Tjen penge ved at starte en virksomhed: sådan kommer du i gang

At starte din egen virksomhed er en af de mest direkte veje til at omsætte en god idé til en indtægt – men det kræver forberedelse, overblik og en portion tålmodighed. Denne guide gennemgår trin for trin, hvordan du kommer fra idé til registreret virksomhed i Danmark: hvilken virksomhedsform du skal vælge, hvad det koster at komme i gang, hvordan du håndterer skat og moms, og hvad du realistisk kan forvente at tjene. Målet er at give dig et nøgternt og fakta-baseret overblik, så du kan træffe gode beslutninger fra start.

Hvad vil det sige at starte egen virksomhed?

At drive egen virksomhed betyder, at du selv står for at sælge en vare eller en ydelse, afregne skat og moms og bære både risikoen og gevinsten. I modsætning til et lønmodtagerjob er der ingen fast løn og ingen arbejdsgiver til at indbetale feriepenge eller pension – til gengæld bestemmer du selv over din tid, dine priser og din retning.

En virksomhed identificeres ved et CVR-nummer (Det Centrale Virksomhedsregister), som er virksomhedens offentlige registreringsnummer. Det er gratis at få et CVR-nummer til en personligt ejet virksomhed, og du kan som regel oprette den online på få minutter. Dermed er den praktiske adgangsbarriere lav – det svære ligger i at skabe en forretning, der rent faktisk tjener penge.

Vælg den rigtige virksomhedsform

Valg af virksomhedsform er en af de første og vigtigste beslutninger. Formen afgør, hvor meget kapital du skal binde, hvordan du hæfter for gæld, og hvordan du beskattes. De tre mest almindelige former er enkeltmandsvirksomhed, anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S).

Enkeltmandsvirksomhed

En enkeltmandsvirksomhed er den enkleste form og den, de fleste starter med. Der er intet krav om startkapital, og det er gratis at registrere den på Virk. Til gengæld hæfter du personligt og ubegrænset – det vil sige, at din private økonomi og virksomhedens økonomi er ét og samme. Går virksomheden konkurs, kan kreditorer gå efter dine private aktiver. Formen passer godt til solo-iværksættere, konsulenter og bibeskæftigelse, hvor risikoen er overskuelig.

Anpartsselskab (ApS)

Et ApS er et kapitalselskab, hvor du som udgangspunkt kun hæfter med den kapital, du har skudt ind – altså begrænset hæftelse. Siden den 27. februar 2025 er kravet til selskabskapital sænket fra 40.000 kr. til 20.000 kr., som skal indbetales fuldt ud ved stiftelsen. Oven i kapitalen koster det 670 kr. i gebyr at registrere selskabet. Formen er oplagt, hvis du forventer vækst, skal have flere ejere eller ønsker at adskille privatøkonomi og virksomhed. Når du har et selskab, skal du også være opmærksom på en række administrative krav – for eksempel har mange selskaber brug for en LEI-kode til din virksomhed, hvis de handler med værdipapirer.

Aktieselskab (A/S)

Et A/S kræver mindst 400.000 kr. i selskabskapital og har de mest omfattende krav, blandt andet en bestyrelse. Formen bruges typisk af større virksomheder med stort kapitalbehov eller planer om at hente mange investorer ind. For nystartede iværksættere er den sjældent det naturlige førstevalg.

Bemærk, at iværksætterselskabet (IVS) – der tidligere kunne stiftes for blot 1 kr. – blev afskaffet i 2019. Det er ikke længere muligt at oprette et IVS, og eksisterende IVS’er skulle enten omregistreres til ApS eller opløses. Hører du nogen anbefale IVS’et i dag, er informationen forældet.

Finpuds dit koncept og læg en forretningsplan

Før du registrerer noget som helst, bør dit koncept være gennemarbejdet. Det nytter ikke at gå i luften med et halvfærdigt projekt – brug hellere lidt ekstra tid på at skærpe idéen, så du ved, hvem der er dine kunder, hvilket problem du løser, og hvorfor de skal vælge netop dig.

