«

»

feb 18

Snorkemidler er rent fup

En million danskere snorker. Er du en af dem, og kunne du finde på at købe snorkemiddel, eller gør du allerede, så lad være og spar de penge.

En test af snorkemidler i Søndagsavisen i går viste nemlig at ingen af de testede håndkøbs-midler havde nogen virkning, om det så drejede sig om tandbøjler, næsestrips eller næsespray.

Søndagsavisen havde testet følgende produkter: Snorban, Breathe Right, Zedopor, Asonor og Snoreeze, som kostede mellem ca. 150-500 kr. i håndkøb – penge man altså lige så godt kan smide ud af vinduet.

I stedet for at bruge en masse penge på at afprøve forskellig virkningsløs håndkøbsmedicin, bør man gå til lægen og blive undersøgt så man kan få den rigtige hjælp. Det er rådet fra søvnforsker Søren Berg som Søndagsavisen har talt med.

Fakta om snorken:

  • Ca. en tredjedel af alle voksne snorker.
  • Rygning har stort set ingen betydning for om man snorker.
  • Snorken kan være symptom på søvnapnø, som er en sygdom der giver øget risiko for bl.a. hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes.

Kilde: Søndagsavisen 17/2/08

4 kommentarer

Spring til kommentar-formularen

  1. Ruben

    Jyllandspostens forbrugerredaktion skriver i dag om en uvidenskabelig test af snorkemidler. Flere testpersoner meddeler at snorkemidlerne rent faktisk virker, men der er formodentlig bare tale om placebo-effekt.

    I samme artikel slår overlæge Poul Jennum fast at de fleste snorkemidler er svindel og humbug, og at de ikke har nogen dokumenteret effekt.

    Læs artiklen på http://fpn.dk/liv/krop_valvare/article1287174.ece

  2. -.-

    Suk suk suk…
    Kender flere der nyder effekten af Asonor. Så dit tuderi må du længere ud på landet med.

  3. Ruben

    Når folk har brugt penge på det, vil de også gerne overbevise sig selv om at det virker. Det er almindeligt kendt. Så man kan ikke altid tro på brugernes udsagn.

    Derimod kan man stole på videnskabelige undersøgelser, som viser at Asonor er virkningsløs.

    JEG tuder ikke, for jeg har aldrig spildt penge på det, og kommer heller ikke til det.

    Hvis du vil hjælpe dine venner med at spare penge, så fortæl dem om de videnskabelige undersøgelser jeg linker til, og læs evt. Kejserens nye klæder højt for dem. Derefter kan de gå til lægen og få gratis råd om snorkeproblemer.

    Snorken kan være et alvorligt problem som bl.a. kan være årsag til for tidlig død. Det er vigtigt at dine venner får en ordentlig behandling i stedet for virkningsløs placebo.

  4. Tommy

    Jeg har prøvet samtlige håndkøbspræparater mod snorken, enda brug flere af dem samtidig UDEN RESULTAT.
    Så jeg tilslutter mig at de er indefektive, og de prducenter der påstår de giver pengene tilbage FORGET IT – når man henvender sig oplyser de at der er en tilvendigsperiode der sjovt nok svare til den tid det tager at tømme deres produkt. FIS I EN HORNLYGTE

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>