Anderledes måder at tjene penge på

Der findes mange måder at tjene lidt ekstra på, som ikke ligner et almindeligt lønarbejde. Nogle går ud på at udleje noget, du allerede har, andre på at stille din tid – eller din krop – til rådighed for forskningen. Fælles for dem er, at de kan give et kærkomment tilskud til økonomien, men også at indtægten ofte er uregelmæssig, skattepligtig og sjældent kan erstatte en fast indkomst. Herunder gennemgår vi en række af de mere utraditionelle metoder, hvad de realistisk kan give, og hvad du bør være opmærksom på, før du går i gang.

Hvad mener vi med ”anderledes” måder at tjene penge på?

Ordet dækker over indtægtskilder, der ligger uden for det klassiske lønmodtagerjob. Det kan være engangsbeløb, løbende småbeløb eller honorarer for noget, de fleste ikke tænker på som ”arbejde”. Nogle af metoderne er helt legitime og veletablerede, mens andre bygger på tjenester, der kan være lukket eller skiftet ejer, siden de blev populære.

Derfor gælder den samme grundregel for dem alle: tjek, at udbyderen stadig findes og er seriøs, forvent ikke mere, end metoden realistisk kan give, og husk, at indtægten næsten altid skal oplyses til Skattestyrelsen. Det er også værd at huske, at mange af de her ideer passer bedst som et supplement i en bestemt livssituation – som studerende med fleksibel tid, som ny mor med overskud af mælk eller som bilejer, der alligevel kører meget. En oversigt over de vigtigste metoder finder du her:

Reklame på bilen

Idéen er enkel: du får penge for at køre rundt med en annonce på din bil. I praksis stiller udbyderne krav om, at bilen kører et vist antal kilometer, holdes ren og eventuelt bindes i en periode. Beløbene, der historisk er blevet lovet, svinger meget, og flere danske ordninger – blandt andet SponsorCar – har over tid ændret vilkår eller er helt ophørt.

Vil du vide, hvordan reklame på bilen fungerer i praksis, og hvad man realistisk har kunnet tjene, har vi en særskilt gennemgang af SponsorCar og reklame på bilen. Inden du skriver under, så læs kontraktens bindingsperiode, kravene til kørsel og vedligehold, og hvem der ejer og fjerner folien, hvis aftalen ophører.

Bliv forsøgsperson i forskningsprojekter

Universiteter, hospitaler og virksomheder mangler løbende frivillige til forskningsforsøg – lige fra korte spørgeskema- og computerforsøg til kliniske studier, hvor du fx får taget blødprøver eller tester medicin. Honoraret afhænger af, hvor meget tid og ubehag der er forbundet med forsøget, og kan gå fra nogle få hundrede kroner til flere tusinde for de mere omfattende studier.

På forsoegsperson.dk kan du se annoncer og tilmelde dig som deltager, og flere universiteter har deres egne deltagerlister, hvor du kan skrive dig op efter region, alder og køn. Vær opmærksom på, at der ofte er krav til alder, helbred eller køn, og at honoraret er skattepligtigt. Skattestyrelsen betragter betaling for frivilligt at påtage sig ubehag som skattepligtig indkomst, så beløbet skal med på selvangivelsen.

Inden du siger ja til et større klinisk forsøg, bør du læse deltagerinformationen grundigt. Her står, hvad du skal igennem, hvilke bivirkninger der kan forekomme, hvor mange gange du skal møde op, og hvordan du til enhver tid kan trække dig uden begrundelse. Et højt honorar afspejler som regel, at forsøget er mere tidskrævende eller indebærer mere ubehag – lad derfor ikke beløbet alene afgøre, om det er noget for dig.

Dusør for at finde efterlyste ting

En klassisk, men usikker indtægtskilde er dusører: en ejer eller et forsikringsselskab udlover en belønning til den, der kan hjælpe med at finde stjålne eller forsvundne genstande. Store, offentligt kendte sager med betydelige dusører dukker op fra tid til anden, men de er sjældne, og man kan ikke regne med en stabil indtægt på den måde.

