Kan man virkelig tjene penge på at skifte navn? Spørgsmålet lyder provokerende, men det bygger på et reelt fænomen: Flere internationale undersøgelser viser, at personer med udenlandsk klingende navne bliver kaldt sjældnere til jobsamtale og i gennemsnit tjener mindre end personer med lokale navne – selv med samme uddannelse og erfaring. Denne artikel gennemgår, hvad forskningen faktisk siger, hvad et navneskift koster i Danmark, hvad loven beskytter dig mod, og hvilke overvejelser du bør gøre dig, før du overhovedet overvejer at ændre dit efternavn.
Hvad handler navne og indtjening egentlig om?
Ideen om, at et navn kan påvirke din løn, hænger sammen med begrebet statistisk diskrimination. Det dækker over, at en arbejdsgiver – ofte ubevidst – bruger navnet som et signal om ansøgerens baggrund og træffer en hurtig beslutning ud fra fordomme frem for kvalifikationer. Et navn, der signalerer en bestemt etnisk oprindelse, kan derfor i praksis ende med at koste ansøgeren interviews og dermed indtægt.
Det er vigtigt at slå fast med det samme: Forskellen er ikke udtryk for, at ansøgere med danske navne er dygtigere. Den afspejler en skævhed i, hvordan ansøgninger bliver vurderet. Netop derfor er et navneskift ikke en "trick" til at blive rigere, men et symptom på et problem, som flere lande har forsøgt at måle og bekæmpe.
Fænomenet berører både privatøkonomi og arbejdsmarked, og det kan derfor være relevant, uanset om du leder efter konkrete måder at finde drømmejobbet eller blot vil forstå, hvad der påvirker din løn.
Nøglepunkter
- Dokumenteret fænomen – flere lande har målt, at udenlandsk klingende navne giver færre jobsamtaler og lavere indtægt ved ellers identiske ansøgninger.
- Svensk hovedtal: 141 % – en stigning målt blandt indvandrere, der skiftede navn; et ekstremt tal, der især skyldes personer med meget lav indtægt før skiftet.
- Dansk forskning – mellemøstlige navne kræver cirka 52 % flere ansøgninger for at blive kaldt til samtale.
- Diskrimination er ulovlig – du kan klage til Ligebehandlingsnævnet frem for at skifte navn.
- Ikke en genvej – et navn er knyttet til identitet og familie; beslutningen bør ikke tages af rent økonomiske grunde.
Den svenske undersøgelse: tallet på 141 %
Den mest citerede undersøgelse på området er svensk. Økonomerne Mahmood Arai og Peter Skogman Thoursie fra Stockholms Universitet offentliggjorde i 2009 studiet "Renouncing Personal Names" i det anerkendte tidsskrift Journal of Labor Economics. Du kan læse en dansk omtale af forskningen hos videnskab.dk.
Forskerne fulgte 641 indvandrere fra asiatiske, afrikanske og slaviske lande, som mellem 1991 og 2000 fik registreret et navneskift hos de svenske myndigheder – typisk fra et udenlandsk efternavn til et mere neutralt eller svenskklingende. Ved at sammenligne indtægten tre år før og tre år efter navneskiftet fandt de en gennemsnitlig stigning på 141 %.
Tallet skal dog læses med omtanke, og det er her, den oprindelige artikel på denne side var for firkantet:
- Effekten var størst i bunden – stigningen skyldtes i høj grad personer, der stort set ingen indtægt havde før skiftet, og derfor fremstår den procentvise ændring meget stor.
- Tidligere versioner viste lavere tal – et arbejdspapir fra 2006 fandt en forskel på omkring 26 %, og en sammenfatning fra svenske myndigheder nævnte et gennemsnit tættere på 15 %.
- Stigningen kom efter skiftet – der var ingen tilsvarende stigning året før, navneskiftet trådte i kraft, hvilket forskerne tolkede som tegn på, at selve navnet spillede en rolle.
Forskerne konkluderede, at resultaterne peger på en forskelsbehandling på det svenske arbejdsmarked til fordel for ansøgere med neutrale eller svenske navne. 141 % er altså et reelt, men ekstremt tal, der ikke må forstås som en garanti for, at en vilkårlig person kan mere end fordoble sin løn ved at skifte navn.
Hvad viser danske undersøgelser?
Resultaterne fra Sverige står ikke alene. Også i Danmark har forskere målt en tydelig skævhed, når ansøgere med forskellige navne, men ellers identiske ansøgninger, søger de samme stillinger.
