Køb flybilletterne på det rigtige tidspunkt

Flybilletter er noget af det mest irriterende at købe efter min mening. Man er vandt til at ting koster det samme uanset hvornår man køber det, men sådan er det ikke med flybilletter.

Ofte er det sådan at billetterne bliver dyrere jo tættere man kommer på afrejsedagen, så det kan betale sig at købe dem i god tid. Omvendt kan det være svært at planlægge en afrejse lang tid ud i fremtiden. Men hvad er det bedste kompromis mellem at få den laveste pris og tilstrækkelig fleksibilitet i planlægningen?

Forbrugerrådets magasin TÆNK Penge har fulgt nogle udvalgte ruter og flyselskaber i en længere periode, og tendensen er tydelig. Flybilletterne har en nogenlunde stabil pris indtil 4 uger før afrejse, hvorefter de begynder at stige voldsomt.

Det er altså en god ide hvis man vil have de billigste flybilletter at man bestiller senest 4 uger før man skal rejse. Men omvendt er der ikke nødvendigvis noget at spare ved at købe dem endnu tidligere, så hvis man har brug for fleksibiliteten, kan man nogenlunde roligt vente indtil 4 uger før med at bestille billetterne.

Se mine øvrige tips til at finde de billigste flybilletter.

Man skal selvfølgelig være opmærksom på at dette er en statistisk beregning, og der kan sagtens forekomme afvigelser i et konkret tilfælde.