Cashback – få penge tilbage når du handler på nettet

Fuld tilfredshed OG pengene tilbage. Cashback-sider er hjemmesider der giver dig en smule penge tilbage, hvis du bruger siden til at handle på nettet.

Cashback-sider er en smart måde at få lidt ekstra rabat på, når man shopper. Her er guiden til hvordan du får penge tilbage på dine internet-indkøb.

Her kan du få penge tilbage

Der findes efterhånden en del cashback-sider. Nogle sider er bedre end andre til at lave aftaler med annoncører, og nogle er mere gavmilde med hvor meget de giver i cashback. Derfor er der forskel på udvalget af tilbud og rabatter fra side til side. Tilmelding er gratis.

  • JayPay har et stort udvalg af butikker, og de giver pæne rabatter. Indimellem kan man få penge blot for at tilmelde sig konkurrencer eller lignende. Som en ekstra feature kan man tjene penge på at henvise sine venner.
  • Sponsorcar har mest enkeltstående tilbud. Dem er der til gengæld mange af, og mange af dem er gratis. En god feature er at man kan tjene penge på at henvise venner (50 kr. + 10 % af det dine venner tjener). Man kan få sine penge udbetalt når man vil, men de trækker desværre 50 kr. fra til administration.

Tips og tricks

  • Da der er forskel på tilbuddene og rabatterne på de forskellige sider, er det en god ide at være tilmeldt flere sider.
  • Da man som regel skal optjene et vist beløb for at få udbetalt penge, skal man heller ikke sprede sig ud over for mange sider. Brug 2-3 sider der har tilbud der passer til din smag.
  • Lad der ikke gå sport i at samle rabatter. Køb kun ting du i forvejen ville købe, og benyt disse sider til at få det lidt billigere.
  • Som regel kan man også tjene penge på at tilmelde sig nyhedsbreve og konkurrencer.
  • I sjældne tilfælde kan man få mere i cashback end det koster at købe produktet. Det kan fx være at man får 100 kr. for at abonnere på et blad som kun koster 50 kr. i håb om at man vil fortsætte abonnementet. Hav ikke dårlig samvittighed over at benytte sådanne tilbud.
  • Pengene opfattes skattemæssigt som en rabat, og man skal derfor ikke betale skat af det man sparer.

Hvor kommer pengene fra?

Hvis man har sin egen hjemmeside, kan man tjene penge gennemforskellige reklamenetværker (læs mere her). Det er dette som cashback-siderne har sat i system.

Siderne får penge fra annoncører for at skaffe kunder til de tilbud der er på siderne. Cashback-siden giver så en procent-del tilbage til dig som tak for at du hjalp cashback-siden med at tjene penge og beholder således en procentdel af annonceindtægterne til sig selv.

Tjene penge på at shoppe?

Nogle af siderne reklamerer med at man kan tjene penge på at shoppe. Det skal man nok tage med et gran salt; alt i alt bruger man jo flere penge på at købe produktet end det man får tilbage. Det er altså ikke noget man kan blive rig af. Det skal snarere ses som en rabat.