Download musik og lydbøger gratis

Det er ikke altid lige fedt at gå på biblioteket. Selv om man kan låne ufattelige mængder af gratis musik, bøger, film, computerspil osv., så er de ofte ridsede og nassede af alle dem der har lånt materialet før dig.

Nu har bibliotekerne heldigvis efterhånden fået øjnene op for muligheden for at udlåne lydfiler via download, eller downlån som de kalder det, så man slipper for at slæbe sig ned til det lokale bibliotek bare for at låne en cd som for længst er slidt i stykker.

Netmusik.dk kan man låne musikfiler og noder. Det er super nemt. Man bruger bare sin eksisterende bibliotekskonto. Der er en øvre grænse for hvor meget man må låne. Det veksler vist lidt alt efter hvilken kommune man bor i (200 lydfiler/måned i København). Man låner filerne i en uge, hvorefter de holder op med at virke.

Netlydbog.dk kan man låne en masse gratis lydbøger som er indtalt af professionelle skuespillere. Det er supersmart at man kan få oplæst de bøger man ikke har tid til at læse, fx mens man sidder i toget eller bilen. Lånetiden er 30 dage.

Teknisk

Lydfilerne er i WMA-format. Dvs. for at lytte til musikken og bøgerne, skal man have en PC med Windows Media Player installeret.

Lydbøger kan man også få streamet (altså afspillet direkte i browseren). Det er fx nødvendigt hvis man bruger Mac.

Det er også muligt at tage lydfilerne med i en mp3-afspiller. Det er dog ikke alle afspillere der kan klare formatet. Igen er Mac-brugere (med iPods) forfordelt. Din mp3-afspiller skal kunne læse WMA-filer med den kodning der hedder DRM 10. Der er en liste over afspillere der kan klare det format her.

5 kommentarer

Spring til kommentar-formularen

    • John Wismarch on 21. november 2009 at 11:04
    • Svar

    Sikke en spild af min tid at kigge her ind på siden.
    Jeg søgte efter gratis lydbøger til download, og bliver straks bombarderet med en masse priser.

    Se dog lige at få styr på jeres markedsføring!

    Mvh. John Wismarch

  1. Hej John. Jeg beklager at du ikke fandt det du ledte efter. Hvad er der galt med Netlydbog.dk og Netmusik.dk som jeg nævner i indlægget?

    Jeg ved ikke hvilke priser du er blevet ‘bombarderet med’. De to hjemmesider skulle i hvert fald være gratis.

  2. vil helst krimi og spændingsromaner

  3. Det er super smart!

    Jeg kan dog ikke se at det koster noget nogen steder?
    Det første som slår mig er at deres musik er godt opdateret! Deres bøger kan jeg ikke udtale mig om 😛

  4. Ja, smart at låne musik hjem på denne måde. Gør jeg selv rigtig tit når jeg har brug for noget musik i mit arbejde eller andet.
    Tjenesten netmusik.dk har dog skiftet navn og adresse til bibzoom.dk, men den fungerer også rigtig godt.

Skriv et svar

Your email address will not be published.