Anderledes måder at tjene penge på

Her kan du finde links til sider hvor man kan tjene penge på forskellige måder, som ikke ligefrem kan kaldes almindeligt arbejde.

Tjen penge med Sponsorcar

Hos Sponsorcar kan man tjene penge på mange forskellige måder. Grundideen er at man skal tjene penge på at få klistret nogle reklamer på sin bil. Ifølge hjemmesiden kan man tjene op til 2000 kr. om måneden på at køre med reklamer.

Men Sponsorcar har mange andre måder man kan tjene penge på, også hvis man ikke har bil. Man kan bl.a. tjene penge på LEADS. Leads kan involvere alt fra blot at besøge en hjemmeside, til at tilmelde sig nyhedsbreve eller bestille forskellige produkter. Man kan få rabat på forskellige ting og man kan købe, sælge og bytte ting med andre brugere, og så er der en masse konkurrencer.

Tjen penge på at spille

Man behøver ikke være en pokerhaj og risikere alle sine penge for at vinde penge på at spille. Mange steder kan man spille gratis poker og stadig have muligheden for at vinde småbeløb.

Tjen penge på at blogge

En af de metoder som jeg selv har allermest held med at tjene penge på, er at lave hjemmesider eller blogge. Det kræver ikke meget teknisk indsigt at gå i gang, og mulighederne for at tjene lidt ekstra lommepenge er gode. Tjen penge på at blogge.

Tjen penge på at være forsøgsperson

Videnskabelige institutioner har ofte brug for forsøgspersoner til deres forskningsprojekter. Man får som regel et pænt honorar, alt efter hvad man skal udsættes for. Få mere info på forsoegsperson.dk. Jeg har prøvet at være forsøgsperson et par gange, og det er sjældent så slemt som det lyder.

Få penge for at finde efterlyste ting

Hos Crimecode kan folk efterlyse stjålne og forsvundne ting og udlove dusører. Hvis du har en lille privatdetektiv i maven, kan du måske være heldig at tjene lidt ekstra på den måde. Besøg Crimecode.

Tjen penge som freelancer

underenplov.dk kan du tilbyde at udføre en eller anden tjeneste du er god til. Præmissen er at du ikke må tage mere end 500 kr. for jobbet.

Tjen penge på at donere modermælk

Kvindemælkcentralen på Hvidovre hospital køber modermælk fra nybagte mødre. Hvis man donerer en halv liter modermælk hver dag, kan man tjene ca. 2500 kr. ekstra pr. måned, skattefrit, og samtidig støtter man et godt formål. Normalt kan man kun donere modermælk de første 3 måneder efter at man har født. Læs mere om at donere modermælk.

Tjen penge på at donere sæd

Hvis man ikke har noget mordermæl, har man måske til gengæld noget sæd. Sædbankerne giver god kompensation til sæddonorer. Man kan typisk tjene 300 kr. pr. donation. Prøv fx Nordisk Cryobank.