SU-fribeløb og pension: Derfor virker tricket med frivillig pensionsindbetaling ikke

Der findes en sejlivet myte blandt studerende: at du kan sætte dit SU-fribeløb ud af kraft ved frivilligt at indbetale et stort beløb til en pensionsordning. Tanken er, at pensionsindbetalingen trækker din indkomst ned, så du kan tjene lige så meget, du vil, ved siden af SU’en uden at skulle betale noget tilbage. Det lyder smart – men det holder ikke. Fidusen virker ikke, og i værste fald ender du med et tilbagebetalingskrav på flere tusinde kroner. Her gennemgår vi, hvorfor tricket ikke fungerer, hvordan fribeløbet rent faktisk gøres op, hvad satserne er i 2026, og hvad du i stedet lovligt kan gøre for at få mest muligt ud af din SU og dit studiejob.

Hvad er SU-fribeløbet?

Fribeløbet er grænsen for, hvor meget du selv må tjene ved siden af din SU i løbet af et år. Det hedder officielt dit årsfribeløb, og det er sat sammen af 12 månedsfribeløb – ét for hver måned. Hvor stort dit månedsfribeløb er, afhænger af, hvilken situation du er i den enkelte måned: om du er på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, om du modtager SU, og om du overhovedet har ret til SU.

Det afgørende er det samlede årsbeløb. Du må altså godt tjene meget i én måned og ingenting i en anden, så længe du holder dig inden for summen af dine månedsfribeløb for hele året. Tjener du mere end dit årsfribeløb, skal du betale noget af din SU tilbage. Vil du have styr på reglerne fra begyndelsen, er det en god idé at læse med i vores øvrige tips til studerende, før du binder dig til et studiejob med mange timer.

Myten: "Indbetal til pension og slip for at betale SU tilbage"

Selve tricket lyder sådan her: Hvis du har tjent for meget og er ved at overskride dit fribeløb, kan du angiveligt "redde" din SU ved at indbetale det overskydende beløb – eller mere – til en pensionsordning. Logikken er, at pensionsindbetalinger giver skattefradrag og derfor sænker din indkomst, så du på papiret ender under grænsen.

Fristelsen er til at forstå. En studerende, der har knoklet i et sommerjob eller fået en god bonus, vil nødigt aflevere flere tusinde kroner af sin SU tilbage til staten. Problemet er bare, at den indkomst, SU bruger, ikke regnes ud på samme måde som din skat. Og det er netop dér, fidusen falder fra hinanden.

Derfor virker fidusen ikke

Fribeløbet gøres op efter et begreb, der hedder egenindkomst, og som er fastlagt i SU-loven. Det helt centrale – og det, mange overser – er, at egenindkomst ikke er det samme som din skattepligtige indkomst. Et beløb kan derfor godt tælle med i din egenindkomst, selvom det er trukket fra, da du betalte skat.

Hvad tæller med i egenindkomsten

Egenindkomsten er al din positive indkomst i støtteåret og omfatter blandt andet:

• Personlig indkomst – fx løn fra studiejob, honorarer, SVU, overskud fra egen virksomhed og skattepligtige legater.
• Positiv kapitalindkomst – fx renteindtægter og udbytte, der beskattes som kapitalindkomst.
• Aktieindkomst – gevinst og udbytte fra aktier, der beskattes efter personskattelovens regler.

Beløbet opgøres ud fra de oplysninger, skattemyndighederne har om dig. Mener du, at tallene er forkerte, skal du rette din årsopgørelse hos Skattestyrelsen – ikke hos SU.

Det du ikke kan trække fra

Her ligger kernen i, hvorfor tricket ikke virker. SU-loven siger nemlig udtrykkeligt, at du ikke kan trække følgende fra i egenindkomsten:

• Ligningsmæssige fradrag – herunder private pensionsindbetalinger, du selv foretager for at opnå et skattefradrag. De sænker din skat, men ikke din egenindkomst.
• Negativ kapitalindkomst – fx renteudgifter på et studielån eller et forbrugslån. Renteindtægter tæller med som en plus, men renteudgifter trækkes ikke fra. Den asymmetri opleves af mange som urimelig, men den er helt bevidst skrevet ind i loven.