En ph.d.-afhandling fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, udarbejdet af Malte Dahl, hører til de mest omtalte:
- Personer med mellemøstligt klingende navne skal sende cirka 52 % flere ansøgninger end personer med dansk klingende navne for at blive kaldt til samtale.
- Minoritetsetniske kvinder med tørklæde skal sende omkring 60 % flere ansøgninger end etnisk danske kvinder, mens kvinder uden tørklæde skal sende cirka 18 % flere.
Et mindre, men ofte citeret eksperiment udført af to statskundskabsstuderende bakker tendensen op. De sendte omkring 800 fiktive ansøgninger til 400 reelle stillinger og fandt, at omtrent 33 % af ansøgerne med danske navne blev indkaldt til samtale mod cirka 22 % af ansøgerne med mellemøstlige navne. Forskellen var størst blandt mændene.
Mønsteret ligner det, man kender fra den klassiske amerikanske undersøgelse af Bertrand og Mullainathan, som også er gentaget i Danmark med nogenlunde samme resultat. Konklusionen er den samme på tværs af lande: Navnet alene kan afgøre, om en ansøgning overhovedet bliver læst til ende.
Sådan skifter du navn i Danmark – regler og pris
Hvis du overvejer et navneskift, uanset årsagen, er det en konkret og veldefineret proces i Danmark. Den administreres af dit sogn (Personregistrering) og af Familieretshuset, og du ansøger digitalt via borger.dk med MitID.
Navneændring i Danmark – hurtige fakta
| Emne | Fakta (2026) |
|---|---|
| Gebyr | 646,37 kr. (reguleres hvert år den 1. januar) |
| Gratis i disse tilfælde | Navneskift ved vielse til fælles efternavn (ansøgt inden for 3 måneder) samt barn under 18 år, der følger en forælders navneskift |
| Hvor ansøger du? | Digitalt på borger.dk med MitID |
| Myndighed | Sognet (Personregistrering) og Familieretshuset |
| Frie efternavne | Navne båret af mere end 2.000 personer – frit at bruge |
| Beskyttede efternavne | Navne båret af 2.000 personer eller færre – kræver samtykke fra alle bærere |
| Refusion | Gebyret refunderes ikke, hvis ansøgningen afvises eller trækkes tilbage |
Hvad koster det?
Et navneskift koster 646,37 kr. i 2026. Gebyret reguleres hvert år den 1. januar efter pris- og lønudviklingen, så beløbet ændrer sig fra år til år. Betalingen sker, når du indsender ansøgningen på borger.dk, og gebyret bliver ikke refunderet, hvis ansøgningen afvises eller trækkes tilbage.
Der er dog situationer, hvor et navneskift er gratis. Det gælder navnlig, hvis du skifter navn i forbindelse med en vielse og ansøger inden for tre måneder, så I som par får fælles efternavn – et emne, der også berøres i artiklen om, hvorvidt kvinder bør beholde deres efternavn. Også et barn under 18 år, der skifter navn som følge af en forælders navneskift, er fritaget for gebyret.
Hvilke navne må du vælge?
Du kan ikke frit tage et hvilket som helst efternavn. Reglerne skelner mellem frie og beskyttede navne:
- Frie efternavne – navne, der bæres af mere end 2.000 personer i Danmark, kan bruges af alle uden tilladelse.
- Beskyttede efternavne – navne, der bæres af 2.000 personer eller færre, kræver samtykke fra alle, der bærer navnet.
- Nye efternavne – et helt nyt efternavn kan godkendes, medmindre det falder ind under en af en række undtagelser, for eksempel at det kan forveksles med et beskyttet navn, et firma eller et varemærke.
Familieretshuset fører offentlige lister over godkendte for-, mellem- og efternavne. Vil du bruge et fornavn, der ikke står på listen, skal du begrunde din tilknytning til navnet i ansøgningen.
Hvad et navneskift ikke løser
Det er fristende at se et navneskift som en genvej, men her er det afgørende at kende dine rettigheder. I Danmark er det ulovligt at lægge vægt på race, hudfarve, religion samt national, social eller etnisk oprindelse, når en arbejdsgiver ansætter. Forbuddet gælder både jobopslaget, selve samtalen og den endelige beslutning.
Oplever du, at du er blevet valgt fra på et ulovligt grundlag, kan du klage til Ligebehandlingsnævnet. Bevisbyrden er delt: Du skal først påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode forskelsbehandling, hvorefter arbejdsgiveren skal bevise, at der ikke er sket diskrimination.
