Hvor hurtigt kan du bruge 82 mio. kroner? Lektien fra lottovindere der mistede alt

Forestil dig, at du vinder så mange penge, at du aldrig behøver at arbejde igen. For den britiske skraldemand Michael Carroll blev den drøm til virkelighed i 2002 – og alligevel stod han få år senere uden en krone tilbage. Historien om de mange millioner, der forsvandt, er blevet et af de mest kendte eksempler på, hvor svært det i virkeligheden er at holde fast i en stor formue. Her ser vi på, hvad der skete, hvorfor det sker igen og igen, hvordan gevinster beskattes i Danmark – og hvad du kan lære af det, uanset om du nogensinde selv vinder i lotto.

Historien om Michael Carroll og de forsvundne millioner

I november 2002 vandt Michael Carroll fra Norfolk i England 9,7 millioner pund i det britiske nationallotteri. Han var kun 19 år gammel og arbejdede som skraldemand. Gevinsten svarede dengang til et sted mellem 80 og 100 millioner danske kroner, afhængigt af valutakursen – en formue, som de færreste ville kunne bruge op i løbet af et helt liv.

Alligevel var pengene væk få år senere. Carroll, der i de britiske medier fik tilnavnet “Lotto Lout” (lotto-ballademageren), brugte en stor del af formuen på en stor ejendom, dyre biler, vilde fester, stoffer og smykker. Samtidig forærede han anslået omkring 4 millioner pund væk til familie og venner, så han var ikke alene om at bruge dem. Pressen fulgte hans forbrug tæt, og da pengene slap op omkring 2010, vendte han tilbage til manuelt arbejde. I senere interviews har han fortalt, at han i dag bor beskedent og føler, at han har fået “sit liv tilbage”.

Man behøver ikke have haft lige så mange penge for at kunne se, at der skal en ihærdig indsats til for at bruge titusindvis af kroner om dagen i årevis. Pointen er ikke, at Carroll var særligt dum, men at pengene kom hurtigere, end evnen til at håndtere dem. Det er præcis dét mønster, der gentager sig i de fleste af historierne om vindere, der mister alt.

Historien blev i sin tid omtalt i Jyllands-Postens tidligere forbrugermagasin Fpn.dk. Og den er langtfra enestående. Med jævne mellemrum dukker der beretninger op om mennesker, der har vundet eller arvet store summer og alligevel er endt i dyb gæld – læs for eksempel denne historie om, hvorfor penge og rigdom langtfra er det samme.

Hvorfor forsvinder store gevinster så hurtigt?

Det kan virke ulogisk, at nogen kan bruge titusindvis af årslønninger på få år. Men der er flere velkendte mekanismer, der gør det både muligt og overraskende almindeligt:

• Et engangsbeløb føles uudtømmeligt – når hele formuen lander på én gang, er det svært at fornemme, hvor hurtigt selv store beløb tæller ned. Mange vindere, der vælger et engangsbeløb frem for udbetaling over mange år, har sværere ved at styre forbruget.
• Forbruget vokser med formuen – nyt hus, ny bil og dyre vaner medfører også høje faste udgifter. Det kaldes ofte livsstilsinflation: når indtægten stiger, stiger forbruget tilsvarende.
• Vi vænner os lynhurtigt til luksus – det, der føltes som en vild luksus i går, føles som det normale i morgen. Fænomenet kaldes hedonisk tilpasning og betyder, at glæden ved nye køb hurtigt forsvinder, mens regningen består.
• Familie, venner og fremmede står i kø – store gevinster tiltrækker lån, gaver, forretningsidéer og direkte svindel. Det kan være svært at sige nej, og mange giver langt mere væk, end de havde planlagt.
• Manglende erfaring med store summer – man lærer ikke at forvalte 80 millioner kroner af at have haft en almindelig løn. Uden rådgivning er risikoen for dyre fejl stor.
• Dårlige investeringer og impulskøb – penge, der ikke er placeret med en plan, bliver let til risikable projekter eller køb, man fortryder.

Det afgørende er derfor ikke, hvor meget man starter med, men om man er i stand til at planlægge og bestyre sin økonomi. Den evne får man ikke automatisk, fordi man vinder i lotto – den skal læres, og den er lige så værdifuld, uanset om formuen er stor eller lille.

Myten om, at 70 % af alle vindere går fallit

Du har måske hørt, at omkring 70 % af alle lottovindere ender i konkurs inden for få år. Tallet bliver gentaget igen og igen, men det holder ikke ved et nærmere eftersyn. Den amerikanske organisation National Endowment for Financial Education (NEFE), som tallet ofte tilskrives, har oplyst, at det ikke er underbygget af deres forskning.

Mere forsigtige opgørelser peger på, at omkring en tredjedel af store vindere på et tidspunkt får alvorlige økonomiske problemer eller går konkurs. Et ofte citeret studie fra den amerikanske delstat Illinois fandt, at 44 ud af 156 vindere af mindst 50.000 dollars mellem 1973 og 1988 gik konkurs inden for fem år – svarende til knap 28 %. Uanset det præcise tal er konklusionen den samme: en stor gevinst er ingen garanti for varig økonomisk tryghed. Omvendt betyder det også, at flertallet faktisk klarer sig – typisk dem, der tager tid til at planlægge.

Lottogevinster og skat i Danmark

Hvis du vinder i Lotto hos Danske Spil, er gevinsten skattefri for dig som spiller. Det gælder, fordi en gevinst efter Skats regler er skattefri, når tre betingelser er opfyldt: det er gratis at deltage (ud over selve indsatsen i et godkendt spil), udfaldet beror på tilfældighed, og spillet er åbent for alle. Lotto, Joker, klasselotteri, bingo og skrabespil hører til denne kategori.

