Sælg dine brugte ting på nettet og tjen lidt ekstra penge. Køb nye og brugte ting billigt på netauktioner og og spar penge. Kombiner de to ting og få en ekstra indtægt.
Man kan nogle gange være heldig at gøre et kup på auktioner og købe noget til langt mindre end det er værd. Nogle gange er der bare ikke andre der er interesseret i varen, eller måske er sælgeren bare ikke særlig god til at gøre varen attraktiv. Man kan tjene penge på at købe ting på auktioner og sælge dem videre med fortjeneste. Fidusen er at købe billigt og sælge dyrt.
Hvor skal man købe og sælge?
Her er nogle af de populære steder man kan købe og sælge brugte ting:
Det er ikke nødvendigvis en god ting at det er store sider, for jo flere besøgende, jo flere er der til at byde prisen op, men på den anden side skal der også være et ordentlig udbud.
Hvis man kigger på udenlandske sider, kan man udnytte at ting koster noget forskelligt i forskellige lande, så der kan være god fidus i at købe via de udenlandske sider og sælge herhjemme. Se fx:
Bemærk at der kan pålægges told når man bestiller varer i udlandet.
Husk ikke at lade dig rive med når du byder på en auktion, ellers kan det hurtigt blive dyrt, og så ryger fidusen. Vent hellere på at varen kommer til salg igen.
Hvad skal man handle med?
Først og fremmest skal du kun handle med noget du har forstand på, noget hvor du kender markedet og priserne herhjemme. Lad være med at tro at du kan tjene penge på noget du ikke har forstand på.
Dernæst skal du kun handle med noget der lever op til visse krav. Det skal være billigt; dyre ting kan få pålagt toldgebyr, og kan være sværere at få afsat. Det må ikke være tungt, for ellers koster det for meget i porto.
Nipsting og hobbyting og små varepartier er gode eksempler. Køb små partier og sælg videre enkeltvis, fx sokker, hårelastikker, pensler (til makeup såvel som maling), gavebånd, gavepapir, balloner, servietter, blyanter, bogmærker, pynteting til at sy på tøj, papkrus med motiver (fx batman, barbie og andre) – de er billige i udlandet men dyre i Danmark, alt muligt til nytår og jul, såsom silkepapir, glanspapir osv.
En anden oplagt ting er samleobjekter, fx samlekort som Magic eller Yu-Gi-Oh, frimærkesamlinger osv. Her kan man købe folks samlinger og sælge ud enkeltvis. Tit er folk blevet trætte af at samle, eller de har arvet den og ved ikke hvad der er noget værd i deres samling, og skal derfor bare af med det hele. Hvis det er noget man har forstand på, kan man selv sidde og pille de gode ting ud af samlingen og sælge videre enkeltvis.
Er det lovligt?
Man må gerne købe ting på auktioner, og man må gerne sælge sine brugte ting på auktioner. Hvis man køber med videresalg for øje, er man dog forpligtet til at oplyse fortjenesten til Skat. Hvis man tjener mange penge på sin hobby (størrelsesorden 50.000 kr.), skal man momsregistreres.
Man skal også være opmærksom på hvilke rettigheder man har i forbindelse med onlineauktioner. Læs Forbrugerstyrelsens Ren besked om internetauktioner.