Du kan spare tusindvis af kroner hvert år ved at få styr på dine faste udgifter. Brug lidt tid på at finde de billigste selskaber og tjen penge hver eneste måned uden at røre en finger.
Disse gode råd kræver et minimum af arbejdsindsats, og du behøver kun at ændre dine vaner en smule.
- Skat
Meld dig ud af Folkekirken og spar ca. 0,7 % i skat, svarende til et par tusinde kroner for en almindelig indkomst. Læs hvordan man melder sig ud af folkekirken. - Kabel-tv
Rigtig mange danskere har den store kabel-tv-pakke hos TDC. Skift til mellempakken og spar ca. 100 kr. om måneden, eller 1200 om året. Du klarer dig nok uden de ekstra kanaler. - Bank
Der er stor sandsynlighed for at du kan finde en bank der har lavere renter og færre gebyrer end din nuværende. Du kan finde prisguider på penge.dk, mybanker.dk og pengepriser.dk. - Telefon
Drop fastnettelefonen og brug mobil i stedet. Der er ingen grund til både at have fastnetabonnement og mobilabonnement. Fastnettelefoner er dyre og upraktiske og afslører hvornår du ikke er hjemme. Du sparer ca. 1500 kr. om året i abonnement. Læs mere om hvordan man sparer penge på telefonregningen. - Forsikring
Find et billigere forsikringsselskab og skaf dig af med dyre og unødvendige forsikringer. Læs hvordan i min forsikringsguide. - Fagforening
For nogle mennesker er det fornuftigt at være med i en fagforening, men for mange er det ikke nødvendigt. Du sparer et par tusinde om året ved at melde dig ud. - A-kasse
Din ret til dagpenge er den samme uanset hvilken a-kasse du er medlem af. Det tager et par minutter at skifte til den billigste og besparelsen kan være på over 1000 kr. om året. Læs hvordan du finder den billigste a-kasse. - Internet
Undersøg om du har det billigste internetabonnement til dit behov. Teleselskaberne opgraderer ofte abonnementerne automatisk, så måske har du en unødigt hurtig og dyr internetforbindelse. Sammenlign priser her. Ofte kan man spare et par hundrede om året. - Abonnementer
Overvej at opsige abonnementet hvis du abonnerer på aviser eller blade. I mange tilfælde lader man bare abonnementet køre af gammel vane, og man får egentlig aldrig læst bladene. Læs nyhederne gratis på nettet i stedet for. - Lån
Hvis du har gæld flere steder, så få det samlet i ét billigt lån. Læs min guide til at låne penge på den billigste måde.
Flere gode råd
- Tingene ændrer sig hele tiden. Tjek din privatøkonomi mindst en gang om året for at se om der er noget der kan gøres billigere. Føj denne side til din foretrukne så du husker at tjekke den jævnligt.
- Følg med i oversigten fra Betalingsservice hvis du bruger det. Måske kan du finde andre ting der som kan droppes eller gøres billigere.