Kan man tjene penge på at blogge om mode?
Jeg blev fanget af dagens udgave Klubværelset på p1, som handler om modeblogging, dvs. almindelige unge mennesker som fortæller om mode og livsstil og lignende ting. Det et relativt nyt fænomen i Danmark, og det lader til at være overordentligt populært.
Programmet var spændende på mange måder, men grunden til at jeg fik lyst til at nævne det her, var at de i programmet talte om muligheden for at tjene penge på det.
Modeblogging er mere udbredt i Sverige, og her tjener mange en god slat penge på det. De danske bloggere der blev interviewet, tjente imidlertid ikke rigtig noget på det.
Jeg besøgte de omtalte blogs, og på trods af at de har tusindvis af besøgende, har flere af dem ikke en eneste reklame på siden.
En af bloggene var Fierce og Fattig på SU som har over 16.000 besøgende om ugen. Jeg kan roligt sige, at hvis man har 16.000 besøgende om ugen, så er der absolut ingen grund til at være fattig. Ved at smide nogle reklamer på siden, kunne bloggeren snildt tjene en ekstra månedsløn efter min erfaring.
Jeg opfordrer ofte folk til at begynde at blogge hvis de har lyst til at tjene lidt ekstra lommepenge. Hvis man er interesseret i dette, er der meget inspiration at hente i programmet. Hvis man interesserer sig for tøj og mode, er modeblogging en spændende mulighed, men man kan også sagtens blogge om noget andet man synes er sjovt.
Det er let at komme i gang. Læs min guide her.
Som inspiration kan man besøge nogle af de blogs der bliver omtalt i programmet: