Modeblogging: Sådan tjener modebloggere og influencere penge

Modeblogging handler om at skrive og dele indhold om tøj, stil, trends og livsstil – og for mange er det store spørgsmål, om man også kan tjene penge på det. Denne guide forklarer, hvad modeblogging er, hvordan feltet har flyttet sig fra klassiske blogs til sociale medier, hvilke indtægtskilder der findes, hvad man realistisk kan tjene, og hvilke regler for reklame og skat du bør kende, før du går i gang. Teksten er neutral og faktabaseret – den er hverken en anbefaling eller en opfordring til at kaste sig ud i det.

Hvad er modeblogging?

En modeblog er en blog eller profil, hvor en person deler indhold om mode, tøj, outfits, trends og livsstil. Ordet blog dækker over en hjemmeside eller en slags offentlig dagbog, der opdateres løbende med indlæg i omvendt kronologisk rækkefølge, så det nyeste står øverst.

I begyndelsen bestod en modeblog typisk af tekst og fotos på en bloggplatform som Blogger (Blogspot) eller WordPress. I dag foregår det meste på sociale medier – især Instagram, TikTok, YouTube og Pinterest – og personer, der skaber den slags indhold, kaldes ofte influencere eller content creators frem for bloggere. Forskellen er glidende: en blogger forbindes typisk med skrevne indlæg på en egen side, mens en influencer primært opbygger en følgerskare på sociale medier. Mange gør begge dele.

Fra blog til sociale medier – sådan har feltet udviklet sig

Modeblogging slog igennem i Danmark omkring 2008–2009 og var på det tidspunkt mere udbredt i Sverige, hvor flere bloggere allerede levede af det. Fænomenet blev blandt andet behandlet i radioprogrammet Klubværelset på P1, der satte fokus på helt almindelige unge mennesker, som fortalte om mode og livsstil.

Dengang var det karakteristisk, at flere danske modeblogs havde mange tusinde besøgende om ugen uden at tjene noget på trafikken – en blog som Fierce og Fattig på SU havde for eksempel titusindvis af ugentlige læsere uden en eneste annonce. Siden er feltet blevet professionaliseret: der er opstået egentlige influencer-bureauer, faste priser for samarbejder og et regelsæt for både markedsføring og skat. Trafik alene giver dog stadig ikke penge – det kræver, at man aktivt sætter indtjening op.

Kan man tjene penge på modeblogging?

Ja, men billedet er meget spredt. De fleste tjener lidt eller intet, mens en lille gruppe tjener rigtig godt. Indtjening forudsætter tre ting: en målgruppe (rækkevidde), et engageret publikum, der rent faktisk reagerer på indholdet, og at man kobler indtægtskilder på. Mange af metoderne er de samme, uanset om du blogger om mode, mad, gaming eller noget helt fjerde.

Indtægtskilder for modebloggere

Der findes flere måder at tjene penge på. De fleste kombinerer flere af dem:

• Affiliate marketing — du lægger et sporbart link til en forhandler ind i dit indhold og får en andel, når nogen køber via linket. Det er en af de mest brugte metoder. Læs mere i guiden om at blive klogere på affiliate marketing.
• Sponsorerede opslag — en virksomhed betaler for indhold om sit produkt eller sin tjeneste, typisk et aftalt honorar pr. opslag.
• Kampagner og brand-ambassadørroller — større, længerevarende samarbejder med flere opslag og stories, ofte inklusive retten til at genbruge indholdet.
• Display- og videoannoncer — annoncer på en blog (f.eks. via et annoncenetværk) eller på YouTube. På YouTube er indtægten typisk nogle få til nogle få tiere kroner pr. 1.000 visninger, og man tjener kun, når reklamen rent faktisk bliver set.
• Gratis produkter — tøj, kosmetik eller oplevelser i stedet for eller oven i et honorar. De har en reel værdi og tæller skattemæssigt med (se afsnittet om skat).
• Egne produkter og tjenester — eget tøjmærke, e-bøger, kurser, styling-rådgivning eller betalt medlemsindhold.

Hvor meget tjener en modeblogger?

