Prissammenligning på nettet: sådan virker tjenesterne, og hvad du skal holde øje med

Når du skal købe en ny vare, tegne en forsikring eller finde en flybillet, kan en prissammenligningstjeneste spare dig for både tid og penge. Men hvordan tjener siderne egentlig selv penge – og kan en sammenligning være neutral, når den samtidig får provision for at sende dig videre til en butik? Her får du en faktabaseret gennemgang af, hvordan prissammenligning på nettet fungerer, hvad de danske regler siger, og hvad du skal holde øje med for at få mest muligt ud af tjenesterne.

Hvad er en prissammenligningstjeneste?

En prissammenligningstjeneste – også kaldet en prisportal – er en hjemmeside eller app, der samler priser på den samme eller sammenlignelige varer og ydelser fra mange forskellige sælgere og viser dem side om side. I stedet for selv at besøge ti netbutikker kan du se priserne ét sted og hurtigt danne dig et overblik.

Portalerne er typisk specialiseret efter, hvad de sammenligner:

  • Varer og elektronik – fx PriceRunner, Pricezilla og pris.dk, der sammenligner produktpriser på tværs af netbutikker.
  • Rejser – fx momondo og Skyscanner, der søger flybilletter, hoteller og billeje hos mange udbydere.
  • Privatøkonomi – fx Samlino, der sammenligner forsikringer, lån, mobilabonnementer og bredbånd.

Fælles for dem er, at de er gratis at bruge for dig som forbruger. Du betaler ikke for at slå priser op. PriceRunner oplyser selv, at tjenesten blev grundlagt i Sverige i 1999, er gratis at bruge og i 2022 blev en del af den svenske bank Klarnas koncern. momondo blev grundlagt i Danmark i 2006 med hovedkontor i København og drives i dag af KAYAK, der er en del af Booking Holdings.

Vigtige punkter

  • Hvad det er: hjemmesider og apps, der samler priser fra mange sælgere ét sted, så du hurtigt kan finde det billigste.
  • Pris for dig: gratis – sælgerne betaler via provision (affiliate), og nogle sider sælger også annoncer.
  • Reglerne: markedsføringsloven forbyder skjult reklame. Betalte placeringer skal være tydeligt markeret, og Forbrugerombudsmanden fører tilsyn.
  • Pas på: sponsorerede placeringer øverst, manglende sælgere, forældede priser og fragt/gebyrer, der ikke er med i den viste pris.
  • Godt råd: brug mindst to portaler, og bekræft altid prisen hos sælgeren, før du køber.

Sådan tjener prissammenligningssider penge

Når tjenesten er gratis for dig, er det fordi sælgerne betaler. De fleste prisportaler tjener penge på såkaldt affiliate – på dansk kaldet henvisningsprovision. Det betyder, at portalen får en lille betaling, hver gang du klikker videre til en butik og handler eller tegner et abonnement.

momondo beskriver det selv sådan, at når du har valgt et tilbud, er det udbyderen af tilbuddet, der betaler momondo for at videresende dig til deres website eller hjælpe dig med at booke. Modellen er den samme hos de fleste andre portaler, uanset om de sammenligner tv-apparater, forsikringer eller mobilabonnementer.

Ud over provision tjener nogle sider også penge på annoncer og sponsorerede placeringer, hvor en butik betaler for at blive vist mere fremtrædende. Det er helt lovligt – men det stiller krav til, at reklamen er tydeligt markeret, så du kan se forskel på en betalt placering og en neutral pris. Vil du i det hele taget have penge tilbage, når du handler, kan du kombinere en prisportal med cashback, hvor du får penge tilbage på nettet.

Betyder provision, at sammenligningen er farvet?

Ikke nødvendigvis. En sammenligning kan sagtens være korrekt og nyttig, selvom den bagvedliggende side tjener penge på at henvise dig videre. Det afgørende er to ting: at alle relevante sælgere er med – ikke kun dem, der betaler provision – og at betalte placeringer er tydeligt markeret.

Risikoen opstår, hvis en portal kun viser de butikker, den har en aftale med, eller hvis den rangerer resultaterne efter, hvor meget den selv tjener, frem for efter prisen. PriceRunner oplyser selv, at siden viser priser fra både butikker, der samarbejder med dem, og butikker, der ikke gør, og at ingen butik kan købe sig til en bedre placering. Det er virksomhedens egne oplysninger, og du bør være opmærksom på, at ikke alle portaler fungerer på samme måde.

