Sådan starter du din egen virksomhed – guide i 8 trin

At starte sin egen virksomhed er en stor beslutning, og det kan hurtigt virke uoverskueligt at finde ud af, hvor man overhovedet skal begynde. Men du kommer langt med en god plan og en fast rækkefølge at følge. I denne guide gennemgår vi otte konkrete trin – fra den første idé til den dag, hvor du officielt registrerer virksomheden hos myndighederne – så du kommer godt fra start og undgår de typiske begynderfejl. Artiklen er lavet i samarbejde med Lendon.dk og indeholder enkelte partnerlinks.

De 8 trin til at starte din egen virksomhed

Nedenfor finder du en tjekliste, du kan tage udgangspunkt i. Trinnene er sat i en logisk rækkefølge, men i praksis vil du ofte arbejde med flere af dem på samme tid. Det vigtigste er, at du har forholdt dig til dem alle, inden du trykker på knappen og registrerer virksomheden.

1. Hobby eller fuldtid?

I den første fase skal du beslutte, om din virksomhed skal være en hobby- eller en fuldtidsbeskæftigelse. Det handler ikke kun om, hvor mange timer du lægger i den, men også om økonomien og dine forpligtelser over for myndighederne.

En central grænse er momsgrænsen på 50.000 kroner. Forventer du en omsætning på over 50.000 kroner inden for et kalenderår, skal virksomheden momsregistreres. Omsætning betyder her din samlede salgsindtægt – ikke din fortjeneste. Ligger du under grænsen, er momsregistrering frivillig, men du kan godt vælge den alligevel, for eksempel hvis du har store opstartsomkostninger og gerne vil have momsen tilbage.

Siden 1. januar 2025 opgøres de 50.000 kroner pr. kalenderår. Ved du allerede fra start, at du kommer over grænsen, skal du momsregistrere fra dag ét.

2. Hvilke produkter eller ydelser skal du sælge?

Før du går videre, bør du udstikke en klar retning for, hvad virksomheden skal tilbyde. Beskriv dine produkter eller serviceydelser så konkret som muligt, og gør dig klart, hvem kunderne er, og hvilket problem du løser for dem.

Dernæst skal du prissætte dine produkter eller ydelser i forhold til konkurrencen på markedet. Det kræver, at du har undersøgt markedet: Hvad tager andre? Hvad koster det dig at levere? Og hvad er kunderne villige til at betale? En pris, der hverken dækker dine omkostninger eller signalerer den rigtige kvalitet, er en klassisk begynderfejl.

3. Har du den nødvendige økonomi?

Dan dig et overblik over virksomhedens fremtidige budget. Her skal du vurdere, om dit privatbudget kan hænge sammen i opstartsfasen, hvor stor kapital du har brug for, og hvilke indtægter og udgifter du vil have, når virksomheden er i gang. Et realistisk budget bør række mindst 6-12 måneder frem, så du kan se, om du måned for måned har penge nok til at betale dine udgifter.

Mange nystartede virksomheder har brug for ekstra likviditet i begyndelsen, før indtægterne for alvor kommer ind. Her kan en kassekredit eller et lån være en mulighed, som du kan læse mere om her. Overvej altid de samlede omkostninger ved at låne, og lås ikke virksomheden fast i en gæld, den ikke kan bære. Har du brug for mere viden om finansiering, kan du læse vores guide til erhvervslån og om vækstlån målrettet iværksættere.

4. Hvilken virksomhedsform skal du vælge?

Valget af virksomhedsform har stor betydning, for der følger forskellige lovkrav med. De vigtigste forskelle handler om antal ejere, hæftelse (hvem der er ansvarlig for gælden), krav til startkapital og krav til ledelse.

De fire mest almindelige former i Danmark er enkeltmandsvirksomhed, interessentskab (I/S), anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S). Mange begynder som enkeltmandsvirksomhed, fordi der ikke er noget kapitalkrav – til gengæld hæfter du personligt med din egen økonomi. Vil du begrænse din risiko, kan et ApS være vejen frem, men det kræver mindst 20.000 kroner i startkapital. Se forskellene samlet i tabellen nedenfor.

5. Har du styr på navn, logo og domæne?

Navnet på din virksomhed bør stemme overens med det image, du ønsker at signalere. Et godt navn er let at udtale og huske, og skal virksomheden på sigt favne globalt, bør navnet også fungere på engelsk og andre sprog.

En professionel hjemmeside er stort set et must i dag. Køb et passende domæne, så snart du ved, hvad virksomheden skal hedde – gerne før andre når det. Sørg for, at navn, logo, domæne og den visuelle identitet hænger sammen og trækker i samme retning. Når du er klar til at bygge siden, kan du hente inspiration i vores guide til at tjene penge på din hjemmeside.

6. Skal virksomheden være online, offline eller begge dele?

Overvej, hvor virksomheden fysisk skal placeres. Har du brug for nem adgang til transport af varer, et lager eller en butik? Skal du åbne en fysisk butik, er placering og førstehåndsindtryk afgørende for, om kunderne kommer ind ad døren.

Driver du derimod en ren onlinevirksomhed, bliver hjemmesiden din primære kontakt til kunderne, og den skal designes derefter. Arbejder du hjemmefra, kan det betale sig at indrette et ordentligt arbejdsmiljø – læs for eksempel, hvordan du indretter dit hjemmekontor.

7. Hvordan skal din bogføring foregå?

Alle virksomheder i Danmark har bogføringspligt, og du skal gemme bilag og regnskabsmateriale. Overvej, om du selv vil stå for bogføringen. Det kan være tidskrævende, og mange vælger derfor et regnskabsprogram eller professionel hjælp fra en bogholder eller revisor.

