Hjemmeside nede? Sådan håndterer du nedetid og vælger et driftssikkert webhotel

Der er få ting, der er mere irriterende end at opdage, at en hjemmeside er nede. Måske er det din egen blog eller webshop, der pludselig ikke virker, og måske er det bare en side, du gerne vil besøge. Nedetid – altså den tid, hvor en side ikke kan nås – koster besøgende, salg og troværdighed, og den rammer næsten altid på et ubelejligt tidspunkt.

I denne guide gennemgår vi i et letforståeligt sprog, hvorfor hjemmesider går ned, hvordan du finder ud af, hvad der er galt, hvad du helt konkret kan gøre, når uheldet er ude, og hvordan du vælger et driftssikkert webhotel og selv forebygger nedetid fremover. Et webhotel er den virksomhed, du lejer serverplads hos, og en server er den computer, der gemmer din hjemmeside og sender den ud til besøgende.

Hvorfor går en hjemmeside ned?

En hjemmeside bliver utilgængelig, når et af de mange led mellem din computer og serveren svigter. Nogle årsager ligger hos webhotellet, andre hos dig selv, og nogle skyldes helt almindelig vedligeholdelse. De mest almindelige forklaringer er:

• Problemer hos webhotellet – serveren er overbelastet, er gået ned eller rammes af en strøm- eller netværksfejl i datacentret.
• For meget trafik på én gang – et pludseligt besøgsspring, for eksempel efter et nyhedsindslag, kan overstige det, en billig delt løsning kan klare.
• Udløbet domæne eller SSL-certifikat – glemmer du at forny dit domæne eller dit SSL-certifikat (det bevis, der giver den låste hængelås og https i adresselinjen), holder siden op med at virke.
• DNS-fejl – DNS er internettets adressebog, der oversætter dit domænenavn til serverens IP-adresse. Er opslaget forkert, kan browseren ikke finde siden.
• Fejl i koden eller en opdatering – et plugin, et tema eller en opdatering i et system som WordPress kan give en fejl, der vælter hele siden.
• Planlagt vedligeholdelse – webhotellet opdaterer software eller hardware og tager bevidst serveren ned i et kort tidsrum.
• Angreb – et DDoS-angreb oversvømmer serveren med falsk trafik, så den ikke kan nå at svare de rigtige besøgende.

Er det siden – eller din egen forbindelse?

Før du går i panik, er det værd at udelukke, at problemet sidder hos dig selv. Prøv følgende i rækkefølge:

• Prøv en anden enhed eller et andet netværk – åbn siden på din mobil via mobildata i stedet for wi-fi.
• Tøm din browsers cache – cachen er et midlertidigt lager, hvor browseren gemmer sider; en gammel version kan give fejl, selv om siden er oppe.
• Prøv en inkognito-fane – så indlæses siden uden gemte data.
• Brug en ”er siden nede”-tjeneste – værktøjer som Down For Everyone Or Just Me, Downdetector eller check-host.net fortæller, om siden er nede for alle eller kun for dig.
• Tjek webhotellets driftsstatus – de fleste udbydere har en statusside, der viser aktuelle driftsforstyrrelser.

Virker siden fint fra et andet netværk, ligger problemet sandsynligvis hos din egen forbindelse, din router eller din internetudbyder.

Hvad betyder fejlmeddelelserne?

Browseren viser ofte en kode eller en kort besked, når noget går galt. Koderne stammer fra den tekniske standard for internettet (HTTP), og de fortæller groft sagt, hvor fejlen er opstået. De mest almindelige er:

• 404 Not Found – selve siden eller adressen findes ikke; serveren svarer fint, men den ønskede side mangler.
• 403 Forbidden – du har ikke adgang til siden, ofte på grund af rettigheder eller en spærring.
• 500 Internal Server Error – en generel serverfejl, typisk en fejl i hjemmesidens kode eller opsætning.
• 502 Bad Gateway – en server, der henter svar fra en anden server, fik et ugyldigt svar – ses ofte ved overbelastning.
• 503 Service Unavailable – serveren er midlertidigt ude af drift, som regel på grund af overbelastning eller vedligeholdelse. Du kan læse den officielle tekniske beskrivelse af fejlkode 503 hos MDN Web Docs.
• ”Serverens IP-adresse kunne ikke findes” – et DNS-problem; domænet peger ikke korrekt på en server.
• ”Dit certifikat er udløbet” (NET::ERR_CERT_DATE_INVALID) – SSL-certifikatet er udløbet eller forkert, så browseren blokerer siden af sikkerhedshensyn.

Hvad gør du, når din egen side er nede?

Ejer du selv siden, gælder det om at handle roligt og systematisk. Noter tidspunktet, så du kan dokumentere, hvor længe nedetiden varede, og følg disse trin:

• Tjek webhotellets statusside først – er der en kendt driftsforstyrrelse, er fejlen sandsynligvis ikke din, og du skal blot vente.
• Kontakt supporten – opgiv dit domæne og den nøjagtige fejlbesked, så de hurtigere kan hjælpe.
• Kontrollér domæne og SSL – er de ved at udløbe eller allerede udløbet? Så forny dem med det samme.
• Rul den seneste ændring tilbage – gik siden ned lige efter en opdatering eller et nyt plugin, så deaktivér eller fjern det.
• Gendan fra en backup – en backup er en sikkerhedskopi af hele siden. Kan fejlen ikke findes hurtigt, er det ofte hurtigst at gendanne en version, der virkede.
• Informér dine besøgende – en kort besked på sociale medier om, at du arbejder på sagen, bevarer tilliden.

