Forsød juletiden: Sådan sparer og tjener du ekstra penge op til jul

Julen er en dyr tid, men for mange kommer regningen alligevel som en overraskelse, når december pludselig er her, og der skal lægges ud for både gaver, mad, pynt, oplevelser og alt det andet, julen fører med sig. Derfor kan det betale sig allerede i efteråret at lægge en plan: Hvor meget kommer julen til at koste, hvor kan du spare, og kan du tjene lidt ekstra, inden gaveindkøbene for alvor går i gang? I denne guide får du konkrete råd til at forsøde juletiden – uden at det gør ondt i pengepungen eller giver tømmermænd på kontoen i januar.

Hvad koster julen egentlig?

Det første skridt mod en billigere jul er at vide, hvad den faktisk koster. Tal fra en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov for Nordea i november 2025 giver et godt billede af gennemsnittet blandt danskerne.

  • Julegaver: Danskerne forventede at bruge omkring 3.708 kr. på gaver i 2025 – et lille fald fra 3.864 kr. året før.
  • Øvrige juleudgifter: Cirka 2.067 kr. ekstra til bl.a. mad, pynt, julefrokoster, tøj og arrangementer for børnene.
  • Samlet budget: I gennemsnit regnede man med at bruge omkring 5.775 kr. på julen i alt.

Zoomer man ud til hele detailhandlen, forventede Dansk Erhverv en rekordhøj omsætning i november og december 2025 på omkring 97 mia. kr. Julen er altså en af årets største forbrugssæsoner – og netop derfor er der mange penge at hente ved at planlægge i god tid. Tallene er gennemsnit, så dit eget beløb kan sagtens ligge både højere og lavere afhængigt af familiens størrelse og traditioner.

Hurtige fakta

Juleudgift (gennemsnit 2025)Beløb
Julegaverca. 3.708 kr.
Øvrige udgifter (mad, pynt, julefrokost m.m.)ca. 2.067 kr.
Samlet julebudget pr. personca. 5.775 kr.
Samlet dansk julehandel (nov.–dec.)ca. 97 mia. kr.
Kilde: YouGov for Nordea (nov. 2025) og Dansk Erhvervs julehandelsprognose 2025. Tal er gennemsnit og afrundet.

Læg et julebudget i god tid

Et budget lyder kedeligt, men det er det enkelteste værktøj til at undgå, at julen løber løbsk. Et budget giver dig overblik over, hvilke penge du reelt bruger – og hvilke du har brug for i december. Når du har tallene på papir, bliver det langt lettere at prioritere og undgå overflødige impulskøb.

Sådan laver du budgettet

Start med at skrive alle julens poster op, før du handler:

  • Gaver: Lav en liste over, hvem du skal give gaver, og sæt et beløb ud for hver person. Så ved du, hvad du har at gøre med, inden du går i butikken.
  • Mad og drikke: Julefrokost, juleaften og de mange smådage mellem jul og nytår koster. Afsæt et realistisk beløb.
  • Pynt, pakkepapir og kort: Små beløb, der hurtigt løber op.
  • Transport og oplevelser: Rejser til familie, julemarkeder og udflugter.

Læg posterne sammen og sammenlign med, hvad du reelt kan undvære af din økonomi. Er tallet for højt, justerer du nu – ikke i januar, hvor regningen allerede er betalt.

Spar op måned for måned

tjen penge hjemmefra

Begynder du allerede i efteråret at lægge et fast beløb til side, mærker du udgiften langt mindre, end hvis alt skal betales i december. Opret eventuelt en separat julekonto og få automatisk overført fx 500 kr. om måneden fra januar. Så står pengene klar, når du skal bruge dem. Det er samme princip, som når du ellers vælger at lave en opsparing til uforudsete udgifter – du gør en stor, ubehagelig regning til en række små, overkommelige.

Spar penge op til og under julen

De fleste har områder i økonomien, hvor der kan skæres, hvis bare ønsket er stort nok. Her er de steder, hvor du typisk får mest ud af indsatsen.

