September var en helt forrygende måned for mht. at tjene penge på nettet. Jeg tjente mere i september end jeg har gjort nogen anden måned indtil nu, og derfor har jeg besluttet at skrive et indlæg om hvor meget jeg egentlig tjener på at have en hjemmeside.
Det er der sikkert mange der gerne ville vide. Når folk skriver til mig og spørger om en god fidus til at tjene penge, så svarer jeg altid at den bedste fidus er lave en blog eller en hjemmeside. Men det er meget svært for folk at vurdere hvor interessant det er økonomisk set, for de fleste hjemmesideejere er meget lukkede når det kommer til det. Nogle andre der er villige til at fortælle hvad de tjener online, er fx Brian Brandt og Mikael Rieck.
Grunden til at hjemmesider og blogs er sådan nogle gode måder at tjene penge på, er at man tjener penge når man ikke laver noget. I sommer var jeg fx en tur i Sverige med nogle kammerater. Bevares, det var en billig tur, men da jeg kom hjem, kunne jeg se at min hjemmeside havde genereret flere penge end det havde kostet mig at være afsted.
Nok sniksnak. Her er de programmer jeg tjente penge på, alle sammen i form af reklamer på 10000kr.dk:
Google AdSense: 2.896,75 kr.
SponsorCar: 1617,16 kr.
Tradedoubler: 620,20 kr.
EuroAds: 582,60 kr.
Partner-ads: 510,43 kr.
Udgift til reklamer: -683 kr.
I alt 5.544 kr.
Bemærk at jeg har fultidsarbejde og familie ved siden af dette, så det er bestemt ikke noget jeg bruger meget tid på. Jeg ved ikke præcis hvor mange timer jeg bruger om måneden, for det er noget jeg hygger mig med og gør som en hobby, og jeg tager ikketi på det.
Min uddannelse har intet med web-design eller internet marketing at gøre. Jeg har aldrig købt eller læst en bog om emnet, så dette er i princippet noget alle og enhver kan gøre ved siden af deres almindelige arbejde, uden nogen investering.
Hvorfor tjente jeg så meget i september?
Hen over sommeren har jeg taget en masse initiativer til at øge min indtjening på 10000kr.dk.
Navnlig har jeg lavet noget søgemaskineoptimering. Det gør at min side bliver bedre placeret på Google, og således får jeg flere besøgende.
Dernæst har jeg kastet mig ud i at købe adwords-annoncer (det er de tekstreklamer der kommer frem ude til højre når man søger på Google). Det koster penge, så det kræver lidt risikovillighed, som jeg har manglet før, men det har kunnet betale sig at gøre det.
Og sidst har jeg gjort noget arbejde for at forøge relevansen af de reklamer jeg har på siden. Dvs. jeg har været mere omhyggelig med at vælge nogle reklamer som kunne tænkes at være interessante for mine besøgende.
Denne måneds indkomst har givet mig blod på tanden. Jeg føler ikke at jeg har ramt loftet for hvor meget jeg kan tjene, men samtidig tænker jeg at det er på tide at kaste sig ud i flere projekter. Det kunne jo være rart at have 4-5 sider af den slags – så behøvede man ikke at spekulere på almindeligt lønarbejde.
Jeg håber du kunne bruge det til noget. Du er velkommen til at skrive en kommentar nedenfor.