«

»

mar 26

Hvor mange penge kan man tjene på at putte reklamer på sin hjemmeside?

Det spørgsmål der uden tvivl oftest lander i min indbakke, er fra nogen der gerne vil vide hvor meget man kan tjene på at have reklamer på sin hjemmeside. I stedet for at skrive et personligt svar til hver eneste der spørger, er der her et svar der gælder én gang for alle:

Prøv det, og se hvad der sker

Der er to pointer i dette svar. For det første er det såre simpelt at putte nogle reklamer på siden i en periode, og vupti, så har man et svar på spørgsmålet + man har tjent lidt penge. Hvis man gerne vil vide hvad der sker, så afprøv det i stedet for at gøre sig en masse tanker som ikke fører nogen vegne. Det er nemt, gratis og risikofrit.

For det andet er det fuldstændig umuligt at give et konkret svar. Der er hjemmesider hvor 10 % af de besøgende klikker på reklamerne, og hjemmesider hvor 0,1 % klikker på reklamerne. Indtjeningen pr. klik kan ligge mellem 50 kr. og 5 øre. Så svaret er at du tjener mellem 5 øre og 5000 kr. pr. 1000 besøgende du har. Det er en komplet ubrugelig information i forhold til at vurdere om du kan opsige dit almindelige arbejde, eller blot lige tjene nok til en ekstra bytur hver 3. måned.

Det eneste du kan være sikker på, det er at du ikke tjener noget som helst hvis du ikke gør forsøget.

Igen, se hvad der sker. Hvis du efter en prøveperiode ikke synes der er noget ved det, kan du droppe reklamerne igen og beslutte dig for at du ikke driver hjemmeside for at tjene penge på det. Hvis du synes det er sjovt, så fortsæt og læs nogle af de mange artikler rundt omkring om hvad man kan gøre for at optimere indtjeningen.

10 kommentarer

Spring til kommentar-formularen

  1. P. Andersen

    Ja, spørgsmålet er i det hele taget ukonkret – det svarer til at spørge: hvor mange penge kan man tjene på; en hjemmeside? virksomhed? multilevelmarketing? affiliatemarketing? osv.

    Svaret er jo ganske simpelt: så mange, som man gør det til !!!

    Og dertil kommer, at man jo kan variere sin annonceopsætning + A/B splitteste den i hoved og r… til man når et resultat, man er nogenlunde tilfreds med.

  2. anonym

    Har lige åbnet en ny side og jeg er begyndt at tjene penge, og din blog hjælper mig 🙂

  3. klaus

    Det kræver helt sikkert hårdt arbejde og tålmodighed hvis man vil tjene penge på nettet. Det er en sjov måde at tjene penge på og kan lykkes hvis man bliver ved og ikke giver op selvom det ikke går som forventet.

  4. Casper Schneidereit

    Hvad koster et hus…

    Kig sidens trafikkilder. Det er med til at skabe en forståelse for, hvad dine besøgende søger efter. Specielt søgeordsdata, kan afslører meget om dine besøgende. Du kan bruge det som en rettesnor med hensyn til hvilke reklamer du kan vise på siden.

  5. Sasa Kovacevic

    Mange kalder det passive indjeninger, men det er en misforståelse. Der er ikke ret meget passivitet i at tjene penge på nettet. Det kræver hårdt arbejde.

  6. anonym

    Ja det er jo et godt spørgsmål hvad man kan tjene på den slags, da det jo helt kommer an på placeringerne af reklamerne, antallet af besøgene på sitet, hvordan reklamerne er lavet osv. osv. 🙂

  7. Michael

    Er absolut lækkert med lidt “passive” kroner, men er nu ikke helt arbejdsfrit 🙂

  8. Jonathan Lindahl

    Vil sige, at der ingen grænse er for mange penge man kan tjene. Men som du siger, er det et meget ukonkret spørgsmål – og umuligt at svare på.

    Men det kræver også hårdt arbejde.

    1. 10000kr

      Nej i praksis er der ingen grænse. Det er et spørgsmål om hvor meget tid du bruger, og hvor god du er til det.

  9. Pedersen

    Hej

    Jeg Har godt nok lukket sitet, da jeg var ved at investere mig ihjel, men et par erfaringer rigere.

    Først er det en god ide at finde ud af om du kan programmere selv eller udvikler skal gøre det det sidste er dyrt også hvis det er en udenlands udvikler, men
    hvis det er persondata man skal arbejde med så koster det og forskellige myndigheder i bliver interesseret i dig Bl.a.. kommunen. Google er gode til at give info hvis du er ved at komme galt af sted i udlandet. Så her er det advokat
    man skal have fat i, men ansvaret er stadig dit. Det samme med cookie loven.

    Google giver store udgifter hvis man blindt følger deres forslag. Jeg tabte trafik
    og reducerede annoncer til 2 i stedet 5. Man kan godt have meget trafik for lille pris pr klik hvis annonceteksten passer til kunden.
    Undgå udgifter til abonnementer. Sælgere elsker dem men de bliver klods
    om benet.
    Samme være sikker på at et web bureau ikke lokker dig til at bruge gammel teknik med css1 det går ikke. her i Danmark er priserne 10 så meget som f.eks i Indien. men du skal selvfølgelig så kunne skrive på engelsk og
    opdage om du kan stole på udvikleren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>