Konkrete tal er svære at få, fordi de færreste offentliggør deres indtjening. Oplysningerne nedenfor stammer primært fra brancheaktører og bureauer og bør ses som indikationer – ikke som dokumenteret statistik:

• Mikro-influencere (ofte omkring 2.000–15.000 følgere) tjener typisk beskedne beløb eller får produkter frem for kontanter. Flere bureauer stiller krav om mindst omkring 5.000 følgere, før man regnes som mikro-influencer.
• De største danske profiler kan ifølge brancheudsagn få op mod 100.000 kr. for en enkelt kampagne, der dækker flere opslag og stories samt rettighederne til indholdet.
• Fuldtid er svært at nå. For dem, der lever af det, svarer indtjeningen ofte til en almindelig månedsløn, men vejen dertil er lang og usikker.

Pointen er, at indtjeningen følger reel rækkevidde og engagement – ikke antallet af opslag. Vil du se, hvordan annonceindtægter mere konkret hænger sammen med besøgstal, kan du læse om hvor mange penge man kan tjene på reklamer på sin hjemmeside.

Krav og udstyr for at komme i gang

Du behøver ikke dyrt udstyr for at starte, men nogle ting gør forskellen:

• En niche og en vinkel — f.eks. budgetmode, bæredygtigt tøj, genbrug eller en bestemt stil. Et tydeligt fokus gør det lettere at opbygge et loyalt publikum.
• En platform — en blog (egen hjemmeside), Instagram, TikTok eller YouTube, eller en kombination.
• Gode billeder og videoer — en nyere smartphone rækker langt; godt lys betyder mere end dyrt kamera.
• Vedholdenhed — jævnlige opslag over lang tid er afgørende. Resultater kommer sjældent hurtigt.
• Kendskab til målgruppen — hvad vil dine læsere have, og hvorfor følger de netop dig.

Sådan kommer du i gang

1. Vælg din niche og den platform, der passer til dit indhold.
2. Opret din profil eller blog. Hvis du vil starte en blog fra bunden, kan guiden om at starte en blog for begyndere hjælpe dig i gang.
3. Lav indhold i en fast rytme, og find din egen stil og tone.
4. Byg et publikum op – arbejd med flere besøgende til din side via søgeord, deling og samarbejder.
5. Kobl indtægtskilder på, når du har en målgruppe – start f.eks. med affiliate-links, og tag sponsorater og kampagner, efterhånden som rækkevidden vokser.
6. Styr økonomi, reklamemærkning og skat fra begyndelsen (se nedenfor).

Regler for reklame og mærkning

Når indhold er kommercielt, skal det markeres tydeligt. Forbrugerombudsmanden har udgivet en vejledning til influencere om skjult reklame, og hovedreglerne er klare:

• Mærkningen skal stå i starten af opslaget eller i begyndelsen af en video, så modtageren kan se, at der er tale om reklame, før de forholder sig til produktet.
• Brug et tydeligt ord som “reklame” eller “annonce”. At tagge eller nævne mærket er ikke nok, og formuleringer som “i samarbejde med” regnes heller ikke altid for tilstrækkeligt.
• Generiske hashtags som #ad eller #spons blev i en sag fra 2020 vurderet som utilstrækkelige, fordi læserne ikke klart kunne se, at der var tale om reklame.
• Influenceren er selv ansvarlig. En influencer anses som erhvervsdrivende efter markedsføringsloven og har et selvstændigt ansvar for mærkningen. Både influencere og virksomheder kan straffes – i 2022 fik Ford Danmark eksempelvis en bøde på 200.000 kr., fordi brandambassadørers Instagram-opslag ikke var tydeligt markeret.

Håndhævelsen er skærpet de senere år. Forbrugerombudsmanden oplyste i sin årsberetning for 2024 om ni politianmeldelser af influencere, med særligt fokus på profiler, hvis publikum omfatter børn og unge.

