«

»

okt 02

Så mange penge tjener jeg på nettet

September var en helt forrygende måned for mht. at tjene penge på nettet. Jeg tjente mere i september end jeg har gjort nogen anden måned indtil nu, og derfor har jeg besluttet at skrive et indlæg om hvor meget jeg egentlig tjener på at have en hjemmeside.

Det er der sikkert mange der gerne ville vide. Når folk skriver til mig og spørger om en god fidus til at tjene penge,  så svarer jeg altid at den bedste fidus er lave en blog eller en hjemmeside. Men det er meget svært for folk at vurdere hvor interessant det er økonomisk set, for de fleste hjemmesideejere er meget lukkede når det kommer til det. Nogle andre der er villige til at fortælle hvad de tjener online, er fx Brian Brandt og Mikael Rieck.

Grunden til at hjemmesider og blogs er sådan nogle gode måder at tjene penge på, er at man tjener penge når man ikke laver noget. I sommer var jeg fx en tur i Sverige med nogle kammerater. Bevares, det var en billig tur, men da jeg kom hjem, kunne jeg se at min hjemmeside havde genereret flere penge end det havde kostet mig at være afsted.

Nok sniksnak. Her er de programmer jeg tjente penge på, alle sammen i form af reklamer på 10000kr.dk:

Google AdSense: 2.896,75 kr.
SponsorCar: 1617,16 kr.
Tradedoubler: 620,20 kr.
EuroAds: 582,60 kr.
Partner-ads: 510,43 kr.

Udgift til reklamer: -683 kr.

I alt 5.544 kr.

Bemærk at jeg har fultidsarbejde og familie ved siden af dette, så det er bestemt ikke noget jeg bruger meget tid på. Jeg ved ikke præcis hvor mange timer jeg bruger om måneden, for det er noget jeg hygger mig med og gør som en hobby, og jeg tager ikketi på det.

Min uddannelse har intet med web-design eller internet marketing at gøre. Jeg har aldrig købt eller læst en bog om emnet, så dette er i princippet noget alle og enhver kan gøre ved siden af deres almindelige arbejde, uden nogen investering.

Hvorfor tjente jeg så meget i september?

Hen over sommeren har jeg taget en masse initiativer til at øge min indtjening på 10000kr.dk.

Navnlig har jeg lavet noget søgemaskineoptimering. Det gør at min side bliver bedre placeret på Google, og således får jeg flere besøgende.

Dernæst har jeg kastet mig ud i at købe adwords-annoncer (det er de tekstreklamer der kommer frem ude til højre når man søger på Google). Det koster penge, så det kræver lidt risikovillighed, som jeg har manglet før, men det har kunnet betale sig at gøre det.

Og sidst har jeg gjort noget arbejde for at forøge relevansen af de reklamer jeg har på siden. Dvs. jeg har været mere omhyggelig med at vælge nogle reklamer som kunne tænkes at være interessante for mine besøgende.

Denne måneds indkomst har givet mig blod på tanden. Jeg føler ikke at jeg har ramt loftet for hvor meget jeg kan tjene, men samtidig tænker jeg at det er på tide at kaste sig ud i flere projekter. Det kunne jo være rart at have 4-5 sider af den slags – så behøvede man ikke at spekulere på almindeligt lønarbejde.

Jeg håber du kunne bruge det til noget. Du er velkommen til at skrive en kommentar nedenfor.

14 kommentarer

2 pings

Spring til kommentar-formularen

  1. Brian Brandt

    Super artikel, og tak for linket. Jeg kunne dog godt tænke mig at vide, om det kun er en enkelt hjemmeside, eller om det er spredt ud på flere forskellige?

  2. Ruben

    Det var så lidt, Brian. Det er faktisk kun på 10000kr.dk jeg tjener penge.

  3. Peter

    Fedt at du er åben over for din indkomst. Der er mange måder at optimere sin fortjeneste på nettet, du kan enten læse dig frem eller prøve dig frem. Alle hjemmesider er forskellige, så det bedste værktøj er helt klart at prøve sig frem, så held og lykke med dette, og husk at eksperimentere!

