Brexit er betegnelsen for Storbritanniens udtræden af EU – ordet er en sammentrækning af det engelske Britain og exit. Det begyndte med en folkeafstemning i 2016 og endte med, at Storbritannien som det første land nogensinde forlod Den Europæiske Union. Siden er der sket meget, og mange af de spørgsmål, der for få år siden virkede uafklarede, har nu fået svar. I denne artikel får du et opdateret og faktabaseret overblik over, hvordan forholdet mellem EU og Storbritannien ser ud i dag – og hvad det betyder helt konkret, hvis du rejser til eller handler med briterne.
Hurtige fakta
- Folkeafstemning: 23. juni 2016 – 51,9 % stemte for at forlade EU.
- Formel udtræden: 31. januar 2020.
- Overgangsperiode slut: 31. december 2020.
- Handelsaftale: Trade and Cooperation Agreement, indgået 24. december 2020.
- Status i dag: Storbritannien er et tredjeland uden for EU’s indre marked og toldunion.
- Rejse som dansker: Ingen visumpligt, men krav om elektronisk rejsetilladelse (ETA) siden april 2025.
Hvad er Brexit – kort fortalt
Den 23. juni 2016 stemte briterne om deres medlemskab af EU. Resultatet blev et snævert flertal på 51,9 % for at forlade unionen mod 48,1 % for at blive. Valgdeltagelsen var høj, og resultatet delte landet – både geografisk og politisk.
En udtræden af EU var aldrig sket før, og der fandtes ingen færdig opskrift på, hvordan det skulle foregå. Derfor fulgte flere års forhandlinger om alt fra grænser og borgerrettigheder til handel og fiskeri. Modsat hvad mange forventede dengang, faldt det britiske pund faktisk markant umiddelbart efter afstemningen – kursen tabte omkring 10 % over for den amerikanske dollar på få dage og lå i årene efter betydeligt under niveauet før afstemningen.
Tidslinjen: fra folkeafstemning til udtræden
Vejen fra afstemning til endelig udtræden tog knap fire år. Her er de vigtigste nedslag i forløbet, så du kan se, hvordan brikkerne faldt på plads.
Tidslinje over Brexit
| Dato | Begivenhed |
|---|---|
| 23. juni 2016 | Folkeafstemning – flertal for at forlade EU |
| 31. januar 2020 | Storbritannien forlader formelt EU |
| 1. februar – 31. december 2020 | Overgangsperiode; UK bliver i indre marked og toldunion |
| 24. december 2020 | Handels- og samarbejdsaftalen (TCA) indgås |
| 1. januar 2021 | Nye regler for handel, grænser og rejser træder i kraft |
| Februar 2023 | Windsor-rammen justerer reglerne for Nordirland |
| April 2025 | Krav om elektronisk rejsetilladelse (ETA) for EU-borgere |
| Maj 2025 | Topmøde om “reset” af forholdet mellem EU og UK |
Det afgørende at huske er, at der er to datoer, som ofte bliver blandet sammen. Storbritannien forlod formelt EU den 31. januar 2020. Men landet blev i praksis i EU’s indre marked og toldunion i en overgangsperiode, der løb frem til den 31. december 2020. Først derefter trådte de nye regler for handel, grænser og rejser i kraft.
Handelsaftalen mellem EU og Storbritannien
Lige inden overgangsperioden udløb, blev EU og Storbritannien enige om en handels- og samarbejdsaftale, på engelsk kaldet Trade and Cooperation Agreement (TCA). Aftalen blev indgået den 24. december 2020 og trådte foreløbigt i kraft fra 1. januar 2021.
Aftalen betyder, at der som hovedregel hverken er told eller mængdebegrænsninger på varer, der handles mellem EU og Storbritannien – forudsat at varerne opfylder de såkaldte oprindelsesregler, altså krav til, hvor varen reelt er produceret. Men aftalen fjerner ikke papirarbejdet. Efter Brexit er Storbritannien et såkaldt tredjeland, og det betyder:
- Toldbehandling — varer skal fortoldes ved grænsen, også når der ikke betales told.
- Kontroller — fødevarer og levende dyr er underlagt sundheds- og plantekontroller.
- Tjenesteydelser — den frie bevægelighed for tjenester, herunder for finanssektoren i City of London, er ikke dækket på samme måde som før.
Resultatet er, at handel mellem de to parter er blevet mere besværlig og papirtung, selvom selve tolden i de fleste tilfælde er nul. For virksomheder har det betydet øgede omkostninger til administration og logistik.
