Donér modermælk og tjen penge – sådan fungerer det

Hvis du ammer og producerer mere mælk, end dit eget barn kan drikke, kan du faktisk få penge for overskuddet. Landets mælkebanker køber nemlig overskydende modermælk fra raske mødre og giver den videre til for tidligt fødte og syge spædbørn, der har brug for modermælk, men hvor deres egen mor endnu ikke selv kan amme nok. Betalingen pr. liter er beskeden, men for en mor med rigelig mælk kan det blive til et par tusinde kroner om måneden – samtidig med at mælken gør reel gavn. Her får du en grundig og opdateret gennemgang af, hvordan det fungerer, hvad du får, hvad skattereglerne siger, og hvilke krav der stilles.

Hvad er en mælkebank, og hvorfor køber hospitalerne modermælk?

En mælkebank er en afdeling på et hospital, der indsamler, tester og uddeler donormælk. Mælken bruges især på neonatalafdelingerne – det er de afdelinger, hvor de mindste og mest sårbare nyfødte, typisk for tidligt fødte børn, bliver passet. Lægerne ved, at rigtig modermælk er mere skånsom for et umodent fordøjelsessystem end modermælkserstatning (industrielt fremstillet mælkepulver), og at den beskytter bedre mod alvorlige tarmsygdomme hos de for tidligt fødte. Derfor foretrækker man donormælk, når barnets egen mor ikke selv kan levere nok.

I Danmark koordineres en stor del af dette af Kvindemælkcentralen på Hvidovre Hospital, der har landsdækkende drift og håndterer i omegnen af 5.000 liter mælk om året. Der findes desuden mælkebanker tilknyttet andre hospitaler, blandt andet i Jylland og på Fyn, så du kan donere, selv om du ikke bor i hovedstadsområdet.

Idéen er langtfra ny. Mælkebanker har eksisteret i mange årtier og bygger på et simpelt princip: når en nybagt mor producerer mere mælk, end hendes eget barn skal bruge, kan overskuddet redde eller styrke et andet barn, der ikke selv har adgang til modermælk. For familier med et meget sygt eller for tidligt født barn er donormælk derfor ikke en luksus, men en vigtig del af behandlingen i de første, kritiske uger.

Hvad sker der med mælken, før den gives videre?

En mælkebank er ikke bare et køleskab, hvor mælk opbevares og sendes videre. Mælken gennemgår flere trin, så den er sikker for de allermest sårbare børn:

• Screening af donoren — inden du overhovedet må aflevere mælk, bliver du interviewet om dit helbred og får taget blodprøver, blandt andet for hiv og hepatitis, så man er sikker på, at du ikke kan smitte via mælken.
• Test af selve mælken — mælken kontrolleres for bakterier og behandles hygiejnisk, før den gives til et barn.
• Sporbarhed — mælken håndteres systematisk, så den kan knyttes til den enkelte donor, hvis der skulle opstå spørgsmål.

Det er netop dette arbejde, der forklarer, hvorfor donormælk er forholdsvis dyr, når Hvidovre i enkelte tilfælde sælger den videre til private: prisen har ligget omkring 1.000 kr. pr. liter. Et offentligt hospital må ikke tjene på det, så prisen dækker de samlede udgifter til blodprøver, test, håndtering og indsamling – ikke en fortjeneste. For dig som donor er det vigtigste budskab, at din mælk bliver behandlet professionelt og går til børn, der har et reelt behov.

Hvad får du betalt – og hvad siger skattereglerne?

Som donor får du et honorar pr. liter, du afleverer. Satsen følger fødevareprisindekset og justeres derfor løbende. Den har i de senere år ligget på omkring 196 kr. pr. liter. Historien om betaling for modermælk blev i sin tid omtalt af DR, dengang tilbage i 2008, hvor satsen var 176 kr. pr. liter – så beløbet er altså steget siden.

Et konkret regneeksempel: Kan du fast afsætte en halv liter overskudsmælk om dagen, svarer det med den nuværende takst til cirka 0,5 × 30 × 196 = knap 2.900 kr. om måneden før skat. Nogle mødre med meget stort overskud kan over tid donere mange hundrede liter; en enkelt kendt dansk donor har gennem årene doneret over 4.000 liter og dermed tjent næsten en halv million kroner – men det er et sjældent ekstremtilfælde og ikke noget, du skal regne med.

Vær opmærksom på skatten. I modsætning til hvad mange tror, er betalingen ikke skattefri. Honoraret udbetales som regel via din NemKonto og behandles som B-indkomst – altså indkomst, hvor der ikke er trukket skat på forhånd. Du skal selv sørge for at betale B-skat af beløbet og medregne det på din årsopgørelse. Fordi der er tale om indkomst, kan betalingen i særlige tilfælde også påvirke indkomstafhængige ydelser – for eksempel kan den stå i vejen for kommunalt hjemmepasningstilskud, hvor man ikke må have anden indkomst ved siden af. Du kan ikke fravælge betalingen, så har du en ydelse, der kan blive berørt, bør du undersøge det, inden du starter. Flere gode råd om at holde styr på skat og indtægter finder du i vores tips til en bedre privatøkonomi.

