Få flere besøgende til din hjemmeside

Hvis du tjener penge på din hjemmeside, kan du tjene endnu mere hvis du får flere besøgende. Trafik kommer ikke af sig selv, men man kan selv gøre noget for at få mere trafik til siden. Her er nogle gratis måder at få flere besøgende på.

For at få trafik skal din side være synlig på nettet. Det bliver dels ved at der er en masse godt indhold på siden, dels ved at andre sider linker til din side. Når andre linker til din side får du dels trafik gennem disse links, dels medvirker disse links til at man bliver bedre placeret i søgemaskiner som Google.

Skriv en masse

Jo mere du skriver, des større sandsynlighed er der for at få trafik fra søgemaskiner som google. Dette er ofte den vigtigste kilde til trafik.

Skriv noget godt og interessant

Hvis andre synes om dine indlæg, kan det være at de linker til dem fra deres egen side. Det giver både trafik, men det forbedrer også dine chancer for at blive fundet i søgemaskinerne.

Tilmeld din side til linkkataloger

Der findes et hav af sider hvor man kan tilmelde sin side gratis og få et link. Disse links giver ikke meget direkte traffik, men de er gode til søgemaskineoptimereing. Vælg nogle gode søgeord når du tilmelder dig disse tjenester. Her er der en opdateret oversigt over aktive linkkataloger. Hvis du har en blog, så sørg for at tilmelde den på overskrift.dk. Hvis du er flittig, kan du skaffe meget trafik på den måde.

Gør opmærksom på din side

Fortæl om din side i din facebook-profil eller andre sociale tjenester du benytter.

De fleste e-mail-programmer (hotmail, outlook, osv.) har en indbygget funktion til at lave en automatisk tekst eller autosignatur, hver gang man skriver en ny e-mail. Her kan du linke til din hjemmeside.

I de fleste diskussionsgrupper og forummer på nettet kan man lave en signatur. Tjek dog om det er i orden med forummets regler at du linker til din hjemmeside i signaturen.