Den uafhængige forbrugerorganisation Forbrugerrådet, som også står bag magasinet Tænk, har lanceret et nyt magasin – Tænk Penge. Som abonnent på Tænk har jeg fået det første blad gratis, og jeg er umiddelbart meget begejstret for det.
Bladet indeholder en masse tips og gode råd om penge, økonomi og fornuftigt forbrug. Det koster 150 kr. for fire numre, eller 100 kr. hvis du allerede abonnerer på Tænk. De penge kan hurtigt være tjent ind på de gode råd man får til gengæld.
Hvis de holder standarden fra Tænk, så skal det nok blive godt. Jeg tøver i hvert fald ikke med at anbefale begge blade.