Køb flybilletterne på det rigtige tidspunkt

Flybilletter er noget af det mest irriterende at købe efter min mening. Man er vandt til at ting koster det samme uanset hvornår man køber det, men sådan er det ikke med flybilletter.

Ofte er det sådan at billetterne bliver dyrere jo tættere man kommer på afrejsedagen, så det kan betale sig at købe dem i god tid. Omvendt kan det være svært at planlægge en afrejse lang tid ud i fremtiden. Men hvad er det bedste kompromis mellem at få den laveste pris og tilstrækkelig fleksibilitet i planlægningen?

Forbrugerrådets magasin TÆNK Penge har fulgt nogle udvalgte ruter og flyselskaber i en længere periode, og tendensen er tydelig. Flybilletterne har en nogenlunde stabil pris indtil 4 uger før afrejse, hvorefter de begynder at stige voldsomt.

Det er altså en god ide hvis man vil have de billigste flybilletter at man bestiller senest 4 uger før man skal rejse. Men omvendt er der ikke nødvendigvis noget at spare ved at købe dem endnu tidligere, så hvis man har brug for fleksibiliteten, kan man nogenlunde roligt vente indtil 4 uger før med at bestille billetterne.

Se mine øvrige tips til at finde de billigste flybilletter.

Man skal selvfølgelig være opmærksom på at dette er en statistisk beregning, og der kan sagtens forekomme afvigelser i et konkret tilfælde.

5 kommentarer

Spring til kommentar-formularen

  1. Det er faktisk ret interessant.

    For tager man alle andre ting i rejsebranchen, så falder prisen efterhånden som datoen nærmer sig (og der endnu ikke er udsolgt).

  2. Interessant artikel – det er dog min egen erfaring at man på eksempelvis norwegian får billigere priser ca. 2 uger før – ved ikke om det er noget med at åbne op for priserne der

  3. Hvis man er ret fleksibel, og det er uden for sæson, så kan man være heldig at finde afbudsflybilletter i sidste øjeblik.

    Jeg har i hvert fald fundet det et par gange.

    Fed side i øvrigt 🙂

    Glenn

  4. En god måde at spare på flybilleterne og rejser er også, hvis du bor i nærheden af københavn, at bestille fra en svensk side og flyve fra Malmø. Svenskerne har ikke de samme skoleferier som vi har herhjemme, mener bl.a. at de ikke har hvad der svarer til vores vinterferie, så bestiller du rejse til vinterferien via Sverige får er billetterne helt normale “hverdagspriser” og ikke feriepriser.

  5. Tak for tippet, Johnny. Valutaforskellen gør det vist endnu billigere at rejse fra Malmø for tiden.

Skriv et svar

Your email address will not be published.