Tips til studerende: Få mest muligt ud af SU, budget og studierabatter

Studielivet er sjovt, men det er sjældent rigt. De fleste studerende skal få en forholdsvis lille indtægt til at dække husleje, mad, transport og bøger – og samtidig have lidt tilbage til det sociale. Den gode nyhed er, at du kan komme langt med lidt planlægning. Her får du en grundig, letforståelig guide til din økonomi som studerende i Danmark: hvad du får i SU, hvor meget du selv må tjene ved siden af, hvordan du lægger et realistisk budget, hvilke rabatter og ordninger du bør kende, og hvilke fejl du helst skal undgå.

SU: din vigtigste faste indtægt

SU står for Statens Uddannelsesstøtte og er den offentlige støtte, du kan få, mens du er under uddannelse. SU er skattepligtig indkomst, ligesom en løn, så det beløb, du reelt får udbetalt, er lavere end satsen før skat. Du søger SU digitalt via minSU med dit MitID, og pengene bliver som udgangspunkt udbetalt den sidste bankdag i måneden før – din SU for marts lander altså typisk på kontoen sidst i februar.

Hvor meget du får, afhænger især af, om du bor hjemme eller ude, og hvilken type uddannelse du er på. Du kan se de officielle beløb og bruge beregneren direkte hos su.dk, som er den myndighed, der administrerer ordningen.

Udeboende, hjemmeboende og tillæg

Som udeboende på en videregående uddannelse er grundbeløbet i 2026 på 7.426 kr. om måneden før skat. Bor du hjemme hos dine forældre, er grundsatsen kun 1.154 kr. om måneden, men du kan få et tillæg oven i – størrelsen afhænger af dine forældres indkomst. For at blive godkendt som udeboende skal du opfylde bestemte krav til afstand eller særlige forhold; ellers bliver du automatisk betragtet som hjemmeboende. Tjek reglerne nøje, før du melder dig udeboende, for en forkert registrering kan betyde, at du senere skal betale SU tilbage.

SU-klip og hvor længe du kan få SU

SU udbetales i såkaldte klip – ét klip svarer til én måneds SU. Du får et bestemt antal klip til din uddannelse, og du har en pulje ekstra klip, du kan bruge, hvis studiet trækker ud. Derfor er det en god vane kun at aktivere SU i de måneder, hvor du reelt har brug for den, så du ikke brænder klip af uden grund. Vil du dykke ned i, hvordan klippekortet fungerer – og hvornår det kan betale sig at gemme klip – kan du læse mere i vores artikel om SU og dobbeltklip.

SU-lån: billigt, men stadig gæld

Ud over selve stipendiet kan du optage et SU-lån på op til 3.799 kr. om måneden i 2026. Renten er fast på 4 procent, mens du studerer, og den er lavere end på næsten alle private lån. Men det er stadig gæld, der skal betales tilbage efter studiet, hvor renten bliver variabel. Brug derfor kun SU-lånet, hvis du har et konkret behov, og undgå at lade det blive et fast supplement til forbrug.

Fribeløb: hvor meget må du selv tjene?

Du må gerne have et studiejob ved siden af SU’en, men der er en grænse for, hvor meget du må tjene på et år. Grænsen kaldes fribeløbet. Tjener du mere end dit fribeløb, skal du betale noget af din SU tilbage – ofte med et tillæg oveni – så det er vigtigt at holde styr på tallene.

Fribeløbet opgøres som et månedligt beløb, og det afhænger af, om du modtager SU i måneden eller ej:

• Måneder med SU (videregående uddannelse) – det laveste fribeløb er 20.749 kr. om måneden i 2026.
• Ungdomsuddannelse – her er det laveste månedlige fribeløb 15.297 kr.
• Måneder uden SU – i de måneder, hvor du fravælger eller ikke får SU, er fribeløbet markant højere, fordi din SU ikke tæller med.

En klassisk strategi er at fravælge SU i fx sommermånederne, hvor du arbejder meget, så du udnytter det højere fribeløb og tjener mere uden at skulle betale SU tilbage. Det kræver dog, at du planlægger det i minSU i god tid. Husk også, at fribeløbet er et årsbeløb, der fordeles ud på året – så en enkelt god lønmåned i december behøver ikke at ramme dig, hvis din samlede indkomst holder sig under grænsen.

