrede muligheder for at tilføje nyt indhold og nye funktioner.
  • Man kan nu kommentere de faste artikler og ikke kun blogindlæg.
  • Flere og flere besøger min side via smartphones, og det nye design skulle gerne være mere mobilvenligt, uden at det går ud over dem der kommer fra almindelige webbrowsere.
  • Alle artikler er blevet grundigt opdateret og en masse døde links er blevet fjernet, og levende links tilføjet.

Jeg fifler stadig lidt med omlægningen. Bl.a. er der en masse links i de gamle blogindlæg der henviser til den gamle html-struktur. Jeg er i færd med at rydde op i dem, men der kan gå noget tid inden alt er på plads. Der kan også stadig forekomme mindre ændringer af designet i den nærmeste tid.

Jeg har forsøgt at redde så meget som muligt i flytteprocessen. Men visse funktioner kan være blevet nulstillet, såsom om man abonnerer på kommentarer via rss eller email, eller om man bliver genkendt som en der tidligere har skrevet kommentarer til indlæggene. Jeg håber ikke det er til for meget gene.

At 10000kr.dk har fået sådan en grundig opdatering, skyldes at jeg i fremtiden gerne vil give siden lidt mere kærlighed. Jeg får mange positive tilbagemeldinger, og jeg har mange tips og fiduser at dele ud af, så forvent at forandringerne betyder at der kommer mange flere nyheder end det har været tilfældet de sidste par år.

Hvis du oplevet problemer med det nye design, eller opdager fejl, vil jeg blive glad hvis du gav mig besked.