Krav for at blive mælkedonor

Af hensyn til de sårbare børn, der skal have mælken, er der klare sundhedskrav til donorerne. Mælken bliver screenet og testet, og du bliver selv undersøgt, før du kan begynde. De typiske krav er:

• Overskud af mælk — du skal kunne afgive mindst 200 ml ud over dit eget barns behov i døgnet. Dit eget barn kommer altid først.
• Tidspunkt efter fødslen — du skal normalt henvende dig inden for de første 8–10 uger efter fødslen. På Sjælland kan du fortsætte med at donere efter 10 uger, hvis du allerede var i gang inden da.
• God helbredstilstand — du skal være rask. Inden du starter, har du en samtale (på hospitalet eller telefonisk) og får taget blodprøver, blandt andet for hiv, hepatitis og blodtal.
• Ingen rygning — du må ikke være ryger.
• Ingen medicin — du må som udgangspunkt ikke tage medicin, og det gælder også p-piller. Er du i tvivl om et konkret præparat, så spørg mælkebanken.

Kravene kan variere en smule fra mælkebank til mælkebank og kan ændre sig over tid, så det er altid den enkelte central, der har det sidste ord.

Sådan kommer du i gang

Processen er mere enkel, end mange tror:

• Kontakt en mælkebank — ring eller skriv til Kvindemælkcentralen eller den mælkebank, der dækker din region, helst inden for de første uger efter fødslen.
• Samtale og blodprøver — du bliver interviewet om dit helbred og får taget de nødvendige prøver, så mælken er sikker for modtagerne.
• Få udstyr og vejledning — du får flasker og vejledning i, hvordan du malker ud og opbevarer mælken hygiejnisk. En malkemaskine eller elektrisk brystpumpe skal du som regel selv anskaffe.
• Aflevering — bor du på Sjælland, bliver mælken typisk hentet hjemme hos dig cirka en gang om ugen. På Fyn og i Jylland afleverer du selv mælken på hospitalet.
• Udbetaling — du får honoraret pr. afleveret liter udbetalt via NemKonto og skal selv huske skatten.

Er det besværet værd?

Det afhænger helt af, hvor meget mælk du har i overskud. At malke ud, opbevare og aflevere mælk tager tid og disciplin oven i en travl hverdag med en nyfødt, og honoraret pr. liter er beskedent. Ser du det som en ren forretning, er timelønnen lav. Men har du i forvejen et stort, fast overskud, får du betaling for noget, du ellers ville smide ud – og du hjælper nogle af landets mest sårbare børn samtidig. For mange donorer er det netop den kombination af en lille indtægt og et godt formål, der gør det attraktivt.

Det passer bedst til dig, hvis du:

• har et stabilt mælkeoverskud på mindst 200 ml om dagen ud over dit eget barns behov,
• er rask, ikke ryger og ikke tager fast medicin,
• har tid og overskud til at malke ud, opbevare mælken korrekt og klare afleveringen,
• ikke modtager en indkomstafhængig ydelse, der kan blive berørt af den ekstra B-indkomst.

Omvendt giver det sjældent mening at presse dig selv til at producere mere, end din krop naturligt kan, alene for pengenes skyld. Dit eget barns trivsel og din egen amning skal altid komme først, og en overanstrengt mor er ikke målet med ordningen.

Vil du i stedet have en ekstra indtægt, der ikke er bundet til, at du ammer, har vi en række guider til det. Se for eksempel, hvordan du kan tjene penge fra sofaen, eller hvordan du kan tjene lidt ekstra penge hver uge.

Alternativer: privat mælkedeling og andre måder at tjene ekstra

Ud over de officielle mælkebanker findes der private mælkedelings-grupper, blandt andet på Facebook, hvor mødre giver eller bytter overskudsmælk direkte med hinanden. Her er der sjældent betaling, og det er vigtigt at forstå risikoen: mælken er ikke screenet eller testet af et hospital, så der er ingen garanti mod smitsomme sygdomme, medicinrester eller forkert opbevaring. Sundhedsmyndigheder fraråder generelt at give uscreenet donormælk til spædbørn. Går du efter en tryg løsning – både for et modtagerbarn og for din egen betaling – er den officielle mælkebank klart at foretrække.

Vil du udforske andre indtægtskilder, kan du hente inspiration i vores oversigt over anderledes måder at tjene penge på og i guiden til 5 måder du kan tjene 10.000 kr. på.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvor meget får jeg for at donere modermælk?

Honoraret ligger på omkring 196 kr. pr. liter og følger fødevareprisindekset, så det justeres løbende. Kan du afsætte en halv liter om dagen, svarer det til knap 2.900 kr. om måneden før skat. Den præcise, aktuelle sats får du oplyst hos mælkebanken.

Er betalingen skattefri?

Nej. Betalingen er skattepligtig og behandles som B-indkomst. Den udbetales typisk via NemKonto, og du skal selv betale B-skat og medregne beløbet på din årsopgørelse. Fordi det tæller som indkomst, kan det i særlige tilfælde også påvirke indkomstafhængige ydelser.

Hvilke krav er der for at blive mælkedonor?

Du skal være rask, ikke ryge og normalt ikke tage medicin, have mindst 200 ml mælk i overskud i døgnet og henvende dig inden for de første uger efter fødslen. Du får en helbredssamtale og blodprøver, inden du kan begynde.

Hvad bruges donormælken til?

Mælken gives til for tidligt fødte og syge spædbørn på hospitalernes neonatalafdelinger, hvor barnets egen mor endnu ikke selv kan amme nok. Rigtig modermælk er mere skånsom og beskyttende for de mindste end modermælkserstatning.

Kan jeg sælge eller give min modermælk privat, for eksempel på Facebook?

Der findes private mælkedelings-grupper, men mælken er her ikke screenet eller testet, og det kan være sundhedsmæssigt risikabelt for et modtagerbarn. Myndighederne fraråder generelt uscreenet donormælk til spædbørn. Den officielle mælkebank er den trygge – og betalte – løsning.