For en lille enkeltmandsvirksomhed er en revisor sjældent et lovkrav, men et godt system sparer dig for fejl og bøvl ved årsopgørelsen. Få gode råd i vores artikel om at holde styr på regnskabet med et regnskabsprogram.

8. Registrér din virksomhed

Når du har været alle ovenstående trin igennem, er du reelt klar til at registrere virksomheden. Det foregår digitalt hos Erhvervsstyrelsen, hvor du får tildelt et CVR-nummer. Du starter registreringen via dette link.

At oprette en enkeltmandsvirksomhed med CVR-nummer er gratis, mens selskaber som ApS og A/S både har et kapitalkrav og typisk et gebyr ved stiftelsen. Husk at tilføje eventuel momsregistrering under samme forløb, hvis du er omfattet. Driver din virksomhed internationalt eller handler med værdipapirer, kan du desuden få brug for en LEI-kode.

Virksomhedsformer i Danmark – kort fortalt

Valget mellem de forskellige selskabsformer afhænger især af to ting: hvor stor en risiko du vil tage personligt, og hvor meget kapital du kan lægge i virksomheden fra start.

• Enkeltmandsvirksomhed — Den enkleste form med én ejer og intet kapitalkrav. Du hæfter personligt og ubegrænset, så virksomhedens gæld er også din egen.
• Interessentskab (I/S) — Som en enkeltmandsvirksomhed, men med to eller flere ejere. Ejerne hæfter personligt og solidarisk, altså også for hinandens andel af gælden.
• Anpartsselskab (ApS) — Et kapitalselskab med begrænset hæftelse og et kapitalkrav på mindst 20.000 kroner. Din risiko er som udgangspunkt begrænset til det indskudte beløb.
• Aktieselskab (A/S) — Beregnet til større virksomheder med et kapitalkrav på 400.000 kroner og krav om en bestyrelse. Også her er hæftelsen begrænset til indskuddet.

Du er ikke bundet af dit første valg. En enkeltmandsvirksomhed kan senere omdannes til et selskab, og et ApS kan omdannes til et A/S, efterhånden som virksomheden vokser.

Moms, skat og de løbende pligter

Når virksomheden kører, får du en række faste pligter over for myndighederne. De vigtigste handler om moms og skat.

• Moms — Standardmomsen i Danmark er 25 %. Er du momsregistreret, skal du lægge moms på dit salg og indberette den med faste intervaller.
• Skat — Overskuddet i en enkeltmandsvirksomhed beskattes som din personlige indkomst. I et selskab betaler virksomheden selskabsskat af overskuddet.
• Forskudsopgørelse — Husk at opdatere din forskudsopgørelse, så du betaler den rigtige skat af det forventede overskud og undgår en stor restskat.

Har du ikke overblik over din private økonomi ved siden af virksomheden, så læs vores tips til en bedre privatøkonomi – en sund privatøkonomi gør det nemmere at stå igennem de magre måneder i opstarten.

Typiske fejl, når man starter virksomhed

De fleste begynderfejl handler ikke om selve idéen, men om planlægningen og økonomien. Her er nogle af de mest almindelige:

• Manglende budget — At springe budgettet over gør det umuligt at se, hvornår pengene slipper op.
• At blande privat- og virksomhedsøkonomi — Brug altid en separat konto, så regnskabet bliver overskueligt.
• At glemme momsgrænsen — Overser du de 50.000 kroner, risikerer du at skulle efterbetale moms.
• For lav prissætning — Priser, der ikke dækker dine omkostninger, giver underskud, uanset hvor travlt du har.
• Ingen buffer — Uden en økonomisk reserve bliver selv en lille modgang hurtigt kritisk.

Vil du forberede dig endnu bedre, kan du med fordel læse vores gode råd, hvis du overvejer at blive selvstændig, inden du går i gang.

Hvornår er du klar til at starte?

Du behøver ikke have alt på plads på én gang, men du bør kunne svare ja til, at du har en klar idé, en realistisk prissætning, et budget, der hænger sammen, og et overblik over, hvilken virksomhedsform og hvilke pligter der passer til dig. Er du i tvivl om et enkelt trin, er det bedre at bruge lidt mere tid på forberedelsen end at rette op på fejl bagefter. Når tjeklisten er grøn hele vejen igennem, er du klar til at trykke på knappen.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvornår skal jeg momsregistrere min virksomhed?

Du skal momsregistrere, når din omsætning overstiger 50.000 kroner inden for et kalenderår. Ved du på forhånd, at du kommer over grænsen, skal du registrere fra start. Ligger du under grænsen, er momsregistrering frivillig.

Hvad koster det at registrere en virksomhed?

At oprette en enkeltmandsvirksomhed med CVR-nummer hos Erhvervsstyrelsen er gratis. Selskaber som ApS og A/S har derimod både et kapitalkrav og normalt et gebyr i forbindelse med stiftelsen.

Hvilken virksomhedsform er bedst for begyndere?

Mange begynder som enkeltmandsvirksomhed, fordi der ikke er noget kapitalkrav, og fordi den er enkel at drive. Ulempen er, at du hæfter personligt. Vil du begrænse din risiko, kan et ApS være et bedre valg.

Hvor meget startkapital kræver et ApS?

Et anpartsselskab kræver en startkapital på mindst 20.000 kroner. Til sammenligning kræver et aktieselskab (A/S) 400.000 kroner, mens en enkeltmandsvirksomhed slet ikke har noget kapitalkrav.

Skal jeg have en revisor?

For en lille enkeltmandsvirksomhed er en revisor sjældent et lovkrav. Men alle virksomheder har bogføringspligt, så enten et godt regnskabsprogram eller professionel hjælp er en god investering fra start.