Skær ned på impulskøb og caféture

Forbrugsposten er ofte højere end nødvendigt, fordi den består af impulskøb, shoppingture, takeaway og restaurantbesøg. Skærer du ned på netop den post et par måneder før jul, frigiver du automatisk penge til det, der betyder mest. En enkel regel: Vent 24 timer, før du køber noget, der ikke står på din liste. Tit viser det sig, at trangen forsvinder af sig selv. Vil du spare mere systematisk i hverdagen, kan du hente flere konkrete idéer til at spare i husholdningen.

Handl smartere på gaverne

  • Køb spredt ud: Begynd gaveindkøbene i oktober–november, så du ikke skal købe alt på én gang til fuld pris.
  • Udnyt tilbudssæsonen: Black Friday og Cyber Monday kan give reelle besparelser – men kun hvis du på forhånd ved, hvad du vil købe, og kender normalprisen.
  • Sammenlign priser: Brug prissammenligningstjenester, så du ikke betaler mere end nødvendigt for den samme vare.
  • Få penge tilbage: Handler du alligevel online, kan du via cashback, når du handler på nettet, få en del af beløbet retur.
  • Forhandl prisen: På dyrere varer og i mindre butikker kan det betale sig at prutte om prisen.

Husk, at en gave ikke behøver at være dyr for at være god. Hjemmelavede gaver, oplevelser og fælles aktiviteter koster ofte mindre og huskes længere end endnu en ting. I større familier kan I desuden aftale at trække lod om, hvem der giver gave til hvem (det kaldes ofte en pakkeleg eller “Secret Santa”), så hver person kun køber én ordentlig gave i stedet for mange små. Det sænker både udgiften og stresset – og alle får stadig noget at pakke op.

Mad og julefrokost uden at budgettet vælter

tjen penge fra hjemmet

Maden fylder meget i julebudgettet. Planlæg menuen i forvejen, så du kun køber det, du skal bruge, og undgår madspild. Køb ikke-letfordærvelige varer som konserves, nødder og drikkevarer, når de er på tilbud i ugerne op til jul. Holder I julefrokost sammen med familie eller venner, er en fælles buffet, hvor alle tager en ret med, både billigere og mindre arbejde for værten. Vælg gerne råvarer i sæson og lav så meget som muligt fra bunden – det er typisk både billigere og bedre end færdigretter.

Hold øje med el- og varmeregningen

December er en af årets dyreste måneder på energikontoen: Der er mørkt, koldt, og mange timer med lys, ovn og pyntebelysning. Du kan trække i den rigtige retning ved at bruge LED-lyskæder frem for gamle pærer, slukke for pynt om natten med et timerstik og undgå at varme rum op, som ikke bruges. Lad ovnen gøre dobbeltarbejde ved at bage flere ting i samme omgang. Selv små vaner batter, når forbruget i forvejen er højt – og besparelsen fortsætter efter nytår.

Tjekliste før jul

Spar- og tjen-tjekliste til julen:

  • Læg et julebudget med beløb pr. post, før du handler.
  • Opret en julekonto og spar et fast beløb op hver måned.
  • Lav gaveliste med beløb pr. person – og hold dig til den.
  • Spred gaveindkøbene ud og udnyt tilbud (men kend normalprisen).
  • Brug cashback og prissammenligning, når du handler online.
  • Planlæg julemaden og køb på tilbud for at undgå madspild.
  • Sælg ud af brugte ting for lidt ekstra i kassen.
  • Undgå forbrugslån og “køb nu, betal senere” til gaver.
  • Opsig abonnementer og tjenester, du ikke bruger.
  • Søg julehjælp i god tid, hvis pengene ikke rækker.

Tjen lidt ekstra penge inden jul

Kan du ikke spare dig helt i mål, kan den anden vej være at skaffe lidt ekstra indtægt i ugerne op til jul. I dag er det nemmere end før at tjene et par hundrede eller tusind kroner ved siden af – men vær realistisk: De fleste online muligheder giver et beskedent tilskud, ikke en ny løn.

Realistiske måder at tjene lidt ekstra

  • Sælg ud af dine ting: Brugte møbler, tøj, elektronik og legetøj kan sælges på genbrugsmarkedspladser. Det giver både plads og penge inden gavebunken vokser.
  • Online opgaver og undersøgelser: Mindre betalte opgaver og spørgeundersøgelser giver småbeløb, men kræver tid i forhold til udbyttet.
  • Freelance og midlertidige job: Har du en færdighed, kan du tage enkelte opgaver eller et sæsonjob i travlhedens december.

