«

»

nov 07

Udskyd din løn til 2010 og spar i skat

Her er et par skattetips til hvordan man kan tjene op til flere tusinde kroner på et øjeblik, hvis du ellers har råd til at vente til næste år med at få din løn for november og december.

Tip 1: Udskyd din løn til næste år

Skattereformen som træder i kraft næste år, betyder at man ikke længere skal betale mellemskat, og grænsen for hvornår man skal betale topskat bliver sat op.

Det betyder at man kan slippe for at betale mellemskat og noget topskat af sin løn for november og december. Potentielt sparer man op til omkring 7 % i skat ved at få udbetalt sin løn i 2010 i stedet for 2009.

Alt hvad man skal gøre er at bede sin arbejdsgiver om at vente med at udbetale din løn til næste år. Læs mere på dr.dk.

Tip 2: Sæt din trækprocent op

Hvis du ikke betaler mellemskat og topskat, eller hvis din arbejdsgiver ikke vil vente med at udbetale din løn, kan du i stedet bede din arbejdsgiver om at sætte din trækprocent op, så du kommer til at betale for meget i skat.

Ved at sætte din trækprocent til fx 95 % vil næsten hele din løn blive betalt til skat. Når du får din årsopgørelse næste år, vil det fremgå at du har betalt for meget i skat, og du får dine penge tilbage, men med 2 % skattefrit oveni.

Hvis du fx når at betale 20.000 kr. for meget i skat, får du altså en skattefri godtgørelse på 400 kr. Pengene bliver typisk udbetalt i marts hvert år.

Tip 1 kan kun bruges i 2009, mens tip 2 kan bruges hvert år.

2 kommentarer

  1. Manonera

    Super tips men desvær har ikke råd til at udskyde noget som helst ellers ville jeg gør det:-)

  2. Flytning

    Det var da nogle super gode tips! 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>