Hvilke sparepærer er bedst – og hvilken pære skal du vælge i dag?

I mange år var sparepæren svaret, hvis man ville skære ned på elforbruget til belysning. Spørgsmålet »hvilke sparepærer er bedst?« gav derfor god mening – men svaret ser helt anderledes ud i dag. Sparepæren er nemlig på vej ud af butikkerne, og LED-pæren har for længst overhalet den på både lysudbytte, levetid og pris. Denne guide forklarer, hvad en sparepære er, hvorfor den er blevet udfaset, og hvordan du helt konkret vælger den bedste pære til hjemmet i dag.

Hvad er en sparepære egentlig?

En sparepære er i virkeligheden et lille lysstofrør, der er foldet sammen, så det kan skrues i en almindelig fatning. Den tekniske betegnelse er kompaktlysstofrør – på engelsk CFL (compact fluorescent lamp). Lyset opstår ved, at der sendes strøm gennem en gas, som indeholder en smule kviksølv. Det får gassen til at udsende usynligt UV-lys, der rammer et lag af et lysende pulver (fosfor) på indersiden af pæren og dermed bliver til synligt lys.

Fordelen var klar: en sparepære brugte groft sagt kun omkring en femtedel af strømmen i forhold til en gammeldags glødepære med samme lysstyrke. Derfor blev den i mange år markedsført som det miljøvenlige og økonomiske valg, da glødepæren skulle udfases. Til gengæld havde teknologien nogle svagheder, som mange danskere kender: pæren var ofte længe om at nå fuld styrke, lyset kunne virke koldt og »dødt«, den tålte dårligt at blive tændt og slukket ofte, og den indeholder kviksølv og skal derfor afleveres som farligt affald.

Det er vigtigt ikke at forveksle sparepæren med glødepæren eller halogenpæren. En glødepære laver lys ved at opvarme en tynd metaltråd, så den gløder, mens en halogenpære er en forbedret udgave af samme princip. Begge dele er i dag stort set forsvundet fra markedet. Sparepæren og den nyere LED-pære er derimod de to teknologier, der skulle afløse dem – og det er forholdet mellem netop dem, denne guide handler om.

Sparepærer er på vej ud – det siger EU-reglerne

Grunden til, at spørgsmålet om den »bedste sparepære« er blevet forældet, er en række EU-regler, der trin for trin har udfaset de mindre effektive og de miljøskadelige lyskilder. Her er de vigtigste årstal:

• 2009-2012 – den klassiske glødepære udfases. Fra 1. september 2009 måtte de matte glødepærer ikke længere produceres eller distribueres, og i 2012 kom det endelige forbud mod produktion af glødepærer i EU.
• 2018 – de fleste halogenpærer forbydes. Fra 1. september 2018 blev det forbudt at fremstille og importere de almindelige halogenpærer.
• September 2021 – nyt energimærke og stop for nye sparepærer. EU indførte et nyt energimærke, der går fra A til G (plusserne som A++ og A+ forsvandt), og nye krav betød, at der ikke længere kom nye sparepære-modeller i butikkerne.
• 2023 – kviksølvforbuddet rammer. Fordi sparepærer indeholder kviksølv, udløb de særlige undtagelser i EU’s RoHS-regler. Fra februar 2023 må kompaktlysstofrør (sparepærer) som udgangspunkt ikke længere bringes på det europæiske marked, og de almindelige lysstofrør fulgte efter i august 2023.

I praksis betyder det, at der ikke er kommet nye sparepærer på hylderne i flere år. Et eventuelt restlager måtte sælges, til det var tømt – men udbuddet er i dag stærkt begrænset, og det er ikke længere en pæretype, man bør satse på. Vil du sænke udgiften til lys, handler det i stedet om at vælge den rigtige LED-pære og generelt at få styr på forbruget på elregningen.

Da det norske forbrugerråd i sin tid testede sparepærer, viste det sig i øvrigt, at de kraftigste pærer – dem på 20-23 W – i gennemsnit klarede sig bedre end de svagere, mens pærerne på 7-9 W klarede sig dårligst. Du kan stadig finde hele testen her, men resultaterne stammer fra 2009 og har i dag mest historisk interesse.