En forretningsplan behøver ikke være et tykt dokument, men den bør som minimum beskrive:

• Produkt eller ydelse — hvad sælger du, og hvad adskiller det fra konkurrenternes?
• Målgruppe — hvem er kunderne, og hvor finder du dem?
• Prissætning — hvad koster det at levere, og hvad er kunderne villige til at betale?
• Budget og likviditet — hvornår kommer de første indtægter, og hvordan dækker du udgifterne indtil da?

Det kan være en stor hjælp at teste idéen af på andre, før du går i gang. Tag til workshops og netværksmøder for iværksættere, hvor du kan lufte dine tanker og få feedback fra folk uden personlig tilknytning til projektet. Mange har også gavn af en mentor – en erfaren iværksætter, der kan hjælpe dig med at undgå de klassiske faldgruber.

Sådan registrerer du virksomheden

Selve registreringen foregår digitalt gennem Virk, der drives af Erhvervsstyrelsen. Du logger ind med MitID, vælger virksomhedsform og udfylder oplysninger om ejer, branche og startdato. For en enkeltmandsvirksomhed er det gratis, mens kapitalselskaber som ApS og A/S koster et gebyr på 670 kr.

Når virksomheden er oprettet, får du et CVR-nummer, og derefter skal du tage stilling til momsregistrering og eventuelt registrering som arbejdsgiver, hvis du vil ansætte medarbejdere. Et godt råd fra start er at holde virksomhedens økonomi helt adskilt fra privatøkonomien – opret en separat bankkonto og få styr på bogføringen med det samme. Mange vælger at holde styr på regnskabet med et regnskabsprogram, så bilag, fakturaer og momsindberetninger samles ét sted.

Skat og moms for selvstændige

Som selvstændig betaler du skat af virksomhedens overskud, ikke af omsætningen. I en enkeltmandsvirksomhed indgår overskuddet i din personlige indkomst, og du kan justere din forskudsopgørelse hos Skattestyrelsen, så du betaler skat løbende i stedet for at få en stor restskat.

Moms er en afgift på 25 %, som du lægger oven i dine priser og afregner til staten. Du skal momsregistreres, når din momspligtige omsætning overstiger 50.000 kr. over en periode på 12 måneder. Ligger du under grænsen, er registrering frivillig – men det kan faktisk betale sig at registrere sig alligevel, hvis du har store opstartsudgifter, fordi du så kan trække momsen fra på dine indkøb.

Enkelte brancher er fritaget for moms uanset omsætning – for eksempel sundhedsydelser, undervisning, forsikring og finansielle ydelser. De betaler typisk lønsumsafgift i stedet. Er du i tvivl om, hvad der gælder for netop din branche, bør du tjekke reglerne hos Skattestyrelsen eller få hjælp af en revisor.

Hvad koster det at komme i gang?

Det koster næsten altid noget at stable en virksomhed på benene – der skal som regel investeres, før du kan tjene. Udgifterne afhænger meget af branchen, men typiske poster er udstyr, hjemmeside, markedsføring, eventuel selskabskapital og de første måneders drift, mens omsætningen stadig er lav.

Et godt princip er at skære ind til benet i starten og bruge pengene, hvor de giver mest værdi. Har du ikke brug for et dyrt kontor i centrum, kan du spare mange penge ved at arbejde hjemmefra eller leje mindre lokaler uden for byen – og så udvide senere, når økonomien bærer. Pengene gør ofte mere gavn i markedsføring: et flot kontor hjælper ikke, hvis ingen kender din virksomhed.

Vær samtidig realistisk om, hvad du selv kan nå. Det er sjældent effektivt at stå for alt alene, og det kan betale sig at udlicitere de opgaver, du ikke er ekspert i. Hos eksempelvis Abakion kan du få hjælp til udvikling og implementering af it-løsninger, så du kan bruge kræfterne på din kerneforretning i stedet. Mangler du kapital til opstarten, findes der flere muligheder – men gå til det med omtanke og lån kun penge med omtanke, og undersøg, om et erhvervslån er den rette løsning, før du binder dig.

