«

»

mar 15

Er det godt at få penge tilbage i skat?

I disse dage er årsopgørelsen fra SKAT fra 2009 klar, og folk kan se om de skal have penge tilbage i skat, eller om de skal betale restskat. Folk plejer at være ellevilde hvis de får penge igen, og der går konkurrence i at blære sig med hvor mange tusinde man får udbetalt.

Men er det nu så godt at få penge tilbage fra SKAT? Er det noget at blive begejstret for?

Nej, vil jeg sige. Her er nogle grunde at du skal være ked af at få penge tilbage:

  • Hvis du får penge tilbage i skat, er det fordi du ikke har tjent så meget i løbet af året som du havde regnet med.
  • Det er dine egne penge som SKAT har lånt af dig, og nu betaler de dem bare tilbage, og du får en dårlig rente for det.
  • Tænk hvis du havde fået penge udbetalt i løbet af året i stedet. Så kunne du fx have investeret dem og tjent højere renter.
  • Hvis du har gæld, er det endnu værre. Tænk hvis pengene kunne have stået på din konto og modvirket en kassekredit på 8-10 %.

Hvis du derimod skal betale restskat, skal du bare være glad. Så er det nemlig bare fordi du har tjent mere i løbet af året end du regnede med. Det er da positivt, så tillykke med det.

5 kommentarer

Spring til kommentar-formularen

  1. Anders

    Det lyder alt sammen fornuftigt. Men nu skal man huske. At dem som skylder i år og fremover til skat, kommer til at betale en høj rente. Realt bliver den 7 %, hvis man ikke lige har pengene til at betale tilbage når opgørelsen kommer.

    Dem som skylder penge, er ofte ikke klar over det.
    Min kæreste havde f.eks. fået sat hendes så det skulle gå i Nul. Dog sku hun betale 1500 kr. De 100 af dem var renter alene.

  2. Jacob Worsøe

    Glimrende artikel. Derudover kan man vel også sige at inflationen arbejder til ens fordel. Hvis man får penge tilbage i skat, så er de også blevet mindre værd, end hvis man har fået og brugt dem i løbet af året.

  3. 10000kr

    @ Anders: Ja det er en god ide at betale med det samme. Renten er blevet temmelig høj. Omvendt er den godtgørelse man får hvis man får penge tilbage, sat ned til 0,6 % fra 2 %.

    @ Jacob: Også god pointe. Det er alt andet lige lettere at betale 1000 kr. i 2010 end i 2009.

    Jeg synes i øvrigt at jeg en gang læste at SKAT med vilje opkræver lidt for meget, fordi folk bliver så glade når de får penge tilbage. Der er sikkert ikke så mange klager i hvert fald. Og SKAT er sikkert også glade for at holde på borgernes penge så længe som muligt.

  4. Thomas Justesen

    Jeg tror helt klart, at SKAT har en stor interesse i at flere borgere skal have penge tilbage i skat, end der er borgere som skal betale restskat. Det giver SKAT mere positiv omtale, og SKAT må jo tjene kassen i den tid, hvor de har borgernes ekstra skattebetaling.

  5. Christian@rengøring

    Gode pointer. Jeg synes dog stadig det er dejligt når man får penge tilbage i skat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>