Tjenesten Crimecode, der tidligere samlede efterlysninger og dusører ét sted, fremstår i dag ikke længere som en aktiv tjeneste – domænet er registreret af en anden virksomhed. Støder du på en stjålen genstand, er det mest relevante sted at henvende dig politiet via politi.dk, hvor officielle efterlysninger offentliggøres.

Freelanceopgaver og mikrotjenester

Har du en færdighed – fx tekstskrivning, grafik, havearbejde eller småreparationer – kan du sælge den som enkeltstående opgaver. Tidligere fandtes blandt andet underenplov.dk, hvor man tilbød mindre tjenester til en fast maksimumpris. Den side er i dag en tom placeholder-side, så den kan ikke længere bruges.

I stedet findes der i dag etablerede danske og internationale platforme til netop den slags mikro- og freelanceopgaver. Vil du i gang med at sælge dine færdigheder, kan du læse vores guide til at tjene penge som freelancer, der gennemgår platforme, prisfastættelse og skat. Husk, at indtægt fra freelance er B-indkomst, du selv skal oplyse.

Donér modermælk

Kvindemælkcentralen på Hvidovre Hospital tager imod modermælk fra ammende mødre, der har overskud af mælk. Mælken går blandt andet til for tidligt fødte børn, og centralen betaler en takst pr. liter. Donerer man dagligt over en periode, kan det løbe op i nogle tusinde kroner om måneden, men beløbet afhænger af, hvor meget du reelt kan afgive.

Der er krav om, at du er sund, ikke ryger og ikke tager medicin, og donationsperioden er typisk begrænset til de første måneder efter fødslen. Vær opmærksom på, at betalingen tæller som indkomst og derfor kan påvirke visse ydelser, og at den som udgangspunkt er skattepligtig – tjek de aktuelle regler. Du kan læse mere om at donere modermælk hos centralen, og vi har en uddybende artikel om at donére modermælk og tjene penge.

Bliv sæddonor

Sædbanker betaler mænd en kompensation for godkendte donationer. En af de kendte danske aktører, Nordisk Cryobank, er i dag en del af European Sperm Bank, og domænet fører videre dertil. Kompensationen varierer og oplyses typisk som omkring 300–500 kr. pr. godkendt donation, med mulighed for op til flere tusinde kroner om måneden ved hyppige, godkendte donationer.

Man skal gennem en grundig screening af helbred og sædkvalitet, og langtfra alle bliver godkendt. Donation kræver desuden regelmæssigt fremøde over en længere periode. Tjek altid den aktuelle kompensation og vilkår direkte hos banken, da beløbene ændrer sig.

Tjen på blog og hjemmeside

En af de metoder, der kræver mindst for at komme i gang, men mest tålmodighed for at give noget, er at lave en blog eller hjemmeside og tjene på annoncer og affiliate. Det kræver ikke stor teknisk indsigt, men indtægten kommer langsomt og afhænger af træfik og indhold.

Vil du prøve, kan du starte med vores guide til, hvordan du starter en blog, og se flere lovlige metoder til at tjene penge på nettet. Det er en af de få ”anderledes” indtægter, der med tiden kan blive en reel, delvist passiv indkomst.

Spil og konkurrencer – med forbehold

Nogle forsøger at tjene på gratis spil, bonusser eller konkurrencer. Her er det vigtigt at være nøgtern: spil er underholdning, ikke en indtægtskilde, og hverken gratis spil eller ”systemer” ændrer på oddsene. Gevinster fra spiludbydere med dansk licens er skattefrie, men over tid taber langt de fleste penge.

Konkurrencer kan derimod være en harmløs måde at vinde præmier på, hvis du holder dig til gratis deltagelse. Vil du se mere afdæmpede, realistiske metoder, kan du læse om at tjene penge fra sofaen. Spil kun for penge, du har råd til at tabe.

Udlej eller sælg det, du allerede har

En af de mest oversete ”anderledes” indtægter er ikke at lave noget nyt, men at tjene på ting, du allerede ejer. Du kan udleje værktøj, festudstyr, en trailer, en parkeringsplads eller et værelse, og du kan sælge tøj, møbler og elektronik, du ikke bruger. Det kræver typisk ingen investering, og pengene kommer forholdsvis hurtigt.