Skat på indtægter fra modeblogging

Indtægter fra modeblogging er som udgangspunkt skattepligtige – det gælder både penge, provision, sponsorater og produkter. Du kan læse Skattestyrelsens egen gennemgang i vejledningen til dig der er gamer, influencer eller blogger. De vigtigste punkter:

• Gratis produkter er skattepligtige, når de sendes med en klar forventning om omtale. Værdien beskattes til markedspris inklusive moms på modtagelsestidspunktet. Bruger du et testprodukt privat efter test, beskattes værdien også.
• Indberetning sker på årsopgørelsen, hvor du angiver værdien af de penge, produkter, oplevelser eller gavekort, du har modtaget. Det samme gælder, hvis du betales i point, du kan “købe” for.
• Honorarmodtager eller selvstændig. De fleste bloggere og influencere behandles som honorarmodtagere og driver ikke virksomhed skattemæssigt. Er influencerarbejdet din primære indtægtskilde, kan du dog være selvstændig erhvervsdrivende.
• Moms kan komme på tale, typisk når din samlede omsætning (inklusive værdien af modtagne produkter) overstiger 50.000 kr. på et år, eller når kommercielle partnere i høj grad styrer dit indhold.

Skattestyrelsen har øget kontrollen på området i 2025–2026 og vejleder samtidig på skat.dk. Er du i tvivl om din konkrete situation, bør du tjekke reglerne på skat.dk eller tale med en revisor.

Typiske fejl

• At jagte følgere frem for engagement — en mindre, aktiv målgruppe er ofte mere værd for annoncører end mange passive følgere.
• At glemme reklamemærkning — manglende markering kan føre til påtale, bøde eller politianmeldelse.
• At overse skat på gaver og produkter — “gratis” produkter er sjældent gratis i skattemæssig forstand.
• At kopiere andre — en egen stil og vinkel er det, der får et publikum til at blive.
• At forvente hurtige penge — de fleste bruger lang tid, før indtjeningen bliver nævneværdig.

Hvem passer modeblogging til?

Modeblogging egner sig til dig, der har en ægte interesse for tøj, stil og livsstil, kan lide at skabe indhold og er villig til at arbejde vedholdende over tid. Ser du det som en hurtig vej til mange penge, bliver du formentlig skuffet. Ser du det derimod som en kreativ beskæftigelse, der med tiden kan give en ekstra indtægt – og måske mere – kan det være et spændende projekt. Metoderne kan desuden overføres til mange andre emner, så du kan sagtens blogge om noget helt andet, hvis mode ikke er dit.

Modeblogs og influencere til inspiration

Flere af de danske modeblogs, der fik opmærksomhed i de tidlige år, er i dag enten lukket eller flyttet til sociale medier, men listen giver et historisk indblik i, hvad der tog fart, da fænomenet var nyt. Vær opmærksom på, at nogle links kan være inaktive:

• My Clothing Blog
• Fierce og Fattig på SU
• Tavi: Style Rookie
• Mode med mere
• Blondin bella
• Acie
• Discountliv
• Anywho cover
• Alberte-i-eventyrland

Vil du gå videre med selve indtjeningen, kan du læse mere om at tjene penge på at blogge.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Er modeblogging og influencer det samme?

Ikke helt. En modeblogger forbindes typisk med skrevne indlæg på en egen blog, mens en influencer primært opbygger et publikum på sociale medier som Instagram, TikTok eller YouTube. I praksis flyder begreberne sammen, og mange gør begge dele.

Hvordan tjener modebloggere penge?

De mest almindelige indtægtskilder er affiliate-links, sponsorerede opslag, større kampagne- og ambassadørsamarbejder, display- og videoannoncer, gratis produkter samt egne produkter og tjenester. De fleste kombinerer flere metoder.

Hvor mange følgere skal man have for at tjene penge?

Der er ingen fast grænse. Nogle bureauer regner omkring 5.000 følgere som mikro-influencer, men et mindre, engageret publikum kan være mere værd for annoncører end mange passive følgere. Rækkevidde og engagement betyder mere end følgertallet alene.

Skal sponsorerede opslag markeres som reklame?

Ja. Kommercielt indhold skal markeres tydeligt i starten af opslaget eller videoen med et klart ord som “reklame” eller “annonce”. At tagge mærket eller bruge et generisk hashtag er ikke nok, og influenceren har selv ansvaret for mærkningen.

Skal jeg betale skat af gratis produkter, jeg modtager?

Som udgangspunkt ja. Når produkter sendes med en klar forventning om omtale, beskattes værdien til markedspris inklusive moms på modtagelsestidspunktet, og du angiver den på din årsopgørelse. Er du i tvivl, så tjek reglerne på skat.dk eller spørg en revisor.