Ud over handelsaftalen skulle parterne også blive enige om Storbritanniens økonomiske forpligtelser til EU – det såkaldte “finansielle opgør”, som dækkede budgetforpligtelser, briterne havde påtaget sig under deres medlemskab. Det blev en del af den samlede udtrædelsesaftale og var et af de spørgsmål, der fyldte mest i de tidlige forhandlinger. I dag er det afklaret, mens den løbende debat i stedet handler om, hvor tæt det fremtidige samarbejde skal være.
Nordirland og Windsor-rammen
Det sværeste spørgsmål i hele forløbet var grænsen mellem Nordirland, der er en del af Storbritannien, og Republikken Irland, der er selvstændigt EU-medlem. Ingen ville genindføre en hård grænse med toldkontrol på øen Irland, fordi den åbne grænse er en hjørnesten i fredsaftalen fra 1998.
Løsningen blev først den såkaldte Nordirland-protokol, som i praksis flyttede kontrollen til varer, der kom fra resten af Storbritannien til Nordirland. Det skabte politisk uro i Nordirland, og i februar 2023 blev EU og den britiske regering derfor enige om en revideret ordning kaldet Windsor-rammen.
Windsor-rammen indførte fra oktober 2023 et system med to “baner” for varer, der ankommer til Nordirland:
- Grøn bane — for varer, der bliver i Nordirland. Her er papirarbejdet minimalt, og der er ingen rutinemæssig fysisk kontrol. Virksomheder skal være registreret som betroede handlende.
- Rød bane — for varer, der kan fortsætte ind i EU’s indre marked via Irland. Her gælder fuld toldbehandling og mulig kontrol.
Nordirland er altså fortsat delvist knyttet til EU’s indre marked for varer, mens resten af Storbritannien står helt udenfor.
Borgernes rettigheder på hver side af grænsen
Et af de mest følsomme spørgsmål var, hvad der skulle ske med de EU-borgere, der boede i Storbritannien, og de briter, der boede i EU. Dem, der allerede havde slået sig ned før overgangsperiodens udløb, fik beskyttet deres ret til at blive boende gennem udtrædelsesaftalen.
I Storbritannien skete det via den såkaldte EU Settlement Scheme, hvor EU-borgere skulle søge om enten settled eller pre-settled status for at bevare deres ophold. Fristen for de fleste var 30. juni 2021, og ordningen modtog ansøgninger fra omkring 6,4 millioner mennesker – langt flere, end man oprindeligt havde regnet med.
Den anden vej fik briter i EU-lande sikret deres ophold efter samme princip. Ifølge EU’s egne tal havde omkring 920.000 briter en opholdstilladelse i et EU-land ved udgangen af 2025, med Spanien, Frankrig og Holland som de mest populære lande. For dem, der flytter efter Brexit, gælder derimod almindelige regler for tredjelandsstatsborgere – altså krav om visum eller opholdstilladelse på lige fod med for eksempel amerikanere.
En vigtig forskel er, at den frie bevægelighed er ophørt. Før Brexit kunne en brite frit flytte til Danmark for at arbejde, og en dansker kunne gøre det samme den anden vej. Det er ikke længere tilfældet. Vil en dansker i dag arbejde i Storbritannien i længere tid, kræver det som udgangspunkt et arbejdsvisum, der ofte er knyttet til et konkret jobtilbud og en løntærskel. Det har gjort det markant sværere – især for studerende og unge – at tage et kortere ophold på den anden side af Nordsøen.
Hvad betyder Brexit, når du rejser til Storbritannien?
Som dansker kan du stadig rejse til Storbritannien på ferie uden visum, men der er kommet nye krav, du skal være opmærksom på. Siden april 2025 skal EU-borgere nemlig have en elektronisk rejsetilladelse – en Electronic Travel Authorisation (ETA) – før indrejse.
En ETA fungerer lidt som den amerikanske ESTA. Du søger online, inden du rejser, og tilladelsen er knyttet til dit pas. Det vigtigste at vide:
- Pris — tilladelsen kostede 16 pund ved indførelsen og er planlagt til at stige til 20 pund fra 8. april 2026. Tjek den aktuelle pris på de britiske myndigheders hjemmeside, før du søger.
- Gyldighed — den gælder i to år og tillader flere indrejser, så længe du bruger det samme pas.
- Behandlingstid — de fleste ansøgninger godkendes inden for minutter, men du bør søge i god tid før afrejse.
Den anden vej er EU også på vej med nye systemer for rejsende fra tredjelande, herunder ind- og udrejsesystemet EES og rejsetilladelsen ETIAS. ETIAS er flere gange blevet udskudt og ventes nu tidligst i 2027 til en forventet pris på 20 euro. Det berører ikke danskere internt i EU, men det illustrerer, hvordan grænserne mellem EU og lande udenfor generelt bliver mere formaliserede. Planlægger du en tur til øerne, kan du med fordel læse vores råd til, hvordan du holder ferie for færre penge, og hente inspiration i vores oversigt over, hvordan du rejser billigt.