  4. Søren

    Det er da fantastisk! Super at du ‘tør’ offentliggøre din indtjening.

    Jeg syntes det er rigtig godt, at hobby-bloggere har mulighed for at tjene penge på internettet. For selv om det jo ikke er gastronomiske beløb, så er det forhåbentligt med til at holde gang i blog-gryderne og skabe masser af godt indhold på internettet – Til gavn for alle

  5. Kristoffer

    Hvor fedt! Også at du fortæller om det. Er helt spændt på at se dine tal for oktober – hvis du altså vil røbe dem også. Du siger, du ikke bruger lang tid på siden, så det er da ret godt gået som hobbyprojekt.

    Har du gjort dig erfaringer med andre firmaer? Har bare hørt meget godt om flere, blandt andet MikkelsenMedia.

  6. Ruben

    Jeg kan da godt gøre dette til en månedlig begivenhed, så følg endelig med i bloggen. Jeg kan allerede nu afsløre at min indtjening for oktober er endnu bedre end for september.

    Jeg afprøver jævnligt nye firmaer og affiliate-programmer. Det vil jeg gerne fortælle om i kommende indlæg. Jeg har ikke lige prøvet MikkelsenMedia selvom jeg godt kender til det. Det kunne være jeg skulle prøve det.

    Min erfaring er dog at disse kampagne-baserede affiliate-programmer alle sammen kører med stort set de samme kampagner, så det er mest et spørgsmål om smag om man bedst kan lide det ene eller det andet. Og så selvfølgelig hvem der giver den bedste betaling.

  7. Kim

    husk at opgiv det til skattevæsenet…

  8. Ruben

    @ Kim: Naturligvis. Det ville være rimelig dumt af mig at udbasunere min indtjening på nettet uden at opgive det til skat også.

  9. Sofie

    Meget brugbart indlæg 🙂
    Jeg har et par spørgsmål: Hvordan kan det være, at ingen hjemmesider opgiver statistikker over sammenhængen af antal brugere, besøgende, klik og hvor meget de tjener på det? Er det umuligt at estimere? Og hvor mange brugere kan man forvente at få som nyopstartet webshop inden for de første måneder/år?

  10. 10000kr

    Hej Sofie. Det er jo lidt en privat sag hvor meget man tjener, så selvom det ville være rart for dem der vil tjene penge på hjemmesider, så ville det måske være lidt mærkeligt at alle offentliggjorde deres indtjening som jeg har gjort her.

    Man kan ikke sige noget generelt om hvad man kan tjene på en webshop. Det kommer fuldstændig an på hvor god du er til at skaffe kunder, og hvor meget du knokler med det. Men du skal nok ikke forvente at det er mange penge.

  11. søren

    Er folk virkelig stadig villige til at klikke på reklamer på en hjemmeside. 2 k på google så må der have været et par tusinde personer inde og klikke på den reklame på 1 måned på din hjemmeside.

  12. 10000kr

    Åbenbart.

  13. J. Have

    ja, en 4-5 sider af samme kaliber som 10000kr.dk, så er du ved at være ret godt kørende! 🙂 Nu er det jo ved at være noget side du skrev indlægget. Har du gjort alvor af flere sider?

  14. Mia

    Hej. Vil lige starte med at sige at jeg synes det er en super god hjemmeside du har, den er nem at finde rundt på, og nogle rigtig gode brugbare indlæg du laver 🙂
    Men en ting som jeg synes der kunne være rart at du tilføjer, er om de indtjeninger du skriver om man kan lave de forskellige steder, er skattefrie eller ej. Bare en lille idé 🙂

  1. Så meget tjente jeg på nettet i oktober på blog.10000kr.dk

    […] en måneds tid siden begyndte jeg at fortælle om hvor mange penge jeg tjener på nettet. Det indlæg fik jeg en masse god respons på, så det har jeg tænkt mig at gøre til en […]

  2. New kids on the blog | Araknosofi

    […] jeg i oktober begyndte at fortælle om hvor meget jeg tjener på min hjemmeside, har jeg været i kontakt med mange som enten lige var startet på deres eget projekt, eller som […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>