Medierne skriver fra tid til anden om nyuddannede der bliver fanget i en økonomiske klemme fordi de har glemt at tilmelde sig en a-kasse. Hvis man glemmer at tilmelde sig a-kassen, går der over et år før man igen har ret til at blive optaget. Hvis man ikke er i en a-kasse, har man ikke ret til dagpenge når man er arbejdsløs.
Du unge er typisk ikke klar over at man skal optages i en a-kasse inden for 14 dage efter uddannelsen, og at man ikke har ret til nårsomhelst at blive optaget i en a-kasse. Eller de tror de allerede er optaget fordi der er medlem af en fagforening.
Semesteret er snart slut, og hvis du er en af dem der bliver færdiguddannet i sommer, og ikke har garanteret et fast job med det samme, så meld dig allerede i en a-kasse nu. Kontingentet bliver først beregnet fra den dag du er færdiguddannet. Til gengæld er du sikker på at din sag når at blive behandlet, så du kan få dagpenge så snart du har ret til det.
Den billigste a-kasse
Uanset hvilken a-kasse du er medlem af, er rettighederne de samme, så der er ingen grund til ikke at vælge den billigste a-kasse. Læs min guide til at finde den billigste a-kasse.
Gode tips til a-kasse-reglerne
Man skal tilmelde sig a-kassen inden for 14 dage efter man er færdiguddannet, dvs. fra den dag hvor du har været til den sidste eksamen eller fået en forhåndsgodkendelse for dit speciale.
Hvis du afslutter med et speciale, skal du sørge for at skaffe en forhåndgodkendelse fra din vejleder og censor. Jo før des bedre, så sørg for at presse lidt på med at få en forhåndsgodkendelse. Du får en forhåndsgodkendelsesblanket fra din a-kasse.
Man kan tilmelde sig i god tid – kontingentet beregnes først fra den dag man er færdiguddannet.
Hvis man ikke tilmelder sig inden for fristen, mister man retten til at komme i a-kasse. Derefter kan man kun blive optaget i en a-kasse hvis man har haft fuldtidsarbejde i et år.
Det er altså ikke nok at man har et midlertidigt job umiddelbart efter uddannelsen. Hvis man stopper i arbejde efter fx 9 måneder, har man hverken ret til dagpenge eller til at blive optaget i en a-kasse.
Man har ret til dagpenge en måned efter uddannelsens afslutning. Dagpenge er ca. 13.000 kr. om måneden.
Det er ikke nok at man er medlem af en fagforening. Fagforening og a-kasse er to vidt forskellige ting.