EU og Storbritannien efter Brexit

Den 29. marts 2019 forlader Storbritannien EU. Det sker på baggrund af en folkeafstemning, hvor briterne har besluttet, at de ikke længere ønsker at være en del af den Europæiske Union. Fænomenet kaldes Brexit, som er en sammentrækning af ‘Britain’ og ‘Exit’.

 

Afstemningen og ikke mindst afstemningsresultatet har skabt røre og debat verden over. Der er en del uklarhed omkring konsekvenserne af briternes beslutning – både hos briterne selv og i resten af verden. Det er ikke tidligere sket, at et land har besluttet sig for fuldstændigt at forlade EU. Det er derfor, ingen af parterne er helt sikre på, hvad der skal ske fremover.

 

Umiddelbart efter afstemningen forventede mange, at Pundet ville falde drastisk. Det er ikke sket. De tre største bekymringer er pt Storbritanniens gæld til EU, hvad der skal ske med Storbritanniens nordlige grænse til Irland og forholdene for EU borgere i Storbritannien og briter i EU lande.

Britiske og europæiske borgere på hver side af grænsen

 

De EU borgere, der allerede er bosiddende i Storbritannien kan lovligt fortsætte med at bo i Storbritannien i mindst fem år frem i tiden og have mulighed for at få ægtefælle og børn til landet. Der er pt 2,3 millioner EU borgere i Storbritannien. Det ville få enorm betydning for landets økonomi, hvis alle EU borgere flyttede på en og samme tid.

 

Skulle de mange EU borgere få afslag på deres ansøgning om fast ophold til Storbritannien, tager landet også en stor risiko på vegne af de 1,2 millioner briter, der bor på kontinentet. Britiske borgere, der lige nu bor og arbejder i EU står i en endnu mere usikker situation. Hvad der skal ske med dem bliver afgjort af hvilke aftaler, der indgås mellem EU og Storbritannien.

 

I yderste konsekvens ville britiske borgere i EU blive nødt til at ansøge om visum for at få opholdstilladelse på lige fod med eksempelvis amerikanere i EU.

 

Forholdet mellem Storbritannien og Nordirland

 

I dag er det muligt at rejse frit mellem Storbritannien og Nordirland. Men ligesom Skotland har Nordirland stemt for at blive i EU. Forskellen på de to lande er, at Nordirland er uafhængigt og at Skotland ikke har haft held med at blive selvstændigt land, trods stærke interesser i dette. Den britiske regering ønsker at bibeholde en mere åben grænse uden pascheck og fysiske bomme, hegn eller lignende mellem Storbritannien og Nordirland.

 

Briterne er interesserede i, at små og mellemstørrelse virksomheder ikke skal betale nye tolder som konsekvens af de forandrede forhold mellem landene. Briterne satser altså på, at Storbritanniens exit fra EU ikke kommer til at påvirke handelsforbindelserne mellem de to lande.

Økonomi og fremtidens EU

 

Der foregår megen spekulation i den britiske økonomi efter Brexit. Alt efter hvilken fløj man tilhører, frygter man at pundet falder markant eller tror, at det vil styrke pundet, at Storbritannien er blevet uafhængigt fra EU. Indtil videre er der ikke sket de store udsving i den britiske valuta efter valget. Man kan spørge sig selv, om det i stedet vil påvirke Euroen, at briterne har valgt at forlade fællesskabet. Det bliver også interessant at se, om flere lande vil følge trop i fremtiden og hvad denne afstemning får af konsekvenser for det samlede EU.

EU.dk har lavet en meget informativ side som beskriver hele forløbet med Brexit og de forskellige stadier/faser i forløbet – du kan se deres meget informative oversigt via dette link. Vi håber vores artikel har gjort dig lidt klogere på Brexit og læs videre på EU.dk, hvis du har behov for flere detaljer.