At være studerende betyder ofte en stram økonomi, hvor hver hundredkroneseddel tæller. Men med lidt overblik kan du skære mærkbart ned på dine faste udgifter – fra dyre studiebøger til abonnementer, forsikringer og transport. Denne guide samler konkrete og opdaterede tips til, hvordan du får mest muligt ud af din SU, udnytter dine studierabatter og undgår unødvendige udgifter i hverdagen.
Guiden bygger videre på vores overordnede tips til studerende og går mere i dybden med de steder, hvor du realistisk kan spare penge måned efter måned.
Vigtige punkter
- Studierabatter: dokumentér din studiestatus og tjek altid, om studieprisen reelt er billigere end et almindeligt tilbud.
- Studiebøger: køb brugt, lån på biblioteket og hent gratis kompendier – og sælg bøgerne videre bagefter.
- SU 2026: udeboende på videregående uddannelse får 7.426 kr./md. før skat; hjemmeboende 1.154 kr. plus tillæg.
- Fribeløb: 20.749 kr. i måneder med SU (videregående, 2026) – hold dig under grænsen, så du ikke skal betale tilbage.
- Faste udgifter: husleje, mad og abonnementer er dér, du sparer mest – gennemgå dem mindst én gang om året.
Studierabatter: udnyt din studiestatus fuldt ud
Som studerende kan du få rabat på rigtig mange ting. Rabatterne gives, fordi virksomheder gerne vil have unge kunder tidligt – og fordi de ved, at en studerende typisk har en lav indkomst. Du skal som regel kunne dokumentere, at du er aktiv studerende, enten med dit studiekort, en bekræftelse fra din uddannelse eller via en rabatportal.
Typiske områder med studierabat er blandt andet:
- Software og tjenester – mange programmer og streamingtjenester har særlige studiepriser eller gratis pakker.
- Transport – rejsekort, togbilletter og nogle rejseudbydere giver ungdoms- eller studierabat.
- Elektronik og computere – flere forhandlere giver uddannelsesrabat på bærbare og tilbehør.
- Kultur og fritid – biografer, museer og caféer har ofte lavere priser mod fremvisning af studiekort.
- Tøj og dagligvarer – udvalgte kæder og webshops tilbyder studierabat gennem rabatportaler.
Du kan finde samlede oversigter over aktuelle tilbud på rabatportaler som stud-rabat.dk og studenter-rabatten.dk. Vær opmærksom på, at tilbud skifter løbende, og at ikke alle rabatportaler holdes lige opdateret – tjek derfor altid prisen det pågældende sted, før du handler.
Studiekort og rabatkort – hvad er forskellen?
Dit almindelige studiekort fra uddannelsen er gyldig dokumentation mange steder. Derudover findes internationale studiekort som ISIC (International Student Identity Card), der udstedes af en nonprofitorganisation registreret i Danmark og giver adgang til rabatter i både ind- og udland. Internationale rabatprogrammer som Student Beans kræver typisk, at du verificerer din studiestatus via skole-login, en bekræftelsesmail til din studiemail eller ved at uploade dit studiekort.
Et godt råd: et betalt rabatkort er kun en god forretning, hvis du rent faktisk bruger de rabatter, det giver adgang til. Regn efter, om du sparer mere end kortet koster, før du betaler for det.
Spar penge på studiebøger
Studiebøger er en af de største skjulte udgifter på en uddannelse, og pensumlister kan nemt løbe op i flere tusind kroner om året. Den gode nyhed er, at du sjældent behøver at købe alt nyt til fuld pris.
Køb brugt – og sælg videre bagefter
Køb dine studiebøger brugt, og sælg dem igen, når du er færdig med dem. På den måde får du en stor del af udgiften tilbage. Prøv markedspladser for brugte bøger som pensum.dk eller Bogbasen.dk, hvor både private og antikvariater sælger brugte bøger. Mange studerende sælger også bøger videre i studiegrupper og på de sociale medier for deres uddannelse.
Tjek dog altid udgaven (edition) og eventuelle ISBN-numre, før du køber brugt. Pensum skifter nogle gange til en nyere udgave, og så passer sidetal og kapitler ikke nødvendigvis med din undervisning.
Gratis materialer og biblioteket
Meget pensum kan læses gratis. Universitetsbiblioteker og offentlige biblioteker har mange lærebøger til udlån, og en del fagartikler og e-bøger kan tilgås gratis gennem din uddannelses biblioteksadgang. På bookboon.com kan man desuden hente gratis lærebøger og kompendier inden for flere studieretninger, primært inden for matematiske, tekniske og økonomiske fag. Der kan være penge at spare i forhold til at købe tilsvarende kompendier.
SU-satser 2026 (videregående)
| Type | Beløb pr. måned (2026) | Bemærkning |
|---|---|---|
| SU – udeboende | 7.426 kr. før skat | Grundsats for videregående uddannelse |
| SU – hjemmeboende | 1.154 kr. før skat | Grundsats + tillæg efter forældrenes indkomst |
| SU-lån | Op til 3.799 kr. | Frivilligt lån – skal betales tilbage med renter |
| Fribeløb (med SU) | 20.749 kr. | Maks. indtægt i måneder med SU |
Få styr på din SU, dit fribeløb og dit studiejob
SU (Statens Uddannelsesstøtte) er for mange studerende den vigtigste indtægt, og det kan betale sig at kende reglerne. I 2026 er grundsatsen for udeboende på en videregående uddannelse 7.426 kr. om måneden før skat, mens hjemmeboende får en lavere grundsats på 1.154 kr. plus et tillæg, der afhænger af dine forældres indkomst. De præcise, gældende satser finder du altid på su.dk.