Oppetid, SLA og hvad procenterne betyder

Oppetid er den andel af tiden, en side er tilgængelig, og den angives i procent. Mange webhoteller lover en bestemt oppetid i en SLA (Service Level Agreement) – en skriftlig aftale om serviceniveau. De små forskelle i procenterne lyder ens, men betyder vidt forskellig nedetid i praksis:

Vær opmærksom på, at planlagt vedligeholdelse ofte holdes uden for garantien, og at et udbrud først udløser kompensation, når nedetiden overstiger en bestemt grænse. Læs derfor selve SLA-dokumentet og ikke kun markedsføringstallet.

Sådan vælger du et driftssikkert webhotel

Vil du tjene penge på din hjemmeside eller blot have en side, der altid virker, er valget af webhotel afgørende. Læg vægt på følgende:

• Oppetidsgaranti – sigt efter mindst 99,9 %, og tjek, hvad garantien dækker.
• Dansk support – hurtig hjælp på dit eget sprog er guld værd, når siden er nede.
• Automatisk backup – daglige sikkerhedskopier, du selv kan gendanne, redder dig, når noget går galt.
• Datacenter og placering – servere i Danmark eller EU giver lav forsinkelse og klare regler for dine data.
• Mulighed for at skalere – kan du nemt rykke op til en kraftigere løsning, når trafikken vokser?
• Prisen efter første år – de fleste udbydere lokker med en lav introduktionspris, der stiger markant ved fornyelse. Regn den samlede pris over to-tre år.

Det danske marked er de senere år blevet kraftigt konsolideret. Flere kendte navne er i dag ejet af nogle få grupper – for eksempel overtog one.com tidligere GratisDNS, og Hostnordic er gået sammen med ScanNet. Det betyder, at flere ”forskellige” webhoteller i virkeligheden kører på samme platform. Nedenfor finder du en oversigt over nogle af de mest kendte udbydere, der henvender sig til danske brugere.

Et godt valg af webhotel er især vigtigt, hvis du vil tjene penge på at blogge eller bygge en forretning op. Overvejer du at starte helt forfra, kan du med fordel læse, hvordan du vælger et godt emne til en ny hjemmeside, inden du binder dig til en løsning.

Sådan forebygger du nedetid på din egen side

Du kan ikke garantere, at din side aldrig går ned, men du kan gøre den langt mere robust. De vigtigste vaner er:

• Tag backup regelmæssigt – og tjek en gang imellem, at du faktisk kan gendanne fra den.
• Hold systemet opdateret – opdater dit CMS (det system, du bygger siden i, for eksempel WordPress), temaer og plugins, men test gerne større opdateringer først.
• Brug overvågning – en gratis uptime-alarm sender dig en besked i samme øjeblik, siden går ned, så du opdager det før dine besøgende.
• Brug cache og eventuelt et CDN – et CDN (Content Delivery Network) er et netværk af servere rundt om i verden, der leverer indhold hurtigere og aflaster din egen server ved spidsbelastning.
• Vælg en løsning, der passer til trafikken – vokser besøgstallet, så opgrader, før den billige plan bliver flaskehalsen.
• Slå automatisk fornyelse til – for både domæne og SSL-certifikat, så du aldrig går ned på en glemt betaling.

Jo mere stabil din side er, jo nemmere er det at få flere besøgende til din hjemmeside og holde på dem. Vil du vide mere om, hvordan denne side selv drives, kan du læse mere om 10000kr.dk.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvorfor er min hjemmeside pludselig nede?

Det skyldes oftest et problem hos webhotellet, en overbelastet server, et udløbet domæne eller SSL-certifikat, en DNS-fejl eller en fejl efter en opdatering. Tjek webhotellets statusside, og se på den konkrete fejlbesked for at indkredse årsagen.

Hvordan tjekker jeg, om en side er nede for alle eller kun for mig?

Prøv siden på en anden enhed eller via mobildata, og brug en ”er siden nede”-tjeneste som Downdetector eller check-host.net. Virker siden fra et andet netværk, ligger problemet hos din egen forbindelse.

Hvad betyder fejl 500 og 503?

Fejl 500 er en generel serverfejl, typisk en fejl i hjemmesidens kode eller opsætning. Fejl 503 betyder, at serveren er midlertidigt ude af drift, som regel på grund af overbelastning eller vedligeholdelse, og ofte virker siden igen efter kort tid.

Hvad er en god oppetid for et webhotel?

En oppetid på 99,9 % svarer til cirka 8,8 timers nedetid om året og regnes som et fornuftigt minimum. Lover udbyderen 99,95 % eller mere, er det endnu bedre – men husk at læse, hvad garantien dækker, da planlagt vedligeholdelse ofte er undtaget.

Hvordan undgår jeg, at min egen side går ned?

Tag backup regelmæssigt, hold dit system opdateret, brug en uptime-alarm, vælg en plan der passer til trafikken, og slå automatisk fornyelse til for domæne og SSL. Det fjerner de mest almindelige årsager til nedetid.