I stedet for at du betaler skat, betaler udbyderen en afgift. Det er kun Danske Spil A/S, der må udbyde lotteri i Danmark, og selskabet betaler en afgift på 15 % af den del af gevinsten, der overstiger 200 kr. Du modtager altså din gevinst uden at skulle oplyse den på årsopgørelsen.

Vær dog opmærksom på to ting. For det første er gevinster fra spiludbydere uden for EU og EØS som udgangspunkt skattepligtig personlig indkomst, der kan beskattes med op til omkring 52 %. For det andet er en “gevinst”, der ikke lever op til kravene ovenfor – for eksempel en konkurrence, der kun er åben for medarbejdere eller foreningsmedlemmer – skattepligtig. Er du i tvivl, kan du altid tjekke de officielle regler hos Skattestyrelsen.

Selvom selve gevinsten er skattefri, er det værd at huske, at det, pengene efterfølgende kaster af sig, godt kan være skattepligtigt. Sætter du gevinsten i banken, i aktier eller i en bolig til udlejning, skal du betale skat af renter, afkast og lejeindtægter efter de almindelige regler. En stor skattefri gevinst fritager dig altså ikke fra at holde styr på økonomien bagefter – tværtimod bliver overblikket endnu vigtigere.

Sådan kan en stor sum penge forvaltes fornuftigt

Hvad enten der er tale om en lottogevinst, en arv, salg af en bolig eller en stor bonus, er fremgangsmåden den samme. Nøglen er at bremse op og lægge en plan, før pengene bruges:

• Giv dig selv tænketid – læg beløbet et sikkert sted og træf ingen store beslutninger i de første uger. De fleste fortrudte køb sker i rusen lige efter.
• Betal dyr gæld først – at indfri forbrugslån og anden dyr gæld giver et sikkert “afkast” i form af sparede renter. Har du lån, så sæt dig ind i, hvordan du låner og afvikler gæld med omtanke.
• Byg en buffer op – en opsparing svarende til flere måneders udgifter gør dig robust over for uforudsete ting. Her kan du læse om de gode grunde til at lave en opsparing.
• Få uvildig rådgivning – tal med en bank, revisor eller advokat, der ikke selv tjener på dine valg, inden du investerer eller giver store beløb væk.
• Tænk langsigtet – i stedet for ét stort forbrug kan pengene placeres, så de giver en indtægt år efter år. Det kan være som en fornuftig pensionsopsparing, bredt via at investere i aktier som begynder, eller ved at opbygge en varig passiv indkomst.
• Hold en jordnær livsstil – jo mindre dine faste udgifter vokser, jo længere holder formuen. Det er lettere at sige nej til en dyr vane fra starten end at skrue ned bagefter.

Hvad du kan lære – også uden en lottogevinst

Det mest interessante ved historier som Michael Carrolls er, at de peger på en færdighed, alle kan bruge: evnen til at få penge til at vare. Den handler ikke om, hvor meget du tjener eller vinder, men om overblik, planlægning og vaner. En person med en almindelig løn og styr på sit budget kan ende langt rigere end en, der vinder millioner og bruger dem i blinde.

En anden lektie er, at et højt forbrug sjældent gør os varigt lykkeligere. Den gode følelse ved et nyt køb klinger hurtigt af, og så skal der mere til næste gang. Den, der i stedet opbygger en buffer, en opsparing og en vis økonomisk frihed, får noget mere holdbart: ro i maven og flere valgmuligheder. Det er en “rigdom”, som ikke kræver en lottogevinst – kun gode vaner og tid.

Derfor er de bedste råd de samme, uanset formuens størrelse: lav et budget, prioritér opsparing, undgå dyr gæld og lad dine penge arbejde for dig over tid. Har du en stram økonomi, er det ekstra vigtigt, for som vi beskriver i artiklen om, at det er dyrt at være fattig, koster manglende overblik ofte mest for dem, der har mindst. Vil du i gang, kan du begynde med vores samlede råd til en bedre privatøkonomi.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvor meget vandt Michael Carroll, og hvad skete der med pengene?

Michael Carroll vandt 9,7 millioner pund i det britiske lotteri i november 2002 – dengang i størrelsesordenen 80-100 millioner danske kroner. Han brugte en stor del på luksus og festforbrug, forærede anslået omkring 4 millioner pund væk, og få år senere var formuen væk. Han vendte derefter tilbage til almindeligt arbejde.

Går de fleste lottovindere virkelig fallit?

Nej. Påstanden om, at 70 % går konkurs, er ikke underbygget af forskning, og organisationen, tallet ofte tilskrives, har afvist det. Mere realistiske opgørelser peger på omkring en tredjedel, der får alvorlige økonomiske problemer. Flertallet klarer sig – især dem, der planlægger.

Skal jeg betale skat af en lottogevinst i Danmark?

Nej. Gevinster fra Lotto og andre spil hos Danske Spil er skattefri for dig som spiller. Danske Spil betaler i stedet en afgift på 15 % af den del af gevinsten, der overstiger 200 kr. Gevinster fra spiludbydere uden for EU og EØS kan dog være skattepligtige.

Hvorfor er det så svært at holde fast i en stor formue?

Fordi et stort engangsbeløb føles uudtømmeligt, fordi forbruget og de faste udgifter vokser med formuen, fordi vi hurtigt vænner os til luksus, og fordi omverdenen presser på med lån, gaver og forretningsidéer. Uden en plan forsvinder pengene hurtigere, end man tror.

Hvad er det første, man bør gøre med en stor sum penge?

Bremse op. Læg pengene et sikkert sted, undgå store beslutninger de første uger, betal dyr gæld, byg en buffer op og søg uvildig rådgivning, før du investerer eller giver noget væk. Ro og en plan er langt vigtigere end fart.