Læg et realistisk studiebudget

Et budget lyder kedeligt, men det er det enkelteste værktøj til at undgå panik i slutningen af måneden. Formålet er at få overblik over, hvad der kommer ind, og hvad der går ud – og at sætte et beløb af til det, der er vigtigt for dig.

Start med at skrive dine faste indtægter op (SU, eventuel løn, boligstøtte) og dine faste udgifter. Herefter kan du se, hvad der er tilbage til mad, transport og fornøjelser. En simpel tommelfingerregel er at dele pengene i tre: faste udgifter, variabelt forbrug og opsparing.

• Faste udgifter – husleje, el, varme, internet, mobil, forsikring, abonnementer.
• Variabelt forbrug – mad, transport, tøj, bøger, socialt.
• Opsparing – selv 100-200 kr. om måneden gør en forskel over tid.

Brug gerne din banks app eller et gratis budgetark til at følge med. Mange banker kategoriserer automatisk dit forbrug, så du hurtigt kan se, hvor pengene faktisk forsvinder hen. Vil du have flere konkrete spareråd, kan du hente inspiration i vores oversigt over de bedste måder, du kan spare penge på.

Bolig: den største udgift

Huslejen er næsten altid den tungeste post i et studiebudget, så her er der mest at hente. Et værelse eller en bolig gennem et kollegium eller en boligorganisation er ofte billigere end det private lejemarked, men der kan være lang ventetid – derfor skal du skrive dig op så tidligt som muligt, gerne allerede inden du starter.

Undersøg også, om du er berettiget til boligstøtte (boligsikring). Det er et skattefrit tilskud til huslejen, som afhænger af din indkomst, din husleje og antallet af personer i husstanden. Du søger via Udbetaling Danmark, og selv et mindre månedligt tilskud kan frigøre penge til resten af budgettet. Deler du bolig med andre, kan I ofte skære markant i udgifterne til el, internet og indretning ved at dele.

Transport og befordringsfradrag

Transport mellem bopæl og uddannelsessted kan koste meget over et år. De fleste studerende rejser billigst med et Ungdomskort, der giver et periodekort til turen mellem hjem og uddannelsessted samt rabat på anden rejse i Danmark. Vær opmærksom på, at ordningen er under forandring: administrationen flyttes til ATP i løbet af 2026, og det fysiske kort udfases, så kortet i stigende grad håndteres digitalt via app. Tjek de aktuelle priser og regler, inden du bestiller.

Har du et studiejob, kan du i mange tilfælde også få befordringsfradrag for din transport til og fra arbejde. Befordringsfradrag er et skattefradrag, der beregnes efter afstand – ikke efter dine faktiske udgifter – og det gælder kun for de dage, du reelt møder fysisk. For 2026 er satserne forhøjet til 3,17 kr. pr. km for 25-120 km dagligt og 1,59 kr. pr. km for den del af turen, der er over 120 km. De første 24 km giver ikke fradrag.

Vigtigt at forstå: et fradrag er ikke penge, du får udbetalt – det trækkes fra din skattepligtige indkomst, så du kun får glæde af det, hvis du faktisk betaler skat af en indkomst. Fra 2026 er der desuden kommet en særlig ordning for SU-modtagere, der bor i visse yderkommuner eller på småøer og har mere end 12 km til studiet. Vil du have hele forklaringen og et regneeksempel, så læs vores guide til at få befordringsfradrag for transport til studiet.

Studierabatter og medlemskaber

Som studerende har du adgang til en lang række rabatter, og de bliver ofte glemt. Det tager typisk få minutter at aktivere dem, og de kan samlet set spare dig for flere tusinde kroner om året.

• Studiekort – dit officielle studiekort fungerer som legitimation og giver adgang til rabatter mange steder, både fysisk og online.
• ISIC-kort – et internationalt studiekort, der giver rabatter i mere end 130 lande; nyttigt, hvis du rejser eller handler i udlandet.
• Software og streaming – mange programmer, nyhedsmedier og streamingtjenester har særlige studiepriser, hvis du oplyser din studiemail.
• Butikker og transport – spørg altid, om der er studierabat, før du betaler fuld pris. Mange steder gives den kun, hvis du selv beder om den.

Når du handler på nettet, kan du oven i rabatterne tjene penge hjem via cashback – en ordning, hvor du får en del af købsbeløbet retur. Læs mere om, hvordan du får cashback, når du handler på nettet.