Handel og priser: Brexit set fra din pengepung
For de fleste danskere mærkes Brexit tydeligst, når man bestiller varer fra en britisk webshop. Fordi Storbritannien nu står uden for EU’s toldunion og momsområde, gælder der de samme regler som ved indkøb fra andre lande uden for EU.
Det betyder i praksis, at der kan komme moms, eventuel told og et gebyr til transportøren oven i prisen, når pakken ankommer. En vare, der ved første øjekast ser billig ud, kan derfor ende med at blive dyrere end forventet. Vil du undgå overraskelser, er det en god idé at handle inden for EU, hvor du kender reglerne. Vi har samlet erfaringer med at bestille varer fra Tyskland online og med at handle i Sverige, hvor der ikke er toldgrænser at tage højde for.
Brexit minder om en bredere pointe i al privatøkonomi: det er den samlede pris – inklusive gebyrer, told og valutakurs – der afgør, om et køb er en god forretning. Vil du blive skarpere til den slags afvejninger, kan du finde flere råd i vores guide til en bedre privatøkonomi.
Nye aftaler og fremtidens forhold
Brexit er ikke et afsluttet kapitel, men et forhold, der løbende bliver justeret. I maj 2025 mødtes EU og Storbritannien til deres første store topmøde siden udtrædelsen og aftalte en såkaldt “reset” – en genstart af samarbejdet på en række områder.
Blandt de elementer, der blev drøftet eller aftalt, var:
- Sikkerhed og forsvar — et nyt partnerskab om sikkerheds- og forsvarssamarbejde.
- Fiskeri — fortsat adgang for EU’s fiskere til britiske farvande i en længere årrække.
- Handel med fødevarer — lempelser, der skal reducere kontrollen af fødevarer og landbrugsvarer.
- Rejser — udsigt til, at briter igen kan bruge e-gates i flere europæiske lufthavne.
Flere detaljer, blandt andet om en mulig ordning for unges mobilitet, var ved udgangen af topmødet stadig uafklarede og skulle forhandles videre. Parterne har samtidig aftalt at mødes til årlige topmøder. Det understreger, at forholdet mellem EU og Storbritannien fortsat udvikler sig – og at det kan betale sig at holde sig opdateret.
Vil du dykke ned i de officielle detaljer og følge de enkelte faser i forløbet, har det danske EU-oplysningssite lavet en grundig gennemgang – du kan se deres informative oversigt over Brexit via dette link.
Kildehenvisninger
- GOV.UK – EU Settlement Scheme statistics
- Europa-Kommissionen – EU-UK Trade and Cooperation Agreement
- GOV.UK – The Windsor Framework
- GOV.UK – Apply for an Electronic Travel Authorisation (ETA)
- European Union – ETIAS
- GOV.UK – UK-EU Summit, 19 May 2025
- The Local – Britons with residency permits across Europe
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Hvornår forlod Storbritannien EU?
Storbritannien forlod formelt EU den 31. januar 2020. Derefter fulgte en overgangsperiode, hvor landet blev i det indre marked og toldunionen frem til den 31. december 2020. De nye regler for handel og grænser trådte i kraft 1. januar 2021.
Skal jeg have visum for at rejse til Storbritannien?
Nej, danskere skal ikke have visum til kortere ferie- eller forretningsrejser. Men siden april 2025 skal du have en elektronisk rejsetilladelse (ETA), som du søger online inden afrejse. Den er knyttet til dit pas og gælder i to år.
Hvad betyder Brexit, når jeg handler fra en britisk webshop?
Storbritannien er nu uden for EU’s told- og momsområde, så der kan komme moms, eventuel told og et gebyr til transportøren oven i prisen. Tjek altid den samlede pris, inden du bestiller, så du undgår ekstraregninger ved levering.
Hvad er Windsor-rammen?
Windsor-rammen er en aftale fra februar 2023, der justerede reglerne for Nordirland. Den indførte en grøn bane for varer, der bliver i Nordirland, med minimal kontrol, og en rød bane for varer, der kan fortsætte ind i EU. Nordirland er fortsat delvist knyttet til EU’s indre marked for varer.
Faldt det britiske pund efter Brexit?
Ja. Modsat en udbredt misforståelse faldt pundet markant umiddelbart efter afstemningen i 2016 – omkring 10 % over for dollaren på få dage – og lå i de følgende år under niveauet fra før afstemningen.