LED har overhalet sparepæren

Afløseren for sparepæren er LED-pæren. LED står for »light-emitting diode« (lysdiode) og er en helt anden teknologi, hvor lyset dannes i et lille halvlederchip i stedet for i en gasfyldt glaskolbe. Derfor undgår man de klassiske ulemper ved sparepæren. En LED-pære:

• Lyser med det samme – ingen irriterende opvarmningstid, før den når fuld styrke.
• Holder længere – typisk 15.000-25.000 timer eller mere mod sparepærens 6.000-10.000 timer.
• Bruger mindre strøm – LED giver flest lumen pr. watt af alle de gængse pæretyper.
• Indeholder ikke kviksølv – den er dermed mindre problematisk at bortskaffe.
• Tåler at blive tændt og slukket ofte – i modsætning til sparepæren, hvis levetid blev slidt af hyppige tænd/sluk.

Hvis du vil læse mere om, hvorfor LED har vundet, har vi en særskilt artikel om LED-pærer som alternativ til glødepærer og elsparepærer. Her på siden går vi videre med det praktiske: hvordan du vælger den rigtige pære, uanset om du står med en LED eller en af de sidste sparepærer.

Sådan vælger du den bedste pære i dag

Når du står i butikken, er det ikke længere watt-tallet, der er vigtigst. Moderne pærer bruger så lidt strøm, at watt siger meget lidt om, hvor meget de lyser. Kig i stedet efter følgende på emballagen.

Lumen frem for watt

Watt fortæller, hvor meget strøm pæren bruger. Lumen fortæller, hvor meget lys den giver – og det er lumen, du skal vælge efter. Som en grov tommelfingerregel svarer de gamle glødepærer cirka til:

• 25 W ≈ 200-250 lumen
• 40 W ≈ 400-500 lumen
• 60 W ≈ 700-900 lumen
• 75 W ≈ 900-1.200 lumen
• 100 W ≈ 1.300-1.600 lumen

Skal du erstatte en gammel 60 W-pære over spisebordet, leder du altså efter en LED-pære på omkring 800 lumen. En god huskeregel er at se efter forholdet mellem lumen og watt: jo flere lumen pr. watt, jo mere effektiv er pæren.

Farvetemperatur (kelvin)

Farvetemperaturen måles i kelvin (K) og fortæller, om lyset er varmt og gulligt eller køligt og blåligt. Jo lavere kelvintal, jo varmere lys. Til hjemmet er det typisk:

• 2.700-3.000 K – varmt, hyggeligt lys til stue og soveværelse. Det ligger tæt på den gamle glødepæres lys.
• 3.500-4.000 K – et mere neutralt lys, der passer godt i køkken, bryggers og på hjemmekontoret.
• 5.000-6.500 K – køligt »dagslys«, der egner sig til garage, værksted og arbejdsområder.

Mange oplevede netop sparepærens lys som koldt, fordi de første modeller ofte havde en høj farvetemperatur. Med LED kan du frit vælge den stemning, du ønsker.

Farvegengivelse (Ra/CRI)

Ra-værdien – også kaldet CRI – fortæller, hvor naturtro pæren gengiver farver, på en skala op til 100. Det var netop her, de ældste sparepærer blev kritiseret: hud, tøj og mad kunne komme til at se forkerte ud. Til boligen bør du vælge en pære med en Ra-værdi på mindst 80. Skal farverne være helt rigtige, for eksempel i køkkenet, på badeværelset eller ved et spejl, kan du gå efter Ra 90 eller mere.

Energimærke og levetid

Siden september 2021 bruger EU et energimærke fra A (bedst) til G (dårligst). Mærket kan ikke sammenlignes direkte med det gamle, så selv gode LED-pærer kan nu ligge omkring D eller E – det er helt normalt. Kig samtidig efter den oplyste levetid i timer og det angivne antal tænd/sluk-cyklusser. En pære med lang levetid koster lidt mere ved kassen, men holder til gengæld i mange år og sparer dig for både penge og besværet med at skifte.

Fatning og form

Tjek fatningen, før du køber. De mest almindelige er E27 (stor skruefatning) og E14 (lille skruefatning), mens spots ofte bruger GU10 eller GU5.3. Formen betyder også noget: en klar pære med »filament« (synlige lystråde) giver et flot, dekorativt lys i åbne armaturer, mens en mat pære spreder lyset blødere.

Dæmpbar og »smart« belysning

Ikke alle pærer kan dæmpes. Vil du bruge pæren sammen med en lysdæmper, skal der stå »dæmpbar« (dimmable) på pakken – ellers kan den blinke eller gå i stykker. Mange vælger desuden smarte LED-pærer, der styres via app eller stemme, og hvor man kan ændre både styrke og farvetemperatur. Det koster mere, men giver stor fleksibilitet.

