«

»

maj 05

Kvinder, behold jeres efternavn!

Mange kvinder tager deres mands efternavn når de bliver gift, men det er en dårlig ide. Det viser en undersøgelse fra et hollandsk universitet. Det skriver fpn.dk i dag.

Undersøgelsen viser at der følger mange fordomme med kvinder der skifter navn, frem for dem der beholder deres eget navn. Et stort antal forsøgspersoner blev bedt om at vurdere nogle cv’er. De navneskiftende kvinder blev vurderet som mindre selvstændige og ambitiøse.

Det er velkendt at fordomme spiller en stor rolle i forhold til job- og karrieremuligheder. Der er derfor risiko for at kvinderne ryger ned i jobkøen og får tilbudt mindre løn når de får job. Forskerne vurderede at et navneskift kunne koste kvinder op mod 2,6 millioner kroner i tabt livsindtægt.

Andre negative konsekvenser ved at skifte navn er at det er sværere for gamle bekendte at finde dig på google, facebook, i telefonbøger osv.

Så tænk dig godt om før romantikken løber afsted med dit hoved.

2 kommentarer

  1. Handy PC

    Der skal dog tages forbehold for at de i undersøgelsen havde nævnt på de fiktive CV’er at efternavnet var taget fra manden. Det er imo noget underligt noget at nævne på sit CV, det kan vel godt tolkes som man er knapt så selvstændig osv.

    Det handler jo ikke om efternavnet, men at man i CV’et “degradere” sig selv. Hvis man som chef modtager et CV, som er der jo lille chance for at man ved om efternavnet er personen er døbt med eller et der er kommet fra en ægtefælle.

    Hurra for undersøgelser hvis grundlag slet ikke holder nogen steder hen.

  2. 10000kr

    God indvending. Jeg havde ikke lige overvejet hvordan det fremgik af cv’et om de havde giftet sig til navnet. Og jeg er enig med dig i at det er en underlig ting at gøre opmærksom på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>