Med andre ord: Når du selv skyder penge ind på en pension for at "skjule" en del af din løn, ændrer det ikke på den egenindkomst, SU regner med. Pengene tæller stadig med, og du overskrider stadig dit fribeløb.

Et regneeksempel

Forestil dig, at du læser på en videregående uddannelse og modtager SU hele året. Dit årsfribeløb er cirka 248.000 kr. Du får et velbetalt sommerjob og ender med en samlet årsindkomst på 270.000 kr. – altså omkring 22.000 kr. over grænsen. For at redde din SU indbetaler du 22.000 kr. til en pensionsordning i december.

På din årsopgørelse giver indbetalingen måske et fradrag, så din skattepligtige indkomst falder. Men SU ser på egenindkomsten, og her tæller de 22.000 kr. stadig med, fordi fradraget ikke kan trækkes fra. Resultatet er, at du både har bundet 22.000 kr. på en pension, du ikke kan røre i mange år, og samtidig får et krav om at betale SU tilbage. Du står altså dårligere, end hvis du slet ikke havde gjort noget.

Arbejdsgiverpension kontra egen indbetaling

Forvirringen stammer ofte fra en reel, men meget snæver forskel. Den pension, din arbejdsgiver indbetaler som en del af din ansættelse, er typisk ikke en del af din personlige indkomst – den ligger i din bruttoløn og trækkes, før lønnen bliver din. Derfor presser et almindeligt arbejdsgiverbidrag ikke i sig selv din egenindkomst i vejret.

Noget helt andet er, hvis du selv laver en ekstraordinær indbetaling oven i din løn. Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger har afgjort en sag, hvor en studerende skød et stort beløb ind på en arbejdsgiveradministreret pensionsordning uden for lønnen. Nævnet fastslog, at den ekstraordinære private indbetaling skulle medregnes i egenindkomsten, og at der ikke var grundlag for at dispensere. Den studerende skulle betale SU tilbage alligevel.

Det er altså ikke muligt at "parkere" overskydende løn på en pension og på den måde slippe uden om fribeløbet. Vil du i stedet opbygge en pension af de rigtige grunde – langsigtet opsparing frem for et skattetrick – kan du læse, hvordan du kommer godt i gang med en fornuftig pensionsopsparing.

Satser for fribeløb i 2026

Månedsfribeløbet afhænger af din situation. Beløbene herunder gælder for 2026 og er opgjort før skat, men efter AM-bidrag (arbejdsmarkedsbidrag på 8 %). Dit årsfribeløb er summen af de måneders fribeløb, du er berettiget til. Du finder de opdaterede tal på su.dk’s side om satser for månedsfribeløb, og der findes også en beregner, hvor du selv kan taste dine måneder ind.

Får du for eksempel SU hele året på en videregående uddannelse, svarer det til et årsfribeløb på godt 248.000 kr. Har du børn under 18 år, eller får du handicaptillæg, gælder der andre regler, så tjek altid dine egne tal, før du planlægger et studiejob med mange timer.

Hvad sker der, hvis du overskrider fribeløbet?

Overskrider du dit årsfribeløb, rejser SU et tilbagebetalingskrav. Du skal betale den SU tilbage, der svarer til overskridelsen, og beløbet lægges oven i et eventuelt SU-lån. Kravet kan løbe op i mange tusinde kroner – vi har set eksempler på studerende, der har fået regninger på 18.000 kr. eller mere, netop fordi de troede, at en pensionsindbetaling ville redde dem.

Fordi egenindkomsten gøres op for hele året bagud, opdager mange først problemet, når året er gået, og årsopgørelsen lander. Til den tid er pengene typisk brugt. Derfor er det langt billigere at holde øje med indkomsten løbende end at skulle finde et stort beløb frem bagefter. En stram privatøkonomi gør det nemmere at lægge lidt til side, hvis du ved, at du nærmer dig grænsen.