A-kasse og fagforening: meld dig ind tidligt

En a-kasse (arbejdsløshedskasse) er en forsikring, der giver dig ret til dagpenge, hvis du bliver ledig. Som studerende kan du ofte være medlem gratis eller til stærkt reduceret pris, og det kan vise sig at være en af de bedste økonomiske beslutninger, du træffer under studiet. Melder du dig ind i god tid før eller omkring, du bliver færdig, kan du nemlig få ret til dagpenge som nyuddannet (dimittend) uden den lange optjeningsperiode, der ellers gælder.

Reglerne og fristerne er vigtige at få styr på, for de ændrer sig, og man kan gå glip af retten ved at vente for længe. Vi har samlet det hele i vores guide til a-kasse og fagforening for studerende, hvor du også kan læse om forskellen på en a-kasse og en fagforening.

Tjen lidt ekstra ved siden af studiet

Et studiejob giver ikke kun ekstra penge – det giver også erhvervserfaring, som ser godt ud på cv’et. Vælg gerne et job med fleksible vagter, så det kan tilpasses eksamensperioder. Relevant arbejde inden for dit felt tæller ekstra, fordi det både ruster dig fagligt og styrker dit netværk.

Du kan også tjene mindre beløb hjemmefra ved at sælge ting, du ikke bruger, tage freelanceopgaver eller deltage i undersøgelser. Husk bare fribeløbet: tjener du over grænsen, kan det koste dig SU. Hold derfor øje med din samlede årsindkomst, og brug eventuelt minSU til at fravælge SU i måneder med meget arbejde.

Opsparing og undgå dyr gæld

Det lyder umuligt at spare op på SU, men selv små beløb vokser. En buffer på bare nogle få tusinde kroner betyder, at en tandlægeregning eller en ødelagt computer ikke vælter dit budget og tvinger dig ud i dyre lån. Opret gerne en separat konto, og sæt en fast, lille overførsel op lige efter SU’en lander.

Hold dig især væk fra kviklån, SMS-lån og dyre forbrugslån med høje årlige omkostninger (ÅOP). De er hurtige at få, men renterne kan hurtigt gøre et lille problem til et stort. Har du brug for at låne, så sammenlign altid vilkårene grundigt, og foretræk de billigste muligheder. Vil du forstå, hvorfor opsparing betaler sig – også som studerende – så læs vores gennemgang af gode grunde til at lave en opsparing.

Typiske fejl studerende begår

• Glemmer at tjekke fribeløbet – og ender med et krav om at betale SU tilbage.
• Registrerer sig forkert som udeboende – uden at opfylde kravene, hvilket kan give tilbagebetaling.
• Bruger SU-lån som fast forbrug – og står med unødig gæld efter studiet.
• Venter med a-kassen – og mister retten til dimittenddagpenge.
• Betaler fuld pris – fordi studierabatter og cashback ikke bliver brugt.

Vil du have endnu flere konkrete råd til studieøkonomien, så fortsæt til vores side med flere tips til studerende.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvor meget får man i SU i 2026?

Udeboende på en videregående uddannelse får 7.426 kr. om måneden før skat i 2026. Hjemmeboende får en grundsats på 1.154 kr. plus et tillæg, der afhænger af forældrenes indkomst. SU er skattepligtig, så det udbetalte beløb er lavere.

Hvor meget må jeg tjene ved siden af SU?

Det afhænger af dit fribeløb. For videregående uddannelser er det laveste månedlige fribeløb 20.749 kr. i 2026 i måneder, hvor du får SU. Tjener du mere, end dit samlede årlige fribeløb tillader, skal du betale noget af din SU tilbage.

Kan jeg få SU og have et studiejob samtidig?

Ja. Du må gerne arbejde ved siden af SU’en, så længe du holder dig under fribeløbet. Mange vælger at fravælge SU i måneder med meget arbejde, fordi fribeløbet er højere i de måneder, hvor man ikke modtager SU.

Skal jeg optage SU-lån?

SU-lånet på op til 3.799 kr. om måneden er billigere end private lån, men det er stadig gæld, der skal betales tilbage med renter efter studiet. Brug det kun ved et konkret behov, og undgå at lade det blive et fast supplement til dit forbrug.

Hvorfor bør jeg melde mig i en a-kasse som studerende?

Fordi du ofte kan være medlem gratis under studiet, og fordi tidlig indmeldelse kan give dig ret til dagpenge som nyuddannet uden den lange optjeningsperiode. Det kan betyde en sikker indtægt, hvis du ikke finder job med det samme efter endt uddannelse.