Sådan er pæretyperne i forhold til hinanden

Tabellen nedenfor giver et hurtigt overblik over de fire pæretyper, så du kan se, hvorfor LED i dag er det oplagte valg – og hvorfor sparepæren er på vej ud.

Hvad koster lyset? Et regneeksempel

Forskellen mellem pæretyperne bliver tydelig, når man regner på strømmen. Antag en elpris på omkring 2,50 kr. pr. kWh (prisen svinger over året og mellem elselskaber) og en lampe, der er tændt tre timer om dagen:

• Gammel glødepære på 60 W: bruger ca. 66 kWh om året – altså omkring 164 kr. alene i strøm.
• LED-pære med samme lysstyrke (ca. 8 W): bruger ca. 9 kWh om året – omkring 22 kr.

Det er en besparelse på cirka 140 kr. om året – for én enkelt pære. Har du 15-20 lyspunkter i boligen, løber det hurtigt op i godt og vel 1.000-2.000 kr. om året. Oven i kommer, at LED-pæren holder mange gange længere, så du sjældnere skal ud at købe nye. Selv om en kvalitets-LED koster lidt mere i indkøb, er den derfor næsten altid den billigste løsning, når man ser på helheden.

Er sparepærer farlige? Kviksølv og bortskaffelse

En hel sparepære er ikke farlig at bruge, men den indeholder en lille mængde kviksølv, som er giftigt. Derfor må en sparepære aldrig smides i skraldespanden – den skal afleveres som farligt affald, enten på genbrugsstationen eller i de særlige indsamlingsordninger, som mange butikker har.

Går en sparepære i stykker, bør du lufte godt ud i rummet i et kvarters tid og undlade at bruge støvsuger, da den kan sprede dampene. Saml forsigtigt stumperne op – gerne med et stykke karton og tape – læg det i en lufttæt beholder, og aflever det som farligt affald. Netop kviksølvet er en af hovedårsagerne til, at EU har valgt at udfase pæretypen.

Typiske fejl, når du køber pærer

• At gå efter watt – watt siger i dag kun noget om strømforbruget, ikke om lysstyrken. Vælg efter lumen.
• At glemme farvetemperaturen – en pære med forkert kelvintal kan gøre et hyggeligt rum koldt og klinisk.
• At overse Ra-værdien – en lav Ra-værdi får farverne til at se forkerte ud, uanset hvor kraftig pæren er.
• At købe en ikke-dæmpbar pære til en lysdæmper – det giver blink og kort levetid.
• At jagte den billigste pære – en lidt dyrere pære med lang levetid og højt lysudbytte er næsten altid den bedste forretning over tid.

Belysning er kun én af mange poster, hvor små valg bliver til store besparelser. Vil du videre, kan du hente flere idéer til at spare i husholdningen, skære i standbyforbruget med en elspareskinne og et skift af elselskab, og finde endnu flere konkrete råd til de bedste måder at spare penge på.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Kan man stadig købe sparepærer?

I praksis stort set ikke. Der er ikke kommet nye sparepærer (kompaktlysstofrør) i butikkerne siden 2021, og på grund af kviksølvforbuddet må de som udgangspunkt ikke længere bringes på markedet i EU fra 2023. Eventuelle restlagre er solgt ud, og i dag vælger man i stedet LED.

Er LED bedre end sparepærer?

Ja, på stort set alle punkter. LED-pærer lyser med det samme, holder længere, bruger mindre strøm og indeholder ikke kviksølv. De fås desuden i mange farvetemperaturer og som dæmpbare modeller, så du frit kan vælge lysets stemning.

Hvad betyder lumen og kelvin?

Lumen er et mål for, hvor meget lys pæren giver – jo flere lumen, jo kraftigere lys. Kelvin er et mål for farvetemperaturen, altså om lyset er varmt og gulligt (lavt kelvintal, fx 2.700 K) eller køligt og blåligt (højt kelvintal, fx 6.000 K).

Indeholder sparepærer kviksølv?

Ja. Alle sparepærer (kompaktlysstofrør) indeholder en lille mængde kviksølv, der er nødvendig for, at de kan lyse. Det er netop derfor, de skal afleveres som farligt affald og ikke må smides i den almindelige skraldespand. LED-pærer indeholder ikke kviksølv.

Hvordan skal jeg bortskaffe en sparepære?

Aflever den på genbrugsstationen eller i en af de indsamlingsordninger, mange butikker har til brugte pærer. Går den i stykker, skal du lufte ud, undlade at støvsuge, samle stumperne forsigtigt op og aflevere dem som farligt affald.