SU-klip og dobbeltklip: Sådan fungerer opsparing af klip

At få mest muligt ud af sin SU handler ikke kun om, hvor mange kroner du får hver måned. Det handler i høj grad også om, hvornår du bruger dine SU-klip – og her dukker ordet dobbeltklip ofte op. Denne guide forklarer i et sprog uden fagjargon, hvad et klip og et dobbeltklip er, hvordan du kan spare klip op, hvordan det hænger sammen med dit fribeløb, og hvilke faldgruber du især skal kende, når du planlægger de sidste måneder af din uddannelse.

Hvad er et SU-klip?

SU står for Statens Uddannelsesstøtte og er det tilskud, staten giver dig, mens du er i gang med en godkendt uddannelse. Et SU-klip er ganske enkelt én måneds SU. Billedet med et "klippekort" passer godt: du har et bestemt antal klip, og hver måned, hvor du får udbetalt SU, bruger du et klip.

På en videregående uddannelse (fx professionsbachelor, bachelor eller kandidat) får du som udgangspunkt SU i hele den normerede studietid plus op til 12 ekstra måneder. Det giver i dag et samlet loft på 70 klip. Du bestemmer selv, hvilke måneder du vil bruge klip – du behøver altså ikke tage SU hver eneste måned.

SU er skattepligtig indkomst, og skatten trækkes automatisk, inden pengene udbetales. I 2026 er den månedlige sats for udeboende på en videregående uddannelse omkring 7.426 kr. før skat. Oven i stipendiet kan du vælge at optage SU-lån, og i slutningen af uddannelsen et større slutlån. De vigtigste tal har vi samlet længere nede.

Hvad er et dobbeltklip?

Et dobbeltklip betyder, at du får udbetalt to klip i samme måned – altså det dobbelte af en normal SU-udbetaling. Det afgørende at forstå er, at et dobbeltklip ikke er et gratis eller ekstra klip. Begge klip trækkes fra dit klippekort, så du "bruger" to af dine måneder på én gang. Får du også SU-lån, bliver lånet typisk fordoblet på samme måde i den måned.

Dobbeltklip før lønnet praktik

Den mest almindelige og officielle brug af dobbeltklip er i forbindelse med lønnet praktik. Din SU bliver udbetalt forud (i starten af måneden), mens en praktikløn ofte udbetales bagud (efter du har arbejdet). I overgangsmåneden ville du derfor stå uden penge. Løsningen er et dobbeltklip i måneden op til din første lønnede praktikperiode, så den ekstra udbetaling dækker hullet.

Det gælder kun, hvis praktikken er bagudlønnet, og du søger om det i minSU under "Søg SU" → "Dobbeltklip før praktik", hvor du uploader din praktikaftale. Vær opmærksom på, at du ikke kan flytte dobbeltklip-måneden til en senere praktikperiode – heller ikke selv om den også er bagudlønnet.

Opsparede klip brugt som dobbeltklip

Den anden situation, mange studerende tænker på, er at spare klip op tidligere i uddannelsen og få dem udbetalt som dobbeltklip senere. Princippet er, at hvis du har valgt SU fra i nogle måneder, har du klip til gode, som du kan trække på, når du får brug for dem – fx i en periode med lav indtægt eller lige inden du bliver færdig. Det er mere et planlægningsredskab end en fast ordning, og reglerne kan ændre sig, så tjek altid din aktuelle situation i minSU.

Sådan sparer du SU-klip op

Du sparer klip op ved at fravælge SU i en eller flere måneder. Det gør du selv i minSU, og de klip, du ikke bruger, bliver stående på dit klippekort til senere. Det kan være en fordel i flere situationer:

• Måneder med høj indtægt – har du fx et velbetalt sommerjob, kan det bedre betale sig at droppe SU de måneder.
• Opsparing til en overbygning – gemmer du klip på bacheloren, har du flere tilbage, hvis du senere læser en kandidat.
• Buffer mod forsinkelser – bliver studiet forlænget, er det rart at have klip i reserve i stedet for at stå helt uden SU.

Husk, at antallet af klip er begrænset. Du kan ikke få flere klip, end dit loft tillader, og klip, du ikke når at bruge, går tabt, når din støtteperiode udløber. Du kan læse flere pengebesparende idéer i vores samling af tips til studerende.

Fribeløb: derfor hænger opsparing og indtægt sammen

Dit fribeløb er det beløb, du må tjene ved siden af din SU, uden at skulle betale noget tilbage. Det beregnes som et årsfribeløb, der er summen af 12 månedsfribeløb – ét for hver måned. Hver måned får et af tre niveauer afhængigt af din situation den måned.

Pointen er, at niveauet afhænger af, om du får SU i måneden eller ej. En måned, hvor du får SU, giver det laveste fribeløb. En måned, hvor du er indskrevet, men har fravalgt SU, giver et højere fribeløb. Vælger du derfor SU fra i de måneder, hvor du tjener mest, slår du to fluer med ét smæk: du hæver dit samlede fribeløb for året, og du sparer klip op til senere. De aktuelle satser står i boksen herunder.

Et konkret eksempel: Tjener du meget i juli og august på et sommerjob, kan du fravælge SU de to måneder. Dermed bliver fribeløbet for de måneder højere, og du mindsker risikoen for at komme til at skylde SU tilbage. Samtidig har du to klip mere til rådighed i slutningen af studiet. Du kan læse mere om at få styr på økonomien i vores guide til en bedre privatøkonomi. De officielle satser og beregneren finder du hos Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (su.dk).