Vil du i gang med at tjene ekstra penge online, så undersøg metoden grundigt, og hold dig fra alt, der lover hurtige, store gevinster uden indsats – det er næsten altid for godt til at være sandt. Du kan også læse mere om realistiske måder at tjene penge fra sofaen. For flere idéer kan du desuden besøge Tjen penge hjemmefra eller finde tips hos Pengepanel om at tjene penge hjemmefra.

Pas på de dyre julefælder

Den største risiko ved julen er ikke selve indkøbene, men hvordan de finansieres. Betaler du julen med dyr kredit, kan den koste dig langt ind i det nye år.

  • Undgå forbrugslån og kviklån til gaver: Renter og gebyrer kan gøre en billig gave meget dyr. Sæt hellere ambitionsniveauet ned end at låne.
  • Vær varsom med “køb nu, betal senere”: Delbetaling føles let i øjeblikket, men flere små afdrag kan tilsammen blive en tung post i januar.
  • Tjek dine abonnementer: December er et godt tidspunkt at opsige streamingtjenester og abonnementer, du ikke bruger.

Har du brug for at låne, så gør det med omtanke og sammenlign altid de samlede omkostninger. På 10000kr.dk kan du læse mere om at låne penge med omtanke, så du kender ÅOP og undgår de dyreste fejl.

Når økonomien ikke rækker: julehjælp

For nogle familier er problemet ikke overforbrug, men at pengene simpelthen ikke slår til. Flere landsdækkende organisationer uddeler hvert år julehjælp til økonomisk trængte familier, typisk børnefamilier. Hjælpen gives ofte som gavekort til dagligvarer eller en færdigpakket julekurv.

  • Røde Kors: Uddeler julehjælp lokalt gennem deres afdelinger landet over. Man søger online, og ansøgningsfrister kan variere fra afdeling til afdeling.
  • Frelsens Hær: Hjælper hvert år mange familier og tilbyder flere steder fysisk hjælp til at udfylde ansøgningen.
  • Dansk Folkehjælp: Uddeler julehjælp, ofte i samarbejde med en mediepartner, og åbner typisk for ansøgninger i november.

Efterspørgslen er stor, og der er ikke garanti for hjælp til alle. Søg derfor tidligt, og tjek de aktuelle frister og krav direkte hos den enkelte organisation, da de kan ændre sig fra år til år. Der er ikke noget skamfuldt i at søge – ordningerne findes netop for at give alle en god jul.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvor meget bruger danskerne i gennemsnit på julen?

Ifølge en undersøgelse fra YouGov for Nordea i november 2025 regnede danskerne i gennemsnit med at bruge omkring 3.708 kr. på gaver og cirka 2.067 kr. på øvrige juleudgifter – i alt omkring 5.775 kr. Det er et gennemsnit, så dit eget forbrug kan ligge både højere og lavere.

Hvornår skal jeg begynde at spare op til jul?

Jo tidligere, jo bedre. Begynder du allerede i begyndelsen af året eller i det mindste i efteråret at lægge et fast beløb til side hver måned, mærker du udgiften langt mindre, end hvis alt skal betales i december. En separat julekonto med automatisk overførsel gør det nemt.

Kan jeg realistisk tjene nok ekstra online til at betale julen?

For de fleste giver online muligheder et beskedent tilskud – et par hundrede eller tusind kroner – ikke en hel juleøkonomi. Salg af brugte ting, mindre opgaver eller et sæsonjob kan hjælpe, men vær skeptisk over for alt, der lover store, hurtige gevinster uden indsats.

Er det en god idé at låne til julegaver?

Nej, som udgangspunkt ikke. Forbrugslån, kviklån og delbetaling kan gøre julen markant dyrere på grund af renter og gebyrer. Det er bedre at skrue ned for forbruget eller sprede indkøbene, end at tage julen med over i det nye år som gæld.

Hvor kan jeg søge julehjælp, hvis jeg ikke har råd til julen?

Organisationer som Røde Kors, Frelsens Hær og Dansk Folkehjælp uddeler hvert år julehjælp til økonomisk trængte familier. Søg tidligt, da efterspørgslen er stor, og tjek de aktuelle frister og betingelser direkte hos den enkelte organisation.