4 gode råd hvis du overvejer at blive selvstændig

Vejen til at blive selvstændig er fyldt med en masse drømme, ambitioner og gode intentioner. Ofte vil man gerne alt på én gang, når idéerne summer i hovedet og brænder efter at blive ført ud i virkeligheden. Men det selvstændige liv kan også være en ensom affære, når man pludselig står med al arbejdet selv og ikke kan dele tanker og frustrationer med kollegaer.

Er du hoppet på vognen som selvstændig? Og mangler du lidt inspiration til det nye liv som selvstændig? Så læs med her, hvor vi giver dig 4 gode råd til den selvstændige levevej.

Vær ikke bange for rutiner

Når man ikke er slave af et 8 til 16 job, og i stedet arbejder sig hen mod en ny tilværelse som selvstændig, kan man let komme til at arbejde døgnet rundt. Dette sker ofte, fordi man arbejder hjemmefra og aldrig opnår den samme følelse af at have fri. Den naturlige overgang der ellers sker, når man sidder i bilen eller bussen på vej hjem fra arbejde, og man går fra ansat til privatperson.

Derfor er det vigtig at forsøge at bevare en form for rutiner, så du ikke risikerer, at hele din dag bliver overtaget af arbejde. Sæt eksempelvis tid af hver uge eller måned, hvor du vil se på din virksomheds momsregnskab. Skriv i kalenderen, hver gang du vil lave et nyt indlæg eller opdatering på din virksomheds sociale profiler og lignende.

Vær synlig på LinkedIn, Facebook og Instagram

Hvis du arbejder som selvstændig, kan der være perioder med rigtig meget run på og perioder, der er døde. Men derfor er det altid vigtigt at være synlig blandt eventuelle nye kunder, så du allerede kan skimte et nyt kundesamarbejde, mens du er i gang med det nuværende.

En god måde at opnå dette er ved at netværke via sine sociale profiler. Især på LinkedIn, Facebook og Instagram. Det gælder om at gøre sig synlig for nye potentielle kunder og samarbejdspartnere. Vær ikke bange for at kommentere på opslag, add’e nye relationer eller skrive indlæg om dette og hint i forhold til din niche. Og vær ikke bange for at vise lidt personlighed. Det er den slags, der gør, at folk husker dig.

Skab åndehuller, hvor du holder fri

Som nævnt kan man let komme til at overbebyrde sig selv, når man er selvstændig. Fordi man pludselig føler, at man skal være til rådighed og arbejde døgnets 24 timer. Derfor er det også vigtigt at unde sig selv nogle åndehuller, hvor man holder fri. Som i helt fri.

Det er forskelligst fra person til person, hvad der er et åndehul for dem. Måske skal du ud og sparke til en bold? Måske er det en dag på sofaen, der giver dig overskud. Hvor du kan slå hjernen fra til fantastiske og medrivende actionfilm som Avengers, Captain America eller Star Wars. Det kan også være, at du bare trænger til en dag med forkælelse? Hvor den står på massage og ansigtsbehandling. Bare du får koblet godt og grundigt af.

Øv dig i at skabe disse frirum, så du ikke brænder ud i din selvstændige virksomhed. Og nyd disse øjeblikke, mens de står på. Der er ingen grund til at føle skyld. Så ryger fidusen.