Den klassiske fælde: normeret studietid og specialet

En af de mest udbredte misforståelser handler om, hvornår din støtteperiode egentlig udløber. Mange regner med, at uddannelsen slutter 31. august, men i SU-sammenhæng tæller sommermånederne med. Uddannelser starter typisk 1. september, men den normerede studietid udløber ofte 30. juni – og klokken begynder altså at tikke tidligere, end du måske tror.

Det bliver et problem for den klassiske "fidus" med at gemme klip til dobbeltklip til sidst. Hvis du afleverer dit speciale helt op til den sidste frist, skal specialet stadig bedømmes, og der kan gå nogle uger eller måneder, før du officielt er færdig. Bliver du først færdig efter den normerede studietid, kan du ikke længere bruge dine opsparede klip som planlagt – og en opsparing, du troede var sikker, kan forsvinde.

Du kan mindske risikoen ved at planlægge dine sidste eksamener, så du bliver færdig inden for den normerede tid. Kan du fx afslutte med en mundtlig eksamen i juni i stedet for at lade specialet være det allersidste, bliver du typisk bedømt til tiden. Tjek altid de konkrete frister med din uddannelsesinstitutions SU-vejleder, inden du binder dig til en plan.

SU-reformen i 2027: færre klip og strammere regler

Folketinget vedtog i 2024 en reform af SU'en for videregående uddannelser, og den ændrer flere af de regler, der er beskrevet ovenfor. Begynder du på en videregående uddannelse 1. juli 2025 eller senere, bliver du fra januar 2027 omfattet af de nye regler. Afslutter du din uddannelse før 1. januar 2027, beholder du de nuværende regler.

• Færre klip – loftet på 70 klip sænkes til 58 klip, svarende til fem års SU.
• Støttetid følger normeringen – klip, der går ud over den normerede studietid, kan ikke længere bruges. Det gør det sværere at gemme klip til allersidst.
• Udvidet slutlån – muligheden for slutlån udvides fra 12 til 24 måneder.

Især punktet om, at klip ud over normeret tid bortfalder, er værd at huske, hvis din plan bygger på at spare klip op. Tjek derfor altid de gældende regler for netop dit uddannelsesforløb.

Sådan planlægger du dit klippekort

Et velplanlagt klippekort kan være mange tusinde kroner værd, men kræver, at du holder øje med både klip, fribeløb og frister. Punkterne herunder giver dig overblikket, inden du træffer beslutninger.

Når du har styr på klippene, er der også andre økonomiske gevinster at hente som studerende. Det kan betale sig at vide, hvornår og hvordan du melder dig i en a-kasse – læs mere i guiden om a-kasse og fagforening for studerende. Pendler du til studiet, kan du desuden have ret til befordringsfradrag for transport, og du finder endnu flere idéer i vores oversigt med flere tips til studerende.

Gode råd og typiske fejl

Dobbeltklip og opsparing af klip er fornuftige redskaber, men de kræver omtanke. Vær især opmærksom på følgende:

• Tro ikke, at et dobbeltklip er ekstra penge – du fremrykker bare to klip til samme måned og bruger dem begge.
• Hold øje med årsfribeløbet – tjener du mere end dit samlede fribeløb, skal du betale SU tilbage med renter.
• Vent ikke til sidste frist med specialet – bedømmelsestiden kan skubbe dig ud over den normerede studietid.
• Vær på forkant med reformen – starter du i 2025 eller senere, gælder de nye og strammere regler fra 2027.
• Pas på med populære "SU-tricks" – ikke alle gode råd holder vand. Et eksempel er myten om, at frivillig pensionsindbetaling kan redde dit fribeløb.

Grundreglen er enkel: dobbeltklip og opsparing kan give god mening, men kun hvis du kender dit klippekort, dine frister og dit fribeløb. Er du i tvivl, så kontakt SU-vejlederen på dit uddannelsessted, inden du handler.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvad er forskellen på et klip og et dobbeltklip?

Et klip er én måneds SU. Et dobbeltklip er to klip udbetalt i samme måned. Du får altså det dobbelte beløb, men du bruger også to af dine klip på én gang – det er ikke ekstra støtte.

Hvor mange SU-klip har man i alt?

På en videregående uddannelse er loftet i dag 70 klip (normeret studietid plus op til 12 ekstra måneder). For studerende, der begynder 1. juli 2025 eller senere, sænkes loftet til 58 klip fra januar 2027.

Kan jeg spare SU-klip op til senere?

Ja. Du sparer klip op ved at fravælge SU i en eller flere måneder i minSU. De ubrugte klip bliver stående, så du kan bruge dem senere – så længe du holder dig inden for din støtteperiode.

Hvornår kan jeg få dobbeltklip?

Den officielle mulighed er i måneden op til din første lønnede praktik, hvis praktikken er bagudlønnet. Du søger i minSU og uploader din praktikaftale. Har du sparet klip op, kan de desuden trækkes, når du har brug for dem.

Hvorfor kan jeg miste mine opsparede klip?

Fordi din støtteperiode følger den normerede studietid. Bliver du først færdig efter normeret tid – for eksempel fordi dit speciale skal bedømmes – kan du ikke længere bruge klip, der ligger ud over den normerede tid.