Realistiske forventninger til indtjeningen

Det er langt fra nemt at få en succesfuld virksomhed op at stå, og du skal være klar til at investere både penge og en masse tid. Vær realistisk omkring dine ressourcer: du kan sjældent både bygge en virksomhed op fra bunden, passe et fuldtidsjob og have tid til familie og venner på én gang. Mange starter derfor som bibeskæftigelse ved siden af deres almindelige arbejde og springer først ud i det på fuld tid, når omsætningen er stabil.

De første måneder – og ofte det første år – giver sjældent et stort overskud. Regn med, at der går tid, før indtjeningen for alvor kommer, og sørg for at have en økonomisk buffer, så uforudsete udgifter eller en langsom start ikke vælter læsset. Et nøgternt budget og en realistisk likviditetsplan er din bedste forsikring mod ubehagelige overraskelser.

Typiske fejl, når man starter virksomhed

De fleste begynderfejl går igen. Her er nogle af de mest almindelige, som er værd at kende på forhånd:

• For optimistisk budget — mange overvurderer omsætningen og undervurderer udgifterne. Regn konservativt.
• Manglende adskillelse af økonomi — bland ikke privat og virksomhed sammen; det gør bogføring og skat unødigt besværligt.
• Glemt momsregistrering — hold øje med 50.000-kronersgrænsen, så du registrerer dig til tiden.
• Ingen buffer — uden likviditet kan selv en sund forretning gå ned på et dårligt kvartal.
• Vil klare alt selv — brug tid på det, du er god til, og få hjælp til resten.

Hvem passer det til?

At starte virksomhed passer til dig, der har en konkret idé, er villig til at bære risiko og kan arbejde selvstændigt uden en chef i ryggen. Trives du med usikkerhed og kan du holde motivationen oppe gennem de magre første måneder, har du et godt udgangspunkt.

Er du mest til at komme i gang med lav risiko, kan det være en idé at starte som freelancer i en enkeltmandsvirksomhed ved siden af dit nuværende job. Så kan du teste markedet, opbygge kunder og erfaring – og først skalere op, når forretningen beviser sig selv.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvad koster det at starte en virksomhed i Danmark?

En enkeltmandsvirksomhed er gratis at registrere på Virk. Et ApS kræver 20.000 kr. i selskabskapital plus et gebyr på 670 kr., mens et A/S kræver mindst 400.000 kr. Derudover kommer dine egne opstartsudgifter til for eksempel udstyr, hjemmeside og markedsføring.

Hvilken virksomhedsform skal jeg vælge?

De fleste starter med en enkeltmandsvirksomhed, fordi den er gratis og enkel. Vil du begrænse din personlige hæftelse eller have flere ejere, er et ApS ofte det rigtige valg. Et A/S er primært relevant for større virksomheder med stort kapitalbehov.

Hvornår skal jeg momsregistreres?

Du skal momsregistreres, når din momspligtige omsætning overstiger 50.000 kr. over en periode på 12 måneder. Ligger du under grænsen, er det frivilligt – men det kan betale sig, hvis du har store udgifter med moms, du gerne vil trække fra.

Kan jeg stadig oprette et iværksætterselskab (IVS)?

Nej. IVS’et blev afskaffet i 2019, og det er ikke længere muligt at stifte et. Eksisterende IVS’er skulle omregistreres til ApS eller opløses. Vil du have et selskab med begrænset hæftelse, er ApS det nærmeste alternativ.

Kan jeg starte virksomhed ved siden af mit job?

Ja. Mange starter som bibeskæftigelse i en enkeltmandsvirksomhed, mens de beholder deres lønjob. Det sænker risikoen, fordi du har en fast indtægt, mens du tester idéen og opbygger kunder, før du eventuelt springer ud i det på fuld tid.