Tjen penge med social media-linkbuilding

Søgemaskineoptimisten Halfdan Timm fortæller i dette gæsteindlæg om værdien af sociale medier når man vil tjene penge på sin hjemmeside

Mit navn er Halfdan Timm, og jeg har fået lov til at skrive et gæsteindlæg her på 10000kr.dk. Det bør nævnes, at denne side var en af de første, jeg lærte fra, da jeg selv for godt et års tid siden begyndte at lege med SEO og det at tjene penge på nettet. Jeg er glad for at kunne give noget tilbage her. 🙂

Der før på denne side skrevet en del om at tjene penge på en blog eller en hjemmeside. For at gøre dette er dette, er adskillige faktorer nødt til at spille sammen for at føre en side til en højere enhed; godt indhold, masser af det, et ordentligt design – og links. Indgående links til din side fylder mere end nogensinde før, og derfor kan det udmærket betale sig at bruge lidt tid på linkbuilding af dine sider.

Linkbuilding fortæller Google og andre søgemaskiner, at dine tillinkede sider er relevante på den ankertekst, linket bærer. Får du et link til en side om at tjene penge med ankerteksten “tjen penge”, vil dette link derfor være en del værd for dig, og det vil potentielt lede endnu flere besøgende ind på din side ved hjælp af søgemaskinerne.

Lad os kigge på et par gængse linkbuildingmetoder til at sikre større trafik til dine sider, der tjener penge på Google Adsense eller affiliate marketing:

Social bookmarking: Tidligere fik social bookmarking prædikatet “fremtidens bookmarking”, men det var før deciderede sociale netværk som Facebook, Twitter og Google +. Dog er social bookmarking i form af tjenester som Delicious, Pinit, Foursquare og mere lyssky tjenester rundt omkring på nettet stadig værd at tage med i en varieret linkstrategi. Du kan ikke overtage førstepladsen for ordet “penge” med sådan linkbuilding, men det hjælper alt sammen på det.

Facebook: Netop Facebook kom, så og sejrede. At have en Facebook-side for dine sider i dag og at lade dine besøgende “Like” dine sider er vitalt for succes. Sørg for at have en Facebook-boks på siden,og at det eksempelvis under artiklen er muligt at tilkendegive tilfredshed med dit indhold ved hjælp af et “Like”. Et sådant Like fra en populær person med masser af venner kan være vejen til hundredvis af besøgende dagligt, du ellers ikke ville have fået – og det er for dumt at gå glip af.

Twitter: Når man har sagt A, må man også sige B, så lad os kigge på Twitter. Opret en spritny Twitter-profil til din side og køb eventuelt et par hundrede followers for hurtigere indeksering på Fiverr. Hver gang, du smider et nyt indlæg, så smid da linket ud på Twitter. Hvis du er heldig får du besøgende, men indekseringsraten af dine indlæg på Google og andre søgemaskiner skulle også gerne blive forøget som følge af dine Twitter-aktiviteter. Hvis du ser et moralsk problem i at købe Twitter-followers, må du sørge for at skrive så godt indhold, at dine besøgende helt af sig selv ønsker at følge dig på Twitter! 🙂

Google +: Googles eget sociale netværk er naturligvis et must for dig, som ønsker at ranke godt på Googles søgemaskine. Du kan ligesom på Facebook oprette “Pages” (eller “Sider”, på godt dansk) på Google + for dine domæner og eventuelt din virksomhed. Folket kan tilføje din side til deres cirkler, og denne Google + side vil få en prominent plads i søgemaskinerne. Det er en oplagt mulighed for at sende endnu flere links i retning af din side at poste et link på din Google + profil hver eneste gang, du har skrevet et nyt indlæg.

Sørg i det hele taget for at oprette din side ved de sociale medier, der er, og udnyt dem. Fremtidens linkbuilding bliver i højere grad præget af sociale signaler, så du har meget at vinde ved at være aktiv her allerede til at starte med.

Hvis du er seriøs med at tjene penge hjemmefra med dine blogs, så kan du desuden begynde at oprette flere profiler på de sociale medier, at købe sociale bookmarks med videre, men dette er lidt farligere og kan resultere i, at Google smider dig ud af deres indeks. Nu har jeg nævnt muligheden – så må du selv læse videre mere lyssky steder, hvis det er ad den vej, du ønsker at gå.