Der er to ting, det er særligt vigtigt at have styr på:
- Fribeløbet – det er grænsen for, hvor meget du må tjene ved siden af din SU. I måneder, hvor du modtager SU, er fribeløbet for videregående uddannelser 20.749 kr. (2026). Tjener du mere end din samlede årsgrænse, skal du betale SU tilbage – med et tillæg oveni. Husk derfor at skrue ned for SU’en i måneder, hvor du arbejder meget.
- SU-lånet – ud over selve SU’en kan du låne op til 3.799 kr. om måneden (2026). Det er billige penge sammenlignet med andre lån, men det er stadig gæld, der skal betales tilbage med renter efter studiet. Lån kun det, du reelt har brug for.
Et studiejob er ofte den bedste måde at forbedre økonomien på, så længe du holder dig under fribeløbet. Relevant erhvervserfaring kan desuden gøre dig mere attraktiv, når du skal finde job efter uddannelsen. Vil du være sikker på at udnytte alle dine klip, kan du læse mere om SU og dobbeltklip.
A-kasse og fradrag: de oversete besparelser
Nogle af de største besparelser handler ikke om rabatter, men om at kende dine rettigheder og fradrag.
- Meld dig i a-kasse som studerende – mange a-kasser tilbyder gratis eller stærkt nedsat kontingent til studerende, og det kan sikre dig dagpenge hurtigere efter endt uddannelse. Læs mere i vores guide om a-kasse og fagforening for studerende.
- Få befordringsfradrag – pendler du langt til studiet, kan du være berettiget til et transportfradrag. Se, hvordan du får befordringsfradrag for transport til studiet.
Fælles for begge er, at pengene ikke kommer af sig selv – du skal selv melde dig til og tjekke din årsopgørelse hos Skattestyrelsen.
Hverdagsøkonomi: mad, bolig og abonnementer
De daglige udgifter er dér, hvor de fleste studerende enten brænder penge af eller sparer dem op – ofte uden at tænke over det.
- Mad – planlæg ugens måltider, køb ind efter tilbud, og brug apps mod madspild, hvor du kan hente overskudsmad billigt. At lave mad hjemmefra og tage madpakke med sparer typisk flere hundrede kroner om ugen i forhold til takeaway.
- Bolig – husleje er studerendes største udgift. Kollegier, bofællesskaber og delelejligheder er markant billigere end at bo alene, og mange studieboliger har lange ventelister, så skriv dig op i god tid.
- Abonnementer – gennemgå dine faste betalinger mindst én gang om året. Streaming, mobil, forsikringer og fitness kan ofte skæres ned eller samles, og familiedelte abonnementer er billigere pr. person.
Vil du have flere konkrete greb til de daglige udgifter, har vi en hel guide til, hvordan du sparer i husholdningen.
Forsikring og en lille opsparing
Som studerende har du sjældent brug for de dyreste forsikringer, men en indboforsikring er næsten altid pengene værd – den dækker dine ting ved tyveri, brand og vandskade og indeholder typisk også en ansvarsforsikring. Tjek, om du stadig er dækket af dine forældres forsikring, før du tegner din egen, så du ikke betaler dobbelt.
Selv en meget lille opsparing gør en forskel, når uforudsete udgifter dukker op – en ødelagt computer midt i eksamensperioden er straks mindre stressende, hvis du har en buffer. Sæt eventuelt et fast, lille beløb til side hver måned. Du finder flere ideer i vores tips til en bedre privatøkonomi.
Typiske fejl studerende begår
- Køber alle studiebøger nye — og sælger dem aldrig videre bagefter.
- Glemmer fribeløbet — og ender med at skulle betale SU tilbage med tillæg.
- Tager SU-lån uden plan — og står med unødig gæld efter studiet.
- Betaler for rabatkort — som de alligevel ikke bruger nok til at tjene ind.
- Dropper a-kasse og fradrag — og går glip af penge, de har ret til.
Kildehenvisninger
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Hvor meget får man i SU som studerende i 2026?
I 2026 er grundsatsen for udeboende på en videregående uddannelse 7.426 kr. om måneden før skat. Hjemmeboende får en lavere grundsats på 1.154 kr. plus et tillæg, der afhænger af forældrenes indkomst. De aktuelle satser står altid på su.dk.
Hvor meget må jeg tjene ved siden af min SU?
I måneder, hvor du modtager SU, er fribeløbet for videregående uddannelser 20.749 kr. (2026). Tjener du samlet mere end din årsgrænse, skal du betale SU tilbage med et tillæg. I måneder uden SU er grænsen højere.
Hvor finder jeg billige studiebøger?
Køb brugt via markedspladser for brugte bøger, lån så meget som muligt på biblioteket, og hent gratis kompendier online, hvor det er muligt. Sælg bøgerne videre, når du er færdig, så du får en del af udgiften igen.
Kan det betale sig at tage SU-lån?
SU-lånet er billigt sammenlignet med de fleste andre lån, men det er stadig gæld med renter, der skal betales tilbage efter studiet. Lån kun det, du reelt har brug for, og læg en plan for tilbagebetalingen.
Bør jeg melde mig i a-kasse som studerende?
For mange studerende er det en god idé, fordi flere a-kasser tilbyder gratis eller billigt kontingent under uddannelsen og kan sikre dagpenge hurtigere efter endt studie. Sammenlign priser og betingelser, før du vælger.