Udlejning af fx bolig eller værelse er dog ikke altid skattefri – der gælder særlige bundfradrag og regler afhængigt af, hvad og hvor meget du udlejer. Tjek reglerne, inden du går i gang, så du ved, hvad du skal oplyse. Salg af dine egne brugte ejendele er derimod som udgangspunkt skattefrit, så længe det ikke har karakter af næringsvirksomhed.

Sådan vurderer du en ”anderledes” indtægtskilde

Mange af de tjenester, der florerer i gamle guides, findes ikke længere eller har skiftet ejer. Før du bruger tid eller penge på en metode, er det værd at tjekke nogle få ting:

• Findes udbyderen stadig? Tjek, om hjemmesiden er aktiv og opdateret, og slå virksomheden op i CVR-registret på virk.dk.
• Er beløbet realistisk? Vær skeptisk over for løfter om høje, lette penge. De fleste anderledes metoder giver et beskedent tilskud.
• Hvad er bindingen? Læs altid kontrakten ved aftaler med bindingsperiode, fx bilreklame.
• Skal du betale noget? En seriøs indtægtskilde kræver ikke gebyrer eller køb op front for at komme i gang.

Skat og de typiske faldgruber

Det store forbehold ved næsten alle de her metoder er skat. Honorarer og betalinger – fra forsøgsdeltagelse, donationer, freelance og bilreklame – er som udgangspunkt skattepligtig indkomst, som du selv skal oplyse til Skattestyrelsen. Gevinster fra spil med dansk licens er en undtagelse og er skattefrie.

Vær også opmærksom på, at ekstra indtægt kan påvirke andre ydelser. Modtager du fx SU, kontanthjælp eller andre tilskud, kan en indtægt reducere eller ramme et fribeløb. Netop den fælde ramte en modermælksdonor, da betalingen talte som indkomst og kom i karambolage med en kommunal ydelse. Er du i tvivl, så kontakt din kommune eller a-kasse, før du siger ja til en indtægt.

Et par gode vaner gør det nemmere at holde styr på det hele: notér, hvad du tjener på hver metode, gem kvitteringer og aftaler, og sæt eventuelt en del af indtægten til side til skat med det samme. Og så er der et generelt råd, der gælder hele vejen rundt: giv aldrig følsomme oplysninger, dit Nem-/MitID eller dine kortoplysninger til en tjeneste, du ikke har tjekket grundigt, og betal aldrig et gebyr for ”at komme i gang” med at tjene penge.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Kan man leve af anderledes måder at tjene penge på?

Nej. De fleste af metoderne giver et beskedent og uregelmæssigt tilskud og kan sjældent erstatte en fast løn. Betragt dem som et ekstra supplement til økonomien, ikke som en hovedindtægt.

Skal jeg betale skat af den slags indtægter?

Som udgangspunkt ja. Honorarer fra fx forsøgsdeltagelse, donationer, freelance og bilreklame er skattepligtig indkomst, du selv skal oplyse til Skattestyrelsen. Gevinster fra spiludbydere med dansk licens er dog skattefrie.

Hvor meget kan man tjene som forsøgsperson?

Det afhænger af forsøget. Korte spørgeskema- eller computerforsøg giver typisk nogle få hundrede kroner, mens mere omfattende kliniske studier med prøver og flere besøg kan give flere tusinde kroner.

Virker gamle tjenester som Crimecode og underenplov.dk stadig?

Nej. Begge tjenester fremstår i dag som inaktive – domænerne fører til en registrerings- eller placeholder-side. Tjek derfor altid, om en tjeneste fra en ældre guide stadig er aktiv, før du bruger tid på den.

Hvor meget får man for at donere sæd eller modermælk?

For sæd oplyses kompensationen typisk som cirka 300–500 kr. pr. godkendt donation, med mulighed for op til flere tusinde kroner om måneden. For modermælk betaler Kvindemælkcentralen en takst pr. liter. Beløbene ændrer sig, så tjek altid de aktuelle takster direkte hos udbyderen.