Der findes også strukturelle tiltag, som ikke kræver, at den enkelte ændrer sit navn. Reformkommissionen har blandt andet foreslået, at udvalgte statslige myndigheder anonymiserer ansøgninger, så navn, køn og etnicitet ikke fremgår i første runde, og at statslige arbejdspladser skal indkalde mindst én kvalificeret ansøger med indvandrerbaggrund til samtale. Erfaringerne med anonymisering har dog været blandede.
Et navneskift fjerner heller ikke behovet for en stærk ansøgning. Vil du styrke dine chancer uden at skifte navn, kan du læse mere om at finde det rigtige job, og hvis du helt vil uden om den traditionelle ansøgningsproces, kan arbejde som freelancer være en vej, hvor dine leverancer vejer tungere end dit navn.
Bør du skifte navn?
Pointen i denne artikel er hverken en opfordring til at skifte navn eller det modsatte. Det er en oplysning om et dokumenteret fænomen, som du selv skal forholde dig til.
Et navn er tæt knyttet til identitet, familie og kulturel arv. At ændre det kan have betydelige sociale og familiemæssige konsekvenser, som vejer langt tungere end et tal i en lønstatistik. For nogle vil et navneskift føles som et tab; for andre som en praktisk beslutning. Derfor bør valget altid træffes i ro og gerne i dialog med de nærmeste – ikke som en hurtig økonomisk genvej.
Hvis dit mål først og fremmest er en bedre økonomi, findes der mange veje, der ikke rører ved din identitet. Du kan arbejde med din privatøkonomi i det hele taget, eller du kan undersøge, hvordan du kan tjene ekstra penge online ved siden af dit nuværende job.
Kildehenvisninger
- Arai & Thoursie: "Renouncing Personal Names", Journal of Labor Economics (2009)
- Arai & Thoursie: "Giving up Foreign Names" (arbejdspapir, 2006)
- ScienceDaily: What's in a name? Perhaps more (or less) money
- Information: Indvandrere bliver diskrimineret på arbejdsmarkedet
- Institut for Menneskerettigheder: Minoritetskvinder med tørklæde fravælges
- DR: Anonyme ansøgninger og krav om indvandrere til samtale
- Borger.dk: Navneændring
- Familieretshuset: Hvis du ønsker at ændre dit navn
- Personregistrering.dk: Gebyr for navneændring
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Kan man virkelig tjene mere ved at skifte navn?
Forskning fra blandt andet Sverige og Danmark viser, at personer med udenlandsk klingende navne oftere bliver valgt fra ved jobansøgninger. Et navneskift kan derfor i nogle tilfælde øge adgangen til job og dermed indtægten. Den berømte stigning på 141 % stammer fra en svensk undersøgelse og er et ekstremt tal, der især skyldes personer med meget lav indtægt før skiftet. Det er ikke en garanti for højere løn.
Hvad koster det at skifte navn i Danmark i 2026?
Gebyret er 646,37 kr. i 2026 og reguleres hvert år den 1. januar. Du betaler, når du indsender ansøgningen på borger.dk, og beløbet refunderes ikke, hvis ansøgningen afvises eller trækkes tilbage.
Hvornår er et navneskift gratis?
Det er typisk gratis, hvis du skifter navn i forbindelse med en vielse og ansøger inden for tre måneder, så I som par får fælles efternavn. Et barn under 18 år, der skifter navn som følge af en forælders navneskift, slipper også for gebyret.
Må jeg vælge et hvilket som helst efternavn?
Nej. Efternavne, der bæres af mere end 2.000 personer, er frie og kan bruges af alle. Navne med 2.000 bærere eller færre er beskyttede og kræver samtykke fra alle, der bærer navnet. Helt nye navne kan godkendes, hvis de ikke forveksles med beskyttede navne, firmaer eller varemærker.
Hvad kan jeg gøre, hvis jeg oplever diskrimination i stedet for at skifte navn?
Det er ulovligt for en arbejdsgiver at lægge vægt på etnisk oprindelse, religion eller hudfarve ved ansættelse. Mener du, at du er blevet valgt fra på et ulovligt grundlag, kan du klage til Ligebehandlingsnævnet. Du skal først påvise omstændigheder, der tyder på forskelsbehandling, hvorefter arbejdsgiveren skal bevise det modsatte.
