Bitcoin er en form for digital valuta, skabt og opretholdt elektronisk. Ingen kontrollerer den. Bitcoins er ikke trykte, som dollars, eller euros – de fremstilles af personer og firmaer i stadig vækst, der kører computere over hele verden og gør brug af software, som læser matematiske problemer.
Hvad gør Bitcoin forskellig fra almindelige valutaformer?
Bitcoin kan bruges til at købe ting elektronisk. I den sammenhæng, er den ligesom almindelige dollars, euros, eller yen, som også handles digitalt. Det mest karakteristiske ved Bitcoin og det, som gør den forskellig fra konventionelle penge, er imidlertid, at den er decentraliseret. Ingen enkelt institution kontrollerer bitcoinnetværket. Dette beroliger nogle folk, for det betyder, at en stor bank ikke kan kontrollere deres penge.
Hvem har skabt den?
En softwareudvikler ved navn Satoshi Nakamoto foreslog bitcoin, som et elektronisk betalingssystem baseret på matematiske beviser og formler. Tanken var, at skabe en valuta, uafhængig af enhver central styrelse, elektronisk overførbar og med meget lave transaktionsudgifter.
Hvem trykker den?
Ingen. Denne valuta er ikke fysisk udprintet under dække af en centralbank, uansvarlig over for befolkningen og skabende sine egne regler. Disse centralbanker kan simpelt hen producere flere penge for at dække over nationalgælden og således devaluerer deres valuta.
I modsætning hertil er Bitcoin skabt digitalt af en gruppe af folk, som ingen kan slutte sig til. Bitcoins er ”mineret” og gør brug af computerkraft i et distribueret netværk. Dette netværk behandler også transaktioner foretaget med den aktuelle valuta og gør på en effektiv måde Bitcoin til sit eget betalingsnetværk.
Så du kan altså ikke printe ubegrænsede Bitcoins?
Det er korrekt. Bitcoin protokollen – de regelsæt, som får Bitcoin til at fungere – siger, at kun 21 millioner bitcoins kan nogensinde produceres af minearbejdere. Disse mønter kan imidlertid opdeles i mindre dele (den mindste delbare mængde er en et-hundrede-milliontedel af en Bitcoin og kaldes en ”Satoshi”, efter grundlæggeren af Bitcoin.
Hvad er Bitcoin baseret på?
Konventionel valuta er historisk set blevet baseret på guld, eller sølv. Teoretisk ved du, at hvis du overleverede en dollar til banken, ville du få noget guld tilbage (selv om dette rent faktisk ikke fungerer i praksis længere). Men Bitcoin er ikke baseret på guld; den er baseret på matematik.
Rundt om i verden bruger folk softwareprogrammer, som følger en matematisk formel til at producere Bitcoins. Den matematiske formel er gratis tilgængelig, således at enhver kan kontrollere den.
Softwaren er også en open-source (gratis tilgængeligt), hvilket betyder, at enhver kan se på den for at sikre, at den gør, hvad den formodes at skulle.
Er Bitcion så en boble?
Ray Dalio, som leder det Bridgewater Associates og er ansvarlig for 160 milliarder dollars i spekulative midler, siger at Bitcoin er en boble. ”Den er særdeles spekulativ. Hvis folk tænker: ”Kan jeg sælge den for en højere pris, så er det en boble”, sagde han i et interview på CNBC.
Dalio sagde også, at der er to ting, som kræves af en valuta. Det første er, at den kan anvendes til at foretage transaktioner og det andet er, at den er en oplagringsplads for velstand, forklarer han.
”Med bitcoin, kan du ikke foretage mange transaktioner inden for den og du kan ikke bruge den på en let måde”, sagde han. ”Det er ikke en effektiv lagerplads for velstand, fordi den er flygtig – i modsætning til guld.”