De typiske misforståelser, der fører til et tilbagebetalingskrav, er værd at kende:

• "Feriepenge tæller ikke med" — Jo, feriepenge og andre skattepligtige ydelser indgår i egenindkomsten, også selvom de først udbetales året efter.
• "Jeg kan rette det med fradrag" — Fradrag sænker din skat, ikke din egenindkomst. Pension, befordring og andre ligningsmæssige fradrag hjælper dig ikke her.
• "Det er kun lønnen, der tæller" — Renteindtægter, udbytte og aktiegevinster tæller også med, og de kan nemt blive overset.

Jo før du gennemskuer disse faldgruber, jo lettere er det at planlægge dit studiejob, så du ender præcis under grænsen i stedet for lige over.

Sådan holder du dig lovligt inden for fribeløbet

Der findes ingen snuptagsløsning, men der er flere helt legitime måder at få mest muligt ud af din SU og dit studiejob på:

• Beregn dit fribeløb på forhånd — Brug SU’s egen beregner, så du kender dit præcise årsbeløb ud fra dine måneder med og uden SU.
• Fordel din indkomst over hele året — Det er årsbeløbet, der tæller. Tjener du meget i sommerferien, kan du holde igen resten af året i stedet for at overskride grænsen.
• Slå SU fra i måneder med høj løn — Fravælger du SU i en måned, gælder en højere sats for netop den måned. Det kan være en fordel, hvis du har et intensivt arbejdsforløb.
• Spar dine SU-klip op — Du behøver ikke bruge alle dine klip. Læs mere om, hvordan du gemmer klip og bruger SU-klip og dobbeltklip fornuftigt.
• Forhøj dit fribeløb, hvis du har ret til det — Har du børn under 18 år, eller får du ikke den højeste SU på grund af dine forældres indkomst, kan dit årsfribeløb være højere.

Vil du dykke længere ned i studieøkonomi, rabatter og de små kneb, der faktisk er lovlige, finder du flere tips til studerende her på siden.

Fra 1. oktober 2026 flytter administrationen og udbetalingen af SU fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til Udbetaling Danmark. Reglerne for fribeløb og egenindkomst er de samme, men henvendelse og kontaktveje kan ændre sig fra den dato.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Kan jeg slippe for at betale SU tilbage ved at indbetale til pension?

Nej. En privat pensionsindbetaling, du selv foretager, sænker ikke din egenindkomst i SU-sammenhæng. Du overskrider stadig dit fribeløb og får et tilbagebetalingskrav. Ankenævnet har fastslået, at også en ekstraordinær indbetaling til en arbejdsgiverordning skal medregnes.

Hvad er forskellen på egenindkomst og skattepligtig indkomst?

Egenindkomst er et særligt SU-begreb og er ikke det samme som din skattepligtige indkomst. Den omfatter al positiv personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, men du kan ikke trække ligningsmæssige fradrag eller negativ kapitalindkomst fra. Derfor kan et beløb tælle med i egenindkomsten, selvom det var fradragsberettiget i skat.

Hvor meget må jeg tjene ved siden af min SU i 2026?

I 2026 er månedsfribeløbet 15.297 kr. på en ungdomsuddannelse og 20.749 kr. på en videregående uddannelse i måneder med SU (før skat, efter AM-bidrag). Dit årsfribeløb er summen af dine månedsfribeløb. Der gælder højere satser i måneder uden SU og særlige regler ved børn og handicaptillæg.

Tæller renteudgifter og negativ kapitalindkomst med i fribeløbet?

Nej, renteudgifter og anden negativ kapitalindkomst kan ikke trækkes fra i egenindkomsten. Til gengæld tæller positiv kapitalindkomst som renteindtægter og udbytte med. Det kan virke urimeligt, men asymmetrien er fastsat i SU-loven.

Hvad sker der, hvis jeg tjener mere end mit fribeløb?

Så skal du betale den overskydende SU tilbage, og beløbet lægges oven i et eventuelt SU-lån. Fordi opgørelsen sker for hele året bagud, kommer kravet ofte som en overraskelse, når årsopgørelsen lander. Hold derfor øje med din indkomst løbende.