Reglerne: hvornår er det skjult reklame?

Prisportaler, der markedsfører sig over for forbrugere på nettet, er omfattet af markedsføringsloven. Den nugældende lov (lov nr. 426 af 3. maj 2017) forbyder i § 6 skjult reklame: en erhvervsdrivende skal klart oplyse den kommercielle hensigt bag enhver form for markedsføring. Med loven fra 2017 kræves der ikke længere en formel aftale – det er selve den kommercielle hensigt, fx gratis produkter eller anden fordel, der udløser kravet om tydelig markering.

Konkret betyder det for en prisportal, at den ikke må vildlede dig, ikke må indeholde skjult reklame og klart skal oplyse, hvis nogen fx har betalt for en høj placering i et søgeresultat. Reglerne håndhæves af Forbrugerombudsmanden, der er en uafhængig myndighed. Overtrædelser kan straffes med bøder, der typisk ligger i niveauet fra omkring 15.000 kr. og opefter, afhængigt af hvor grov sagen er.

For artikler med affiliate-links har Forbrugerombudsmanden tidligere udtalt, at indholdet skal markeres som reklame, når der er en kommerciel hensigt bag linket. En formulering som “affiliate link” er ikke nok i sig selv – der bør i stedet stå fx “Reklamelink” eller “annoncelink” tydeligt ved linket.

A-kasse-sagen, der satte gang i debatten

Diskussionen om prissammenligninger blev for alvor aktuel, da Avisen.dk tilbage i 2010 bragte en artikel om det, de kaldte markedsføringsfusk med a-kasser. Kritikken gik på, at flere tjenester, der sammenlignede priser på a-kasser, i virkeligheden var skjult reklame, fordi de tjente penge på at henvise nye medlemmer til a-kasserne. En jurist i Forbrugerrådet mente dengang, at der var tale om vildledende markedsføring.

Sagen illustrerer netop det principielle spørgsmål: kan en sammenligning være objektiv, når siden bag tjener penge på linkene? I dag offentliggøres a-kassernes kontingenter åbent, og du kan frit sammenligne dem – fx når du vil skifte til den billigste a-kasse. Det ændrer ikke på, at de samme hensyn gælder for alle prisportaler: oplysningerne skal være korrekte, og det skal være tydeligt, hvis noget er betalt.

Forbrugerrådet TÆNK har undersøgt prisportalerne

Forbrugerrådet TÆNK har flere gange sat prisportalerne under lup. I 2018 undersøgte organisationen 14 prisportaler og anmeldte fem af dem til Forbrugerombudsmanden for at bryde markedsføringslovens forbud mod vildledning og skjult reklame. Erhvervsministeren bekræftede efterfølgende over for Folketinget, at prisportaler, der markedsfører sig over for forbrugere, allerede er omfattet af markedsføringsloven. Der er ikke offentliggjort en endelig afgørelse i sagen.

TÆNK har siden gjort opmærksom på, at en prisportal kan vise en annonce øverst i søgeresultaterne, så den kommer til at ligne det bedste tilbud. Derfor bør du holde øje med, om der står “annonce” eller “sponsoreret indhold”. TÆNK har også påpeget, at portalerne langtfra altid finder det billigste – fx på mobilabonnementer, hvor ikke alle udbydere nødvendigvis er med.

Det skal du være opmærksom på

  • Sponsorerede placeringer — en betalt annonce kan ligge øverst og ligne det bedste tilbud. Kig efter mærkning som “annonce” eller “sponsoreret”.
  • Ikke alle sælgere er med — nogle portaler viser kun butikker, de har en aftale med. Så ser du ikke nødvendigvis hele markedet.
  • Prisen er ikke altid opdateret — portaler henter priser løbende, men der kan gå tid, før en ændring slår igennem.
  • Fragt og gebyrer — den viste pris er ikke altid inklusive levering, kortgebyr eller lignende. Tjek slutprisen hos butikken.
  • Billigst er ikke altid bedst — leveringstid, returret, garanti og butikkens troværdighed betyder også noget.
  • Brug flere kilder — søg gerne den samme vare eller billet på mere end én portal, før du beslutter dig.

Prissammenligning område for område

Prissammenligning dækker i dag mange flere områder end dengang debatten handlede om a-kasser. Her er de vigtigste:

  • Varer og elektronik — produktportaler samler priser på fx computere, hvidevarer og tøj fra mange netbutikker.
  • Flybilletter og rejser — rejsesøgemaskiner søger på tværs af flyselskaber og rejsesider. Vil du dykke ned i det, kan du læse mere om, hvordan du finder de billigste flybilletter.
  • Forsikringer — her kan du sammenligne priser og dækning, før du vælger. Få overblik over dine behov i vores forsikringsguide.
  • Lån og kredit — her er den vigtigste målestok de samlede omkostninger, altså ÅOP, og ikke kun renten. Læs mere om at låne penge med omtanke.
  • Mobil og bredbånd — abonnementer skifter ofte pris og vilkår. Det kan betale sig at tjekke dit internetabonnement med jævne mellemrum.
  • A-kasse og fagforening — kontingenter er offentlige og nemme at sammenligne, så du ikke betaler mere end nødvendigt.

Nedenfor kan du se et overblik over nogle af de mest kendte danske prissammenligningstjenester, og hvad de dækker.

Sammenligning

TjenesteOmrådeBaggrundPris for digSådan tjener de penge
PriceRunnerVarer og elektronikGrundlagt i Sverige 1999, del af Klarna-koncernen siden 2022GratisProvision (affiliate), når du handler via et link
PricezillaVarer og elektronikDansk produktprisportalGratisProvision (affiliate)
momondoFly, hotel og billejeGrundlagt i Danmark 2006, drives af KAYAK (Booking Holdings)GratisUdbyderen betaler for at få dig videresendt
SkyscannerFly, hotel og billejeInternational rejsesøgemaskineGratisProvision/henvisning til udbyder
SamlinoForsikring, lån, mobil og bredbåndDansk sammenligningsportal for privatøkonomiGratisProvision (affiliate)

Sådan bruger du en prissammenligning klogt

  • Brug mindst to portaler — så opdager du, hvis den ene mangler en sælger eller et tilbud.
  • Læs det med småt — tjek, om fragt, gebyrer og eventuelle bindingsperioder er med i prisen.
  • Vær kritisk over for det øverste resultat — det kan være en betalt placering, ikke det billigste tilbud.
  • Tjek prisen hos sælgeren — klik dig ind på butikkens egen side og bekræft prisen, før du køber.
  • Se på mere end prisen — anmeldelser, leveringstid og returret kan være vigtigere end nogle få kroner.

Hvem passer prissammenligning til?

Prissammenligning giver mening for stort set alle, der vil undgå at betale for meget. Den er især nyttig, når du står over for et større køb, et årligt abonnement eller en forsikring, hvor selv en lille prisforskel bliver til mange kroner over tid. Jo dyrere eller mere tilbagevendende udgiften er, jo mere får du ud af at sammenligne.

Du skal bare huske, at en prisportal er et værktøj og ikke en facitliste. Bruger du den som udgangspunkt for din egen research – og ikke som den endelige dom – er den en af de nemmeste måder at få mere ud af dine penge, når du handler.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Er prissammenligning på nettet gratis?

Ja. Det er gratis for dig at bruge de fleste prisportaler. Siderne tjener i stedet penge på, at sælgerne betaler en provision, når du klikker videre og handler, eller på annoncer.

Kan jeg stole på en prissammenligning?

Som regel giver portalerne et brugbart overblik, men du bør være kritisk. Vær opmærksom på, at ikke alle sælgere nødvendigvis er med, at betalte placeringer kan ligge øverst, og bekræft altid prisen hos butikken, før du køber.

Er det lovligt, at siderne tjener penge på at henvise mig?

Ja, det er lovligt. Men efter markedsføringsloven må det ikke være skjult reklame. Portalen skal klart oplyse, hvis en placering er betalt, og må ikke vildlede dig. Reglerne håndhæves af Forbrugerombudsmanden.

Finder prissammenligninger altid den billigste pris?

Nej. Priser kan være forældede, fragt og gebyrer er ikke altid med, og nogle sælgere mangler måske. Derfor er det en god idé at søge på mere end én portal og tjekke slutprisen hos sælgeren.

Hvad betyder “annonce” eller “sponsoreret” øverst i resultaterne?

Det betyder, at placeringen er betalt. Det er ikke nødvendigvis det billigste eller bedste tilbud – det er en reklame. Scroll videre og sammenlign med de